Jakob Grue Simonsen, institutlder på DIKU

Institutleder Jakob Grue Simonsen fotograferet i DIKUs auditorium. Foto: Magnus Møller

Datalogi

Datalogi er fremtidens råstof

Med et års forsinkelse kunne Datalogisk Institut på Københavns Universitet i november markere sine første 50 år ved at fejre fortidens bedrifter og skue ind i fremtiden. Det handler om både dataetik, skabertrang og kunstig intelligens – og om at skabe et alternativ til USA’s og Kinas teknologiske overherredømme.

Halvtreds år er der gået, siden det første datalogiske institut i Danmark slog dørene op for studerende og dermed indledte en ny æra med it-uddannelser og datalogisk forskning herhjemme.

Datalogisk Institut på København Universitet – DIKU i daglig tale – blev grundlagt i 1970 med den internationalt anerkendte danske professor Peter Naur i spidsen.

Og med et års coronaforsinkelse blev jubilæet i november fejret med deltagelse af en række fremtrædende personligheder fra datalogiens verden, som forsøgte at give et bud på datalogiens rolle i fremtiden – og Danmarks muligheder for at forme den.

Peter Naur var en visionær mand. Han var med til at udvikle Danmarks første computer i 1958, og han forudsagde blandt andet, at verden på et tidspunkt ville få digitale betalingsløsninger, søgemaskiner og personlige computere. Men de færreste havde nok dengang regnet med, at diplomatiet i fremtiden også ville omfatte tech-ambassadører.

Men en sådan har Danmark. Hun hedder Anne Marie Engtoft Larsen og er til daglig udstationeret på techgiganternes legeplads i Silicon Valley i San Francisco, hvor hun forsøger at presse danske og europæiske dataværdier ind i et amerikansk tankesæt.

Og hvis nogen er i tvivl om datalogiens betydning i dag, er hun den første til at slå det fast med syvtommersøm.

– Datalogien er i vor tid blevet fundamentet for, hvordan vores samfund fungerer. Den er blevet fuldstændig afgørende, for hvilke markeder vi har, hvordan vores virksomheder udvikles og trives, og hvordan vi som borgere forstår det demokrati, vi er en del af. Det er i høj grad de datalogiske principper, som bliver definerende for geopolitikken, for stormagtsrivaliseringen og for vores muligheder som en lille nation i en global virkelighed, siger Anne Marie Engtoft Larsen, der har en baggrund i World Economic Forum.

Et tveægget sværd

Anne Marie Engtoft Larsen understreger, at datalogien bidrager til enormt mange positive landvindinger, men den er også et tveægget sværd med en række skyggesider, der kræver opmærksomhed.

Det er i høj grad de datalogiske principper, som bliver definerende for geopolitikken
- Anne Marie Engtoft Larsen, tech-ambassadør

Algoritmer kan både være med til at afsløre brystkræft hurtigere og mere præcist end det menneskelige øje, men på den anden side bliver algoritmerne ifølge tech-ambassadøren også brugt til at promovere negativt eller voldeligt indhold på sociale medier, hvor det potentielt set har en langtidseffekt på børn og unges mentale helbred.

Teknologien kan også misbruges til at udvikle deep fakes, der kan skabe tvivl om, hvad der er sandt og falsk.

Tilsvarende kan kunstig intelligens bruges til at træffe afgørelser i sager om velfærdsydelser og strafudmålinger, hvor man risikerer at gentage fortidens fejl og bias, så mennesker dømmes på ting som hudfarve, social klasse og køn.

– Kunstig intelligens, algoritmer, chatbots, selvkørende biler og blockchains er i sig selv både imponerende og brugbare teknologier. Men de kan samtidig misbruges, hvis vi lukker øjnene for de potentielle negative konsekvenser, og hvis vi ikke tager vores ansvar meget, meget seriøst, fastslår Anne Marie Engtoft Larsen.

Derfor sender hun også en appel til nutidens dataloger om at påtage sig ansvaret for at finde de kloge løsninger på de store udfordringer, vi står med – både sociale, miljømæssige og økonomiske.

Sat på spidsen handler det ifølge tech-ambassadøren om at sikre demokratiet og de værdier, vi holder af i Danmark.

