Privatfoto
Franskmændene var nok de europæere, der først var bekymrede over vores afhængighed af big tech. De nærede tidligt foragt overfor GAFA (Google, Amazon, Facebook, Apple), og de forsøger sig med alternative løsninger. For eksempel bruger fransk politi kun browseren Firefox og den europæiske søgemaskine Qwant, og mange skoler bruger open-source baseret software – ligesom i Tyskland – så deres unge ikke ad den vej bliver suget ind i overvågningsindustrien.
Frankrig og Tyskland presser sammen på for, at vi i Europa en dag bliver digitalt suveræne og dermed uafhængige af big tech. Og noget tyder på, at der også er en spirende tendens i den retning i Norden.
I november skrev Esam, en sammenslutning af 35 svenske myndigheder, at offentlige instanser ikke bør bruge amerikanske ”samarbejdstjenester” på grund af den juridiske gråzone, man er tvunget ud i med Schrems-II afgørelsen, der ulovliggør dataoverførsler fra EU til virksomheder med juridisk hovedsæde i USA. De pegede i rapporten på en lang række sikre alternativer såsom Icewarp, Nextcloud, Element, Jitsi, BigBlueBotton, Wire og Stage.
Det giver et håb om, at det kan lykkes
I januar holdt det norske datatilsyn en konference under titlen ”Er det offentlige i lomma på teknogigantene?”. Teknologirådgiver til den norske regering Tore Tennøe anbefalede den offentlige sektor at ”betale med penge, ikke data”, for han mener ikke, at den offentlige sektor bør dele borgernes data med techindustrien.
Danmark er også med på tendensen. Selv om de fleste politikere lancerer deres politik på Facebook – noget man ikke ser i samme grad i andre lande – så var der gode nyheder i februar, da den organisation, som jeg er medstifter af, DataEthics.eu, offentliggjorde en undersøgelse af brugen af Google Analytics (GA) i det offentlige Danmark. Den viste, at kun 4 ud af 98 kommuner og 18 procent af statslige hjemmesider stadig bruger GA.
Den globale mangel på computerchips har fået EU-Kommissionen til at fremsætte en Chips Act, der med 43 milliarder euro i ryggen skal øge forskning og produktion af chips og sikre EU 20% af markedet i 2030 mod de nuværende 10%.
Det østrigske datatilsyn erklærede i januar Google Analytics ulovlig på grund af Schrems-II. Både Holland og Frankrig fulgte hurtigt trop. Afgørelsen, der sandsynligvis er koordineret med det fælles Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), er endnu et lille skridt mod et digitalt suverænt Europa.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen definerede i 2020 digital suverænitet som et Europa, der kan ”træffe egne beslutninger baseret på egne værdier og respekt for egne regler”. Selv statsminister Mette Frederiksen (S) advokerede i fjor i et brev sammen med lederne af Tyskland, Estland og Finland for, at EU skal trykke på speederen for at opnå digital suverænitet.
Med en europæiske datastrategi, en Data Governance Act, en Digital Service Act, en Digital Markets Act og for nylig også en Chips Act forsøger EU-politikerne altså at bane vejen for Europas digitale suverænitet. Og selv om der er lang vej fra at rykke fra ord til handling, så giver ovenstående eksempler et håb om, at det kan lykkes.
