Privatfoto

perspektiv

Metaversets krumtapper

Vi skal aldrig give maskiner samme rettigheder som mennesker, skriver Pernille Tranberg, der er medstifter af DataEthics, i dette perspektiv.

Børn ned til seks år befinder sig i Horizon World, selv om mindstealderen er 18. De behandles således som voksne og interagerer med voksnes avatarer. På en anden platform, Meta Quest, er der nøgne avatarer, hadtale, racisme og voldstrusler. Kvinder er stået frem, efter at de har oplevet seksuel chikane på diverse platforme. Det viser en rapport fra den britiske ingeniørinstitution EIT.

Allerede inden metaverset har fået noget, der minder om et gennembrud, vælter det frem med udfordringer, som de tech-virksomheder, der taler metaverset op, ikke har tænkt ind på forhånd. Meta (tidl. Facebook) har efter klager indført en fysisk intimsfære for avatarer, og flere platforme, der tidligere kaldte sig VR-platforme, men nu også er metaverser, har blokeringsknapper.

For at komme ind i metaverset skal du bære en computer på hovedet med VR-briller, og så er du i en tredimensionel verden, der blander analog og digital. I fremtiden bliver det nemmere, især hvis Apple udvikler en let adgang, og der kommer flere forskellige platforme. I dag har vi eksempelvis Facebooks Horizon World, underholdningsplatformen Roblox, hvor Gucci sælger virtuelt tøj til højere priser end i virkeligheden, og spilplatformen Epics, hvor Lego er medinvestor for at sikre, at det bliver et godt sted for børn. Ej at forglemme det mere attraktive Decentraland, hvor brugerne ejer platformen, og hvor flere allerede har købt 'land'.

Vi skal sikre, at den analoge verden er den vigtigste
- Pernille Tranberg

Hvis det skulle vise sig, at mange af vi mennesker finder det attraktivt at opholde os i metaverset, er der nogle klare udfordringer:

  • Hvordan sikrer vi, at mennesket ved, hvem der står bag en avatar? Er det et menneske, og/eller er det en AI-drevet bot?
  • Ud over de data, der i dag indsamles på platforme som eksempelvis Facebooks, hvilke data bliver indsamlet i metaverset, og hvordan bruges de? Især biometriske data som ansigt og iris, bevægelsesmønstre og kropsholdning vil blive indsamlet i de datahøstende 'gratis' metaverser. Hvordan sikrer vi os mod misbrug? Kan vi deltage uden at betale med vores følsomme data?
  • Ophavsret og ejerskab. Hvem ejer det, vi skaber i metaverset?
  • Hvordan undgår vi, at de store monopolplatforme af i dag ikke gentager 'succesen' i metaverset?
  • I dag er det svært at leve i dagens Danmark uden en smartphone. Risikerer vi, at vi skal deltage på en metavers-platform for at være i kontakt med det offentlige?
  • Hvordan sikrer vi, at børn som voksne kan skelne den virkelige fra den virtuelle verden, og at den virtuelle – såkaldte indlevede teknologi – ikke manipulerer os? VR har skabt falske minder hos børn og forvirret deres forståelse af fantasi og virkelighed.
     

Blandt de vigtigste svar er, at vi aldrig må tillade, at de to verdener smelter sammen, som tech-industrien drømmer om. Det er noget, 'vi går ind i'. Vi skal sikre, at den analoge verden er den vigtigste. Vi skal aldrig give maskiner samme rettigheder som mennesker. Hvis det offentlige vil kaste ressourcer efter metaverset, bør det vælge et sted, hvor Danmark selv er i kontrol over infrastruktur og data. Og endelig skal vi mennesker altid kunne se, når der er tale om maskindrevne menneskelignende væsener, fordi de er tydeligt deklarerede.