– I skal gå med i en kritisk og konstruktiv dialog og stille krav til produkter og tjenester, som teknologivirksomheder og forskningsinstitutter er i gang med at udvikle, så de understøtter det danske samfund og de europæiske værdier, som handler om respekt for menneskerettigheder og om at stå vagt om demokratiet, siger hun.

Set fra et dansk perspektiv, så har DIKU ifølge ambassadøren alle de rigtige i værktøjer til at præge udviklingen af teknologien og reguleringen af den.

– Vi kan være med på forreste række og aktivt skabe de globale spilleregler, som sikrer, at den teknologiske udvikling grundlæggende er med til at skabe et rigere, mere meningsfyldt og mere demokratisk og trygt samfund. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor meget der er brug for dataloger, som hjælper os med at leve op til det ansvar, siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Sårbar infrastruktur

Den opsang fra tech-ambassadøren går rent ind hos Mikkel Hippe Brun, der blev uddannet fra DIKU i 1996, og som i 2009 grundlagde Tradeshift, der siden er vokset til en global fintech-virksomhed.

Vi er nødt til at tage filosofisk stilling til den fremtid, vi er med til at skabe
- Mikkel Hippe Brun, stifter af Tradeshift

Mikkel Hippe Brun anlægger også en kritisk vinkel på meget af den teknologiske udvikling, der finder sted uden omtanke for værdier og etik. Det samme gælder den hastighed, hvormed vi skaber ny ­teknologi.

– Vi står som dataloger og som fag med et enormt ansvar. Vi har været med til at starte en udvikling, som ikke kan rulles tilbage. Vi bygger it-infrastruktur, som var det sandslotte, der blæser væk med vinden. Men vi må som fag være med til at vise lederskab. Mange af os er begejstrede nørder, og det siger jeg med stolthed. Men vi har en forpligtelse til altid at overveje, hvad nu hvis, siger Mikkel Hippe Brun, som samtidig roser DIKU for at være ”en sand unicorn-fabrik”.

Han fastslår, at digitaliseringen ikke står højt nok på den politiske dagsorden, og at afstanden mellem regulering og udvikling kommer til at øges, fordi politikere ikke kan følge med i den teknologiske udvikling.

Det betyder blandt andet, at spirende demokratier i Afrika bliver tilbudt totale overvågningssystemer, som risikerer at afspore udviklingen, så de ender som autokratier, advarer han.

– Derfor er vi nødt til at tage filosofisk stilling til den fremtid, vi er med til at skabe, for vi har ikke en plan B for rigtig meget af den sårbare kritiske infrastruktur, vi har etableret. Vi har omkalfatret vores samfund og ser ind i en fremtid, hvor man ikke kan være ikke-digital, siger Mikkel Hippe Brun.

Kunstig intelligens for millioner

En af dem, der skal spille Danmark op i verdenseliten på området for etisk anvendelse af kunstig intelligens, er amerikaneren Serge Belongie, der har taget turen over Atlanten fra en stilling som professor på Cornell Tech for at stå i spidsen for det nye AI Pioneer Centre i København under DIKU.

Med 350 millioner kroner i startkapital fra en række fonde skal det nye center bedrive verdensklasseforskning i kunstig intelligens med fokus på samfundsudfordringer, mennesker og design.

Det handler blandt andet om forudsigelse og forebyggelse af sygdomme, overvågning af klimaforandringer og biodiversitet samt energi og infrastruktur.

– I datalogiske kredse har Danmark et godt renommé, fordi der er respekt for data og behandlingen af data, og der er en høj grad af tillid til de statslige institutioner. Hvis du vil arbejde med socialt ansvarlig kunstig intelligens og digitalisering, så er Danmark et af de førende lande. Det inspirerer mig, siger Serge Belongie om baggrunden for sit skifte fra USA til Danmark.

Han understreger, at det nye center bygger på et omfattende samarbejde på tværs af de danske universiteter, som er samlet i Digital Research Center Denmark (DIREC), samt Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) og Danish Data Science Academy (DDSA).

