Edward Snowden, som her ses på en videokonference på Hawaii, har en stor del af æren for, at Storbritannien nu er dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Den britiske masseovervågning, som blev afsløret af whistlebloweren Edward Snowden i 2013, er et klokkeklart brud på retten til privatliv. Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en ny, opsigtvækkende dom på baggrund af et sagsanlæg fra 14 menneskeretsorganisationer, journalister og aktivister.
Også de metoder, som de britiske efterretningstjenester benyttede til at skaffe sig adgang til store mængder data, er en krænkelse af privatlivets fred, skriver domstolen i en pressemeddelelse. Myndighederne indhentede blandt andet oplysninger om elektronisk kommunikation fra en række internetleverandører og gik dermed over grænsen for, hvad der er ”nødvendigt i et demokratisk samfund”, fastslår domstolen.
Sagsøgerne indbragte sagen for retten, fordi de havde mistanke om, at både britiske og amerikanske efterretningstjenester havde opsnappet deres elektroniske kommunikation.
– Afgørelsen i dag er et vigtigt skridt fremad for beskyttelsen af privatlivet og ytringsfriheden verden over. Overvågning fra regeringers side udgør en alvorlig trussel for dem, der arbejder med menneskerettigheder og undersøgende journalistik, siger Lucy Claridge, juridisk rådgiver i Amnesty International, der deltog i sagsanlægget.
Det var den amerikanske whistleblower Edward Snowden, som i 2013 offentliggjorde dokumenter, der viste, amerikanske og britiske myndigheder i stor stil overvågede blandt andet journalister og delte efterretningerne.
PROSAs formand, Niels Bertelsen, glæder sig over den klare afgørelse og håber, at den vil få afsmittende effekt på den kommende retssag mod justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som er blevet sagsøgt af Foreningen Imod Ulovlig Logning for at opretholde den ulovlige logning af alle danskeres brug af mobiltelefoner og internet.
– Menneskerettighedsdomstolen siger det, vi alle sammen godt vidste i forvejen: At myndighederne i en lang række lande er gået alt for vidt med masseovervågning og registrering af borgernes digitale færden. Jeg håber, at dommen kan være med til at rulle noget af den udvikling tilbage, siger Niels Bertelsen.
Ved redaktionens slutning havde Københavns Byret endnu ikke berammet retssagen mod justitsministeren.
