Frontkæmperne

Det var først i slutningen af studietiden, at Christine Line Larsen begyndte at tage afstand fra sine mandlige medstuderendes sexistiske kommentarer på datamatikeruddannelsen på UCL i Odense.

Som en af de ganske få kvinder på studiet havde hun gennem flere semestre stiltiende fundet sig i jargonen og forsøgt at slå det hen som værkstedshumor, når de mandlige studerende kom med utilslørede seksuelle tilbud eller erklærede, at kvinder ikke kan kode.
– De kunne også snakke om, hvordan de havde lyst til at voldbolle en anden kvinde på studiet, og når jeg var i dårligt humør, ville de fortælle mig, at jeg åbenbart fik for lidt pik derhjemme. I lang tid prøvede jeg bare at lukke ørerne for det. Jeg brød mig ikke om at være den, der skulle sige fra, fortæller Christine Line Larsen.

Hun fik også fik at vide, at hun har DSL – dick sucking lips.

Kvindefjendsk retorik

Syv ud af otte kvinder forlod studiet, så hun var den eneste kvinde, der blev færdig i den danske klasse på sin årgang i 2019.

Hun overvejede også selv at droppe ud, for hendes humør var ofte helt nede i kælderen, når hun kom hjem.

Til sidst trak hun sig helt fra sociale arrangementer på studiet og opholdt sig ikke på campus mere end højst nødvendigt.
– Jeg var ofte irriteret, træt og skuffet. En fem timers skoledag kunne føles som 16 timer. Selv om jeg ikke fik kommentarer hver dag, så skulle jeg stadig høre på kvindefjendsk retorik hele tiden. Og hver morgen skulle jeg nøje overveje det tøj, jeg tog på. Helst noget løstsiddende, så det ikke fremhævede min krop, siger den 27-årige it-studerende, der understreger, at hun ikke vil opfattes som et offer, men ønsker at skabe forandring på alle it-kvinders vegne.

Tingene ændrede sig, da hun blev medlem af PROSAs studenterbestyrelse (PROSA/STUD) og et it-netværk for kvinder.

Her fik hun kræfter og opbakning til at stå op imod sexchikanen og de krænkende kommentarer.

Hun har også deltaget i en ny PROSA-undersøgelse, som viser, at omfanget af chikane mod kvinder på it-studier og it-arbejdspladser er alarmerende højt.

Flere end hver tredje kvindelige it-studerende har oplevet krænkelser som dem, Christine beskriver, og blandt de færdiguddannede siger 44,5 procent, at de har oplevet chikane eller krænkelser i deres arbejdsliv.

Erobrede nyt territorium

Men sådan har det ikke altid været.

Journalist og forfatter Dorte Toft, der blandt andet stod bag afsløringen af IT Factory i 2008, arbejdede oprindeligt som programmør i perioden 1966-1973 og har stort set kun positive minder fra tiden med assembler og COBOL.
– Jeg erindrer ikke sexisme og chikane fra andre programmørers side, kun et fantastisk godt samarbejde. Vi var en slags nybyggere, der sammen erobrede nyt territorium, og det bliver man høj på. Det skaber fællesskab, siger Dorte Toft.

Af og til dukkede sexismen op blandt firmaets sælgere og kunder, men den slags episoder kan på ingen måde overskygge en spændende og udfordrende tid i it-branchen med gode kolleger. Hun tøver heller ikke med at erklære, at hun elsker den humor og kreativitet, hun møder hos mange it-mænd.

Faktisk var hun så begejstret for it-faget, at hun for ti år siden udgav bogen ”Lykkelig i nørdland – hvem bygger fremtiden?”, som havde til hensigt at få flere piger til at søge ind på en it-uddannelse og skabe sig en it-karriere med udsigt til stor frihed, indflydelse og en solid indkomst.
– De godt syv år, jeg selv var programmør, gav mig så mange ekstra chancer i livet, at jeg har presset på for at få unge kvinder til at vælge it-uddannelser. Ikke kun af hensyn til dem selv, men bestemt også af hensyn til andre. Diversitet tæller som bekendt. Men i de seneste år er jeg kommet i tvivl, for måske gør jeg kvinderne en bjørnetjeneste, siger Dorte Toft.

Christine Line Larsen søgte ind på datamatikeruddannelsen i 2016, fordi hun havde et brændende ønske om at arbejde med it-sikkerhed – ikke mindst beskyttelse af persondata og privatliv.
– Det slog mig som paradoksalt, at staten havde så travlt med at udbrede Nem ID og digitalisere en række kritiske dele af samfundets infrastruktur, uden at der var ordentligt styr på it-sikkerheden. Og siden dengang har vi jo set masser af læk af personlige data, siger Christine Line Larsen.

Trods sine oplevelser med chikane og krænkende adfærd på studiet, er hun ikke nået til det punkt, hvor hun vil fraråde andre kvinder at søge ind. Tværtimod.

Hun hæfter sig ved, at #MeToo-bevægelsen faktisk har sat sig spor i årgangene efter hende, og hun mærker generelt større fokus på ligestilling og respekt mellem kønnene blandt unge.
– Derfor vil der også ske ændringer på uddannelsesområdet. Første skridt er at gøre opmærksom på problemet og skabe rammerne for, hvad god opførsel er. Det er jeg talerør for. Jo flere kvinder, der søger ind, jo mere naturligt vil forandringerne ske, siger Christine Line Larsen.

Feminazierne er skurken

Dorte Tofts tvivl om kvinders fremtid i it-faget kom snigende i kølvandet på historier om stigende sexisme og chikane i computerspilverdenen og Silicon Valley. Men det var Googles fyring af udvikleren James Damore i 2017, der for alvor blev en øjenåbner.