På den baggrund ser han store perspektiver i at positionere dansk og europæisk datalogi i en global sammenhæng, hvor der i øjeblikket er to AI-supermagter – USA og Kina.

– Jeg har ikke ambitioner om at konkurrere med dem på deres præmisser. Men Danmark og Skandinavien har en vigtig rolle at spille, som i overført betydning kan sammenlignes med Schweiz efter Anden Verdenskrig. Det handler om at have en meget bevidst tilgang til brugen af kunstig intelligens. En tilgang, der bygger på forståelsen af samspillet mellem det menneskelige og det teknologiske, siger Serge Belongie.

Han forklarer, at AI-miljøet i USA er koncentreret omkring Silicon Valley med et stort og internationalt forskningsmiljø, men at mange universiteter også har meget tætte forbindelser til techgiganterne. Samtidig har mange amerikanere en udbredt mistillid til techvirksomhederne og en opfattelse af, at de algoritmer, som eksempelvis Facebook benytter, har ødelagt ­demokratiet.

Omvendt har Kina opbygget en enorm datalogisk kraft og vilje til at udvikle og videreudvikle eksisterende AI-teknologier ud fra devisen, at det skal være større og stærkere – men uden respekt for privatlivsbeskyttelsen.

– Du kan være helt sikker på, at der ikke bliver taget etiske hensyn, siger Serge Belongie.

Københavnermodellen

I Danmark oplever den amerikanske topforsker derimod en grundforståelse af, at kunstig intelligens skal komme borgerne og samfundet til gode.

– Det er et rigtig godt udgangspunkt for at have et spændende forskningsmiljø, der vil anvende teknologien på en måde, som beriger det omgivende samfund, siger Serge Belongie.

Mit håb er, at vi en dag vil kunne tale om københavner­­modellen, som er en fuldt ud transparent AI-model
- Serge Belongie, professor og leder af AI-pionercentret

Hans udgangspunkt er, at den kunstige intelligens, der skal fremelskes på pionercentret, er så gennemsigtig som muligt, så der eksempelvis er adgang til at aflæse datakilden og kreditere de forskere, der har givet input til modellen.

Til det formål er der brug for en Digital Objective Identifier (DOI), som gør, at både AI-eksperten og frontend-udvikleren kan slå op og se, hvem der står bag modellen, og på den måde være med til at validere data.

– Mit håb er, at vi en dag vil kunne tale om københavnermodellen, som er en fuldt ud transparent AI-model. Ikke så man kan se koden i det enkelte neuron i et neuralt netværk, men hvor rygraden og arkitekturen bliver publiceret sammen med det datasæt, der har leveret inputtet, siger Serge Belongie.

Han understreger, at det nye pionercenter skal være nørdet, forskningsfokuseret og akademisk – men også tilgængeligt, tværfagligt og opsøgende.

– Det bliver også en slags AI-ambassade, du kan henvende sig til, hvis du vil noget med AI eller har spørgsmål og brug for rådgivning, siger Serge Belongie, der får sit eget laboratorium med navnet Belongie Lab.

Pionercenter for kunstig intelligens

Det nye AI Pioneer Centre ved DIKU har 350 millioner kroner i ryggen fra Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Novo-Nordisk Fonden, Villumfonden og Lundbeckfonden. Centeret samarbejder med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og IT-Universitet.

Pionercenteret har syv forskningsgrupper, som skal beskæftige sig med følgende underområder: Causality and Explainability, Extended Reality, Fine-Grained Analysis, Learning Theory and Optimization, Signals and Decoding, Speech and Language samt Networks and Graphs.

Noget af den kampgejst, man kender fra startup-virksomheder, vil Serge Belongie bringe ind i pionercentret, som kan trække på et nationalt advisory board bestående af topfolk fra en række områder af samfundet, når nye idéer til AI-løsninger skal afprøves.

– Meningen er, at forskerne skal kunne teste deres idéer på folk, der har forstand på det felt og kan spille ind med deres viden. Der er masser af områder i samfundet, der er nysgerrige på AI, og det skal vi underbygge, siger Serge Belongie og tilføjer:

– Jeg er godt klar over, at mange af de studerende hellere vil kode og lave matematik, end de vil snakke med andre mennesker. Sådan var jeg også selv. Men vi skal bygge broen til andre grene af samfundet til fælles gavn.

