Lektor Claus Brabrand

Foto: Magnus Møller

Bedre balance i it-verdenen

Forskere fra IT-Universitetet har fundet ud af, hvordan it-uddannelserne bedre kan få fat i kvindelige studerende. Det handler om at finde den menneskelige vinkel på programmering og softwareudvikling i undervisningen.

Vi hører det hvert år ved studiestart: Alt for få kvinder søger ind på it-uddannelserne og de øvrige naturvidenskabelige og tekniske STEM-uddannelser.

Men nu har fem forskere på IT-Universitetet i København måske knækket koden til, hvordan it-uddannelserne kan gøres mere attraktive og relevante for kvinder.

I to store forskningsartikler, som blev offentliggjort på den anerkendte konference ACM International Computing Education Research (ICER 2021) i slutningen af august, påviser forskerne, at it-undervisningen med nogle små ændringer kan tilrettelægges, så den appellerer langt mere til piger og kvinder.

– Vi har gjort nogle ekstremt spændende opdagelser, og jeg er overbevist om, at det vil få stor betydning for vores undervisning på ITU, ja, faktisk i hele verden, i fremtiden, siger Claus Brabrand, der er lektor i datalogi på IT-Universitetet, hvor han er leder af Center for Computing Education Research (CCER).

Han taler med en begejstring, så man næsten får det indtryk, at forskerne har fundet den hellige gral. Men i bund og grund handler det om at ændre på indpakningen af den nuværende undervisning, så der i højere grad kommer fokus på teknologiens betydning for mennesker. Eller ”PEOPLE” frem for ”THINGS”.

– Hvis vi vil have flere kvinder ind i it-faget, så kan man ikke undervurdere betydningen af at kommunikere tydeligt om relevansen og betydningen for mennesker, når vi taler om it og dens rolle i samfundet, siger Claus Brabrand.

Hold i virkeligheden

Claus Brabrand ved, hvad han taler om. Han har i en årrække stået i spidsen for forskellige initiativer, der skal tiltrække flere kvinder til at studere softwareudvikling på ITU. Det har foreløbig hævet antallet af kvindelige studerende fra 10 procent i 2015 til 23 procent i 2020.

Og det er vigtigt at fortsætte den udvikling, fastslår han:

– It har en enorm betydning for vores hverdag, og vi risikerer en kønsmæssig skævvridning i samfundet, hvis teknologien i for høj grad bliver udviklet og designet "af mænd til mænd".

Claus Brabrand har blandt andet designet en række it-camps på ITU for kvindelige gymnasieelever, der kan komme ind og snuse til faget i et par dage.

PEOPLE VS. THINGS

De to studier “Computing Educational Activities involving ­PEOPLE rather than ­THINGS appeal more to Women” handler om henholdsvis rekruttering og fastholdelse af kvindelige it-studerende.

Første studie er foretaget blandt 500 gymnasieelever. Det andet er foretaget blandt 152 studerende på ITU.

Projektet er udarbejdet af lektor Claus ­Brabrand, statistiker Therese ­Graversen, teknologifilosof Pawel Grabarczyk samt ITU-studerende Melissa Høegh Marcher og Ingrid Maria Christensen.

Se video og læs mere om de to studier

– Det er en øjenåbner for mange. Vi ved, at mange af dem overvejer at læse medicin eller jura, men efter besøget får de pludselig blik for, hvad softwareudvikling kan bruges til ude i virkeligheden. Det har bidraget væsentligt til at øge optaget af kvinder, siger Claus Brabrand.

Tilsvarende får alle nye ITU-studerende tilbudt at komme på det tre dages programmeringskursus BootIT inden studiestart, så de opnår en vis fortrolighed med kodning, inden det bliver alvor.

– Det er jo ikke alle, der har siddet og programmeret hjemme i forældrenes garage, siger han.

I sin egen undervisning har han konsekvent haft fokus på at inkorporere virkelige problemstillinger i opgaverne til sine studerende.

– Alt, hvad jeg bruger i min undervisning, skal være så virkelighedsnært som muligt. Om det så er at beregne BMI eller skabe en valutaomregner, understreger Claus Brabrand, hvis tilgang til undervisningsfaget var medvirkende til, at han i 2020 modtog Undervisningsprisen og en kontant belønning på 500.000 kroner, som blev overrakt af HKH Kronprinsesse Mary.

Inspiration fra udlandet

I det nye forskningsprojekt har Claus Brabrand hentet inspiration fra flere udenlandske psykologer.

Det gælder i særdeleshed den verdensberømte amerikanske professor Steven Pinker fra Harvard University, der med sine 715.000 følgere på Twitter og over 100.000 citationer i forskningsartikler har et stort publikum.

Vi risikerer en køns­mæssig skævvridning i samfundet, hvis teknologien i for høj grad bliver udviklet og designet af mænd
- Claus Brabrand, lektor i datalogi, IT-Universitetet

Det var under et online-foredrag med ham, at det hele pludselig faldt i hak for Claus Brabrand.

