portrætbillede

Privatfoto

Perspektiv

Datademokratiet er et fælles ansvar

Staten burde være rollemodel og købe dataetisk ind, mener Pernille Tranberg, der er medstifter af DataEthics.

Det officielle Danmark har indset, at vores afhængighed af Big Tech er et demokratisk problem. Der skrives hvidbøger, oprettes ministerkontorer og afholdes konferencer om, hvordan vi kan demokratisere Big Tech. Publicistiske medier stemmer i, men sammen mangler de alle løsninger. De kan kun pege på én: Regulering.

Regulering i form af opdaterede love og håndhævelse er meget vigtig. Men det er langt fra nok. I 2018 fik Google for eksempel en rekordstor bøde af EU for at overtræde monopollovgivningen. Det er giganten ikke enig i, og tre år senere suger Google stadig ressourcer ud af systemet for at få ret. Det vil fortsætte mange år frem.
Så regulering er et dyrt, langvarigt og nødvendigt håndtag i kampen mod Big Tech. Men hvis vi vil opnå et datademokrati, skal der mere til, og alle har et ansvar.

Staten burde være rollemodel og købe dataetisk ind, som når de køber klimavenligt ind. For eksempel kunne man have valgt en europæisk cloudtjeneste til Aula fremfor Amazon. Og fremfor at lancere nye budskaber på Facebook, burde politikerne gøre det på deres egne hjemmesider.
Kommuner burde hyre uvildige eksperter til at undervise virksomheder og ledige i digitale værktøjer fremfor som Næsted Kommune at få Google til det. Og så kunne staten satse på et nyt ”vindmølleeventyr” omkring krypteringsteknologier, som vi er superdygtige til i Danmark.

Staten burde være rollemodel og købe dataetisk ind
- Pernille ­Tranberg

Virksomheder og organisationer har et ansvar for at gøre mere, end hvad lovene dikterer. Sælger man for eksempel medicin, ville det være dataetisk ikke at bruge tredjepartscookies på sit site og sladre til gud og hver mand om, hvem der køber medicinen.

Mange store virksomheder har for længst fjernet Google Analytics fra deres sites, men de kan komme længere ved at bruge og dermed støtte alternative (og gerne europæiske) værktøjer, innovere med privacy by design og ikke mindst give deres kunder kontrol over egne data.

Endelig har vi os selv – borgere og forbrugere. Ligesom vi har et medansvar for at købe klimavenligt ind, har vi et medansvar for at samskabe et datademokrati.

Dem, Big Tech lytter allermest til, er brugerne. The Facebook Files fra Wall Street Journal viste, at det var Apple – ikke lovgiverne i USA – der fik Facebook til at makke ret, hvis de ville forblive i Apples App Store og dermed have adgang til brugerne.

Der findes utallige gode alternativer til især Googles tjenester. Protonmail, deepl.com (frem for Google Translate), Here We Go (fremfor Google Maps), Firefox fremfor Chrome og et hav af søgemaskiner, der ikke profilerer os som Google Search.

Alligevel bruger over 90 procent af europæerne Googles tjenester, mens vi punger skattepenge i at få Google til at efterleve vores love. Vi skal til at stemme med fødderne.  

 

Ny skribent i Prosabladet

Pernille Tranberg er ny skribent i Perspektiv. Hun er uddannet journalist og medstifter af DataEthics – en uafhængig tænke­handletank, der arbejder for at fremme dataetiske produkter og tjenester. På dataethics kan du finde værktøjer, bøger om dataetik og individuel datakontrol samt et white paper om dataetiske offentlige indkøb. Materialerne er gratis tilgængelige uden en skjult datapris.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…