Da han besluttede at sige ja til tilbuddet om at lede AI-pionercentret i Danmark, advarede kollegaerne på Cornell Tech ham om, at han ville forsvinde ned i glemslens tåger som topforsker. Men den køber Serge Belongie ikke.

– Det gav mig den dér underdog-følelse. Og det, mange folk måske ikke ved, er, at Danmark har en vinder af Turing Award i skikkelse af Peter Naur, og at DIKU er meget højt rangeret i Europa inden for datalogi. Så der er en god talentmasse og et godt fundament at bygge videre på. Jeg glæder mig enormt. Jeg følger mig velkommen og som en del af familien her på DIKU, siger Serge Belongie.

Den datalogiske skabertrang

For Jakob Grue Simonsen, der sidste år tiltrådte som institutleder på DIKU, er det nye pionercenter en indikator på, at Danmark nu lægger noget af fundamentet til de næste 50 års datalogiske landvindinger.

– Skabertrangen og skaberevnen er de absolut vigtigste ting, der kendetegner datalogi og den måde, vi bør benytte teknologi på. Det er helt afgørende, at vi ikke bare uddanner folk, der kapsler udenlandske softwareløsninger ind, men som faktisk enten piller dem fra hinanden og bygger dem op igen, eller bygger ting fra bunden, siger Jakob Grue Simonsen, der er professor med en kandidatgrad i datalogi.

Han er forståeligt nok forsigtig med at spå om, hvad datalogien vil bringe i det næste halve århundrede, men han konstaterer, at bare fordi mange mennesker benytter en computer hver dag, gør det dem ikke i stand til noget som helst andet end at bruge den som værktøj.

– For nogle år siden talte man meget om de digitalt indfødte ud fra den fuldkommen forvirrede forestilling om, at fordi folk er vokset op med et naturligt forbrug af it og teknologi, så kunne de naturligvis nemt skabe virksomheder eller innovation eller læse tekniske fag. Vi vidste allerede dengang, at det var noget komplet vrøvl, fastslår Jakob Grue Simonsen.

To ting er han dog helt sikker på. Den ene er, at de miljøer, der beskæftiger sig med seriøs datateknologi, har brug for større laboratorier, hvor de bygger nye grænseflader, undersøger nye robotter og ser på, hvordan de kan benyttes og programmeres med maskinlæring. Det kræver nyt og mere visionært byggeri.

Skabertrangen og skaber­evnen er de absolut vigtigste ting, der kendetegner datalogi
- Jakob Grue Simonsen, institutleder, DIKU

Han peger på, at Niels Bohr Instituttet bygger kvantecomputere, mens andre forskningsmiljøer kigger på biologiske computere – og den udvikling vil kun fortsætte.

– Hvis vi skal gøre os håb om at bringe Danmark op i samme klasse som MIT, så skal der være plads. Også til de laboratorier, der kommer til at indeholde ting, jeg end ikke tør gisne om, siger Jakob Grue Simonsen.

Den anden ting er, at fordi datalogi gennemsyrer nutidens samfund, så vil bestanden af mennesker, der beskæftiger sig med datalogi eller studerer datalogisk relevante fag, være meget større om 50 år.

– Ligesom matematik bruges som essentielt hjælpemiddel til en masse eksisterende fag, så vil datalogi gøre det i fremtiden. Det vil være naturligt for stort set alle fag, der skal bruges i samfundet, at der er en datalogisk komponent, siger han.

Perspektiverne for fremtidens datalogi er nærmest uendelige, og mange sætter deres lid til, at dataloger kan være med til at løse nogle af de allerstørste udfordringer i samfundet.

Så fra politisk side skal der sættes ind for at gøre datalogi til et naturligt uddannelsesvalg:

– Det handler om at rekruttere mennesker, der vil være med til løse definerende samfundsproblemer som eksempelvis klima, energi og uetisk brug af kunstig intelligens. Det er ikke bare et spørgsmål om hensigt, men om fundamental overlevelse, siger Jakob Grue Simonsen.