perspektiv

Regulering af sociale medier presser ytringsfriheden

Regulering af de sociale medier må ikke ske på bekostning af ytringsfriheden, skriver Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, i dette perspektiv.

Mens vi venter på EU's Digital Services Act (DSA), behandler det danske Folketing et udkast til en ny lov om regulering af sociale medier.

Med loven forpligtes udbydere af 'kommunikationsplatforme' – herunder sociale medier, datingtjenester og gamingtjenester – til at nedtage ulovligt indhold inden for kort tid. Samtidig stilles krav om oplysning, klageadgang og øget transparens i indholdsmoderation. Pligten til at vurdere og nedtage indhold omfatter 'alt ulovligt indhold' og skal som udgangspunkt ske inden for 24 timer, ellers risikerer platformene bødestraf. Herved er det danske forslag mere vidtgående end både den tyske lov, der er begrænset til konkrete bestemmelser i den tyske straffelov, og DSA'en, der ikke har tidsfrister.

Loven bunder i et politisk ønske om hurtigere at få fjernet ulovligt indhold. Det er vigtigt at få præciseret platformenes ansvar over for ulovligt indhold, men det er også komplekst, fordi loven skal varetage hensynet til både ofre for ulovligt indhold og ytringsfriheden. Og alt sammen inden for rammerne af private virksomheder og kæmpe mængder af brugergenereret indhold.

Når platformene skal vurdere og fjerne alle typer af potentielt ulovligt indhold inden for kort tid og ellers kan få bøder, så øges risikoen for, at lovligt indhold ryger med ned. Det er ikke bare en teoretisk risiko, det er en tendens, der er dokumenteret i en række undersøgelser blandt andet fra Stanford University. For at minimere denne risiko har vi på Institut for Menneskerettigheder anbefalet, at det kun er 'klart ulovligt indhold', der er omfattet af 24-timers-fristen.

Regulering må ikke ske på bekostning af ytringsfriheden
- Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

En anden risiko knytter sig til indholdsmoderationen. Sociale medieplatforme er i en unik situation, fordi de i praksis modererer den offentlige samtale med udgangspunkt i egne fællesskabsregler. Forslaget stiller krav om øget gennemsigtighed ved indholdsmoderation, men forholder sig ikke i øvrigt til den rolle, de sociale medier spiller i forhold til den offentlige samtale. Her anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at platformenes afrapportering skal indeholde en beskrivelse af, hvilke konsekvenser deres indholdsmoderation har for ytringsfriheden.

Forslaget stiller også krav til klageadgang hos platformene selv, hvilket er en forbedring i forhold til i dag. For at højne retssikkerheden foreslår Institut for Menneskerettigheder imidlertid, at man etablerer et uafhængigt nævn med en dommer som formand, der kan vurdere konkrete og principielle sager. Dette vil give borgere, der har fået indhold fjernet – eller ikke fjernet – adgang til en uafhængig og materiel prøvelse af afgørelsen.

Begrundelsen for at fremsætte en dansk lov nu, frem for at vente på DSA'en, er ifølge regeringen hensynet til ofrene for ulovligt indhold. Det er et vigtigt hensyn, som de fleste bakker op om. Men det må ikke ske på bekostning af ytringsfriheden. Derfor er der brug for en bedre balance i lovforslaget, så også ytringsfriheden er beskyttet.