James Damore havde lagt et 10 siders memo op internt i Google, hvor han kritiserede firmaets diversitetspolitik.

Fyringen fik en del danske it-mænds holdninger helt frem i lyset, og de udpegede ”feminazierne” som skurken, fortæller Dorte Toft.
– En del mænd mente, at alle dem, der ikke fattede Damores budskab om, at kvinder biologisk set ikke egnede sig til it, var idioter – hjernevasket af politisk korrekthed. Siden har jeg været forsigtigere med min anbefaling af it-uddannelser til kvinder, for tænk hvis du som nyuddannet ender med en kollega med sådan en holdning, siger Dorte Toft.

Logik og opfindsomhed

Alligevel kom det bag på hende, at det står så skidt til herhjemme, som PROSAs undersøgelser dokumenterer.
– I min promovering af it-branchen over for kvinder har jeg altid sagt, at bedømmelsen af dine evner ikke afhænger af, om du smiler nok eller er sød nok. Hvis programmet kører godt og løser opgaven, så duer du. Basta. Og programmering er sjovt – en evig udfordring af ens egen logiske sans og opfindsomhed, siger Dorte Toft.

Hun understreger, at der historisk set har været god plads til dygtige kvinder i it, da status lå i udviklingen af hardware, ikke i software.
– Men efterhånden som det stod klart, hvor afgørende software kunne være, og hvor mange gysser der ligger i software, blev det et højstatusområde. Og så kom mændene, og nogle af dem havde ikke høje tanker om kvinder, siger Dorte Toft.

At der er behov for at få flere kvinder ind i it-faget, er politikere og eksperter enige om.

Det har høj prioritet på Christiansborg, i Dansk Industri, hos PROSA og på uddannelsesstederne, og det handler ikke kun om mangfoldighed. Der er også mere jordnære ting på spil, mener Dorte Toft.
– Det er også vigtigt for kvindernes egen skyld. Der ligger jo både magt og penge i at arbejde på et område, hvor efterspørgslen overgår udbuddet. Herunder magt til i højere grad at bestemme over sin egen arbejdssituation – også i relation til familielivet. Med en skilsmisseprocent på omkring 50 i Danmark er en solid egenøkonomi heller ikke at kimse ad, siger hun.

Men det bliver ikke nemt at få it-branchen til at blive bedre til at gribe ind over for uacceptabel adfærd mod kvinder.

Måske bliver det endda sværere i Danmark end i andre vestlige lande, mener Dorte Toft.
– Der tordnes jo løs om, at der er ligestilling i Danmark. Men kvinder, der kritiserer kritisable forhold, hænges ud for at trække offerkortet, og for at være sarte og mangle humor. Så de fleste lærer at holde kæft og holde ud, siger Dorte Toft og tilføjer:
– Men udover det, hvad vil en arbejdsgiver så stille op, hvis førerhannen på it-arbejdspladsen ikke blot er den, der forpester livet for kvindelige kolleger, men også er den allerbedste fagligt set eller den allermest populære blandt de øvrige mænd? Fyrer man ham? Næppe.

Det tavse flertal

Christine Line Larsen har heller aldrig oplevet nogen mandlige medstuderende eller undervisere sige fra over for den hårde tone og de sexistiske bemærkninger.

Og hun medgiver, at det kan være svært at finde modet til at stille sig op.
– Det gælder jo uanset, om det er sexisme, racisme eller homofobi. Det tavse flertal bryder sig egentlig ikke om det, men de lader det ske. Mange it-folk er måske heller ikke de bedste til at sige fra. Jeg har i hvert fald aldrig fået opbakning, når jeg har sagt fra, siger Christine Line Larsen.

Hun stod frem med sin historie i Berlingske i marts, og reaktionen fra studieledelsen på UCL er ikke udeblevet.

Der er blevet afholdt møder med det ene punkt på dagsordenen, og i den kommende tid vil UCL sætte gang i et arbejde, der kan skabe fundamentet for forandringer.
– Det var et konstruktivt møde, og de er selvfølgelig overraskede over, hvor galt det står til. Men det er vigtigt, at der nu kommer fokus på det, og at problemet bliver taget alvorligt – både her og på andre studiesteder, siger Christine Line Larsen.

Opgør med kulturen

En anden mulighed for at presse it-virksomheder og uddannelser til at tage et opgør med kulturen er ifølge Dorte Toft at gennemføre en årlig undersøgelse af, hvilke arbejdspladser og uddannelser it-kvinder synes bedst om.
– Det vil nok kunne gøre indtryk i branchen, der jo slås om arbejdskraften, siger Dorte Toft.

Heldigvis er ikke alle arbejdspladser blinde for det problem, som fordomme udgør, siger Dorte Toft og fremhæver IBM som et eksempel på en it-virksomhed, der i årevis har arbejdet med at få den ubevidste bias frem i lyset, så de ansætter og forfremmer på mere objektiv basis.

I PROSA er håbet, at undersøgelserne kan bruges som rambuk til at sparke gang i en tiltrængt debat om arbejdsvilkår og ligestilling i it-branchen.

Og Christine Line Larsen ser frem til en åben og inkluderende dialog om de initiativer, der skal sættes i søen.
– Jeg har været én af de uheldige kvinder. Men sådan er det jo ikke alle steder, og man skal som kvinde ikke være bange for at møde sexchikane. Du har ret til at sige fra, og du skal ikke finde dig i noget, bare fordi du tilhører en minoritet, siger Christine Line Larsen.

Hun opfordrer samtidig kvindelige it-studerende til at søge sammen i netværk for at udveksle erfaringer og skabe et frirum.
– Det er fedt at mødes for at kode, hacke og nørde sammen som kvinder. Og der er rigtig mange stærke it-kvinder rundt omkring i Danmark, siger hun.