Medborgerskab i det digitale Danmark er på alvor kommet på dagsordenen denne sommer. Som respons på Politikens tema 'Den digitale underklasse' har hundredvis af mennesker skrevet ind om deres oplevelse af at være borger i et digitalt Danmark. Det er tankevækkende læsning, hvor ord som fremmedgørelse, magtesløshed og mindreværd går igen. Borgere, der ser sig selv som ressourcestærke, føler sig hægtet af. Mange beretter om daglige frustrationer og stigende afhængighed af, at nogen i netværket kan hjælpe dem. Flere fortæller, hvordan de fast hjælper familie og naboer med at håndtere hverdagens digitale krav. Hertil kommer borgere, der i forvejen er udsatte, og som oplever at blive yderligere marginaliseret og hægtet af samfundet i mødet med det digitale.
At det digitale Danmark langtfra er for alle, afspejles også i Digitaliseringsstyrelsens og Kommunernes Landsforenings (KL) egne tal. I april 2021 vurderede Digitaliseringsstyrelsen og KL nemlig, at der er op mod en fjerdedel af den voksne danske befolkning, som i forskellig grad føler, at de ikke slår til i forhold til det digitale, eller at det digitale ikke slår til i forhold til deres behov. Hertil kommer en gråzone, hvor pludseligt opståede livssituationer såsom stress, sygdom med mere giver udfordringer hos borgere, der normalt klarer sig digitalt.
Medborgerskab i det digitale Danmark er på alvor kommet på dagsordenen denne sommer
Disse erfaringer og tal understreger behovet for at tænke digitalisering på en ny måde. Læser man den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2022-25, så udtrykker den da også et klart ønske om, at digitalisering skal være et middel og ikke et mål i sig selv, og at alle skal inkluderes. Det fremgår imidlertid ikke klart, hvordan digitaliseringen skal komme alle borgere til gode. Hvordan vi skaber et samfund, der som udgangspunkt er inkluderende. Og hvordan vi undgår, at digitalisering forstærker eksisterende uligheder. Ligeledes har regeringens digitaliseringsstrategi fra maj 2022 overvejende fokus på, hvordan Danmark kan digitaliseres mere og hurtigere i et tæt partnerskab mellem den offentlige og private sektor, mens den mangler en klar vision for, hvordan digitalisering kommer borgeren til gavn.
Avisen Politiken har i artikelserien ’Den digitale underklasse’ afdækket, hvordan op mod en million danskere risikerer tab af velfærdsrettigheder, muligheder og værdighed som konsekvens af begrænsede it-evner, -udstyr eller overskud.
Vi er imidlertid mange, der gerne vil bidrage til debatten om offentlig digitalisering ud fra et borgerperspektiv. I juli igangsatte en række forskere og organisationer med en kronik i Berlingske Tidende et borgernært visionsarbejde og gav nogle første bud på, hvor man kan begynde. Et bærende element i arbejdet er demokratiseringen af Danmarks digitale infrastruktur, således at borgere ikke bare skal acceptere en teknisk udvikling, men selv kan deltage i udviklingen af løsninger. I den kommende tid vil vi arbejde videre med konkrete forslag, der sætter borgeren i centrum for den offentlige digitalisering, således at alle – uanset køn, alder, etnicitet og ressourcer – kan se sig selv i fremtidens Danmark.