– Det er velkendt, at der på et overordnet niveau er stor forskel på mænd og kvinders interesser. Det kan blandt andet aflæses i de databaser, hvor du kan teste, hvilken profession der passer til dig, når du skal vælge uddannelse. Steven Pinker peger på én særlig dimension, og det er den meget stærke korrelation mellem køn og interesse i henholdsvis "mennesker" og "ting", forklarer Claus Brabrand

Han understreger, at han taler i generelle termer, og at der naturligvis er store individuelle forskelle på mænd og kvinder og deres interessefelter.

– Men da jeg fandt ud af det her, tænkte jeg med det samme, at vi kan tage alle vores undervisningsmaterialer og pakke dem ind i et andet tema, så vi ændrer det fra noget abstrakt til noget menneskeligt. Noget virkeligt, siger han.

Blæst bagover

På den baggrund besluttede han og de andre forskere at undersøge, hvordan gymnasieelever og nye it-studerende ville reagere på opgaver, der handler om henholdsvis ”PEOPLE” og ”THINGS”.

Først blev 500 gymnasieelever bedt om at tage stilling til fire hypotetiske opgaver, hvor de blandt andet skulle anmelde en artikel om it, designe en app og udvikle et lille ”if-else”-program.

 

Hver opgave havde to varianter, som eleverne kunne vælge imellem: Én, der handlede om ”PEOPLE”, og én, der handlede om ”THINGS”.

Sætningsstrukturen og syntaksen var ens i de to opgaver – kun enkelte ord var skiftet ud.

Eksempelvis handlede den ene opgave om at sammensætte de rette mennesker til et team, mens den anden opgave handlede om at sammensætte de rette reservedele til en maskine.

For hver af de fire opgaver skulle eleverne angive, hvilken af de to varianter de helst ville løse.

Undersøgelsen blandt gymnasieeleverne viser, at kvinder har næsten tre gange højere odds for at vælge de opgaver, der handler om mennesker.

– Jeg blev blæst fuldstændig bagover, da jeg så resultatet, siger Claus Brabrand og uddyber:

– Mænd som gruppe er i det store hele ligeglade med, om opgaven handler om mennesker eller ting, mens kvinder for alt i verden vil have, at det handler om mennesker.

Tre gange større odds

Derfor besluttede forskerne at undersøge, om det samme er tilfældet, når det handler om virkelige opgaver – og ikke blot de hypotetiske i et spørgeskema. Og om ITU kan fastholde flere kvindelige studerende, hvis opgaverne tilrettelægges ud fra samme filosofi med en mere menneskelig vinkel på programmeringsopgaverne.

53%

Andelen af virksomheder i EU, der oplyser, at de har svært ved at skaffe it-specialister.
Kilde: Eurostat

For én ting er, at ITU gerne vil tiltrække flere kvinder til it-uddannelser som softwareudvikling.

De vil også gerne sikre, at uddannelserne rent faktisk appellerer til de kvindelige studerende, når de først har valgt faget.

– Jeg mener faktisk, det ville være uetisk, hvis vi ”lokkede” de kvindelige studerende ind på studiet med budskabet om, at det handler om mennesker, hvis vi i virkeligheden underviste om dippedutter, siger Claus Brabrand.

Forskerne fik grønt lys til at ændre på de introducerende programmeringskurser på første semester af uddannelsen til softwareudvikler.

Konkret blev tre obligatoriske afleveringsopgaver bearbejdet efter samme skabelon: De studerende kunne hver gang vælge mellem to næsten identiske opgaver – den ene om mennesker, den anden om ting.

Valget stod for eksempel mellem at udvikle et program, så en receptionist kan få et overblik over værelsesbookinger på et hotel, eller et program, så en skærm kan få et overblik over containerbookinger på et fragtskib.

De studerende var ikke orienteret om eksperimentet på forhånd.

– Selv om ordlyden er stort set identisk – eller isomorfe – så forekommer opgaverne alligevel at være forskellige, fordi temaet er anderledes. Men der var ingen af de studerende, der kommenterede på, at det i realiteten var den samme programmeringsopgave, fortæller Claus Brabrand.

Den menneskelige vinkel

Igen efterlod resultatet ingen tvivl. Hvor mændene ikke udviste nogen særlig præference for den ene eller den anden opgave, så valgte kvinderne i overvejende grad de opgaver, der handlede om mennesker.

Og når man lægger de tre opgaver sammen, så står resultatet endnu tydeligere frem.

Halvdelen af kvinderne valgte alle tre gange den opgave, der handlede om mennesker. Ingen kvinder valgte hver gang de opgaver, der handlede om ting.

Jeg tror, vi har knækket koden
- Claus Brabrand, lektor i datalogi, IT-Universitetet

Undersøgelsen viser også, at hvis man ikke har erfaring med at programmere før, så er odds 1,4 for at vælge "PEOPLE"-opgaver. Kobler man resultatet med kønseffekten på 2,7, så får man en odds ratio effekt på 3,8.

Det vil sige, at kvinder uden programmerings­erfaring har 3,8 gange højere odds for at vælge ”PEOPLE”-versionen end mænd, der har programmeringserfaring.

– For kvinder, der ikke har programmeret før, er det endnu vigtigere at stille den type opgaver. Det er der ingen tvivl om, siger Claus Brabrand, der er overrasket over, at ingen har lavet lignende undersøgelser tidligere.

– Vi ved jo ikke, hvad årsagen er til, at kvinder tilsyneladende har en tendens til at vælge de projekter, der handler om ”PEOPLE” fremfor ”THINGS”. Men hvis det alene er et spørgsmål om måden, vi italesætter it-faget, så er det da oplagt at gøre noget ved det, siger Claus Brabrand.

Effekten skal måles

Han understreger, at hans mål ikke er at ændre på indholdet af it-uddannelserne til fordel for kvindelige it-studerende eller til skade for mændene. Pointen er, at det giver mening at tilbyde en valgmulighed.

– Det vil kræve nogle ressourcer for underviserne at ændre problemformuleringerne, men det er lige så nemt at rette dem uanset hvad, siger han.

18,5%

Andelen af it-arbejdspladser i EU, der er besat med kvinde­lige it-specialister. 81,5% er mænd.
Kilde: Eurostat

Derfor vil næste skridt formentlig være at bede underviserne på ITUs tidlige semestre om at kigge deres projekter og opgaver igennem og ændre dem i retning af en menneskelig vinkel.

Dernæst forestiller Claus Brabrand sig at tage en ordentlig flok opgaver og teste dem op mod de gamle formuleringer for at se effekten af det.

PROSA: Knæk koden

PROSA udgav i 2019 de to rapporter ”Knæk koden” og ”Knæk tonen”, der undersøgte kulturen på landets it-arbejdspladser og it-studiesteder.

Rapporterne kom med en række anbefalinger til, hvordan der kan skabes et mere inkluderende miljø særligt for kvinder.

Du kan læse rapporterne på prosa.dk

– Jeg har en formodning om, at effekten bliver mindre, jo mere erfaring du som studerende får med at programmere. Studerende, der er fortrolige med programmering, er nok mere optaget af selve teknologien end af temaet for opgaven eller hvordan den er formuleret, siger han.

Forud for præsentationen af de to forskningsartikler på konferencen i South Carolina, som i år foregik online, delte Claus Brabrand sine fund med professor Steven Pinker, som gav inspirationen til hele projektet. Og reaktionen luner Claus Brabrand:

– Han skrev tilbage, at det var et fascinerende stykke arbejde. Det tager jeg som udtryk for, at det her virkelig kan rykke på en meget vigtig samfundsdagsorden.

Forskerne understreger, at deres metode langt fra kan stå alene i indsatsen for at skabe en mere ligelig kønsfordeling på it-uddannelserne og i it-branchen, men at det komplementerer de øvrige tiltag, der allerede er i gang.

– Det gælder blandt andet om at gøre op med stereotyperne om pizza og cola i en mørk kælder og om at skabe et godt studiemiljø, der favner alle. Det er også en god idé at skrue ned for konkurrencen og op for samarbejdet på studiestederne, siger Claus Brabrand.

Han peger på, at forskningsresultaterne formentlig kan genfindes inden for de øvrige STEM-fag som eksempelvis kemi, fysik og matematik samt ingeniør­uddannelserne.

– Så der går forhåbentlig ikke så længe, før andre vil undersøge mulighederne i lignende fag, hvor der er mangel på kvinder, siger Claus Brabrand.

 

Claus Brabrands 3 grunde til at få flere kvinder i it

1. STØRRE TALENTMASSE
Der mangler it-specialister i hele verden. I Danmark viser undersøgelser, at der vil mangle cirka 20.000 it-folk i 2030. Det er vanskeligt at ændre, så længe vi kun rekrutterer fra den ene halvdel af befolkningen. Med flere kvinder på it-studierne, bliver talentmassen større.

2. UNDGÅ BIAS
Hvis vores fælles digi­tale infrastruktur laves af et mandligt mindretal, risikerer vi bias. Skræmmeeksemplet er sikkerhedsseler, som blev testet til mænd af gennemsnitlig størrelse. For mindre personer var det uheldigt. Det er vigtigt, at it-løsninger udvikles ”af alle til alle”.

3. KARRIEREMULIGHEDER
Kvinder går glip af gode karrieremuligheder, når de fravælger it-faget. It har bredt sig til alle brancher – det er næsten som at læse og skrive. Når du har kendskab til programmering, kan du bøje teknologien til dit eget formål. Ellers bliver du en slave af teknologien.