Foto: Ritzau Scanpix

Perspektiv

Til kamp mod Big Dick Data-projekter

Big Data, æltet især af kunstig intelligens (AI), fremføres som løsningen på alskens udfordringer, skriver journalist Dorte Toft i denne klumme.

Træt af fokus på køn og it eller ej? Uanset svar, så er det nye akademiske begreb Big Dick Data værd at notere sig. Det gælder især den massive promovering af Big Data koblet til en skidt årsag – nemlig en slags penismålingskonkurrence. Nogen skal blot punge ud til konsulenterne og/eller forskerne, og de gør ordregiveren til King of the World.

Big Data, æltet især af kunstig intelligens (AI), fremføres som løsningen på alskens udfordringer, hvad enten nogen vil identificere dårlige forældre, slippe for dyre ansatte, forudsige kriminalitet, udvikle mirakelmedicin, eliminere terrorisme, opnå total kontrol eller andet. Der oversælges, og nogen hopper på det.

Problemerne ligger ikke kun i de data, der former AI, men også i, at der i udviklergruppen mangler nogen, der undrer sig i tide
- Dorte Toft, Journalist

Bag Big Dick Data-begrebet står lektorerne C. D’Ignazio, MIT ved Boston, og L. Klein, Emory University i Atlanta, og det lanceres i bogen ”Data Feminism”. Frækheden er på vanlig amerikansk vis maddingen, som journalister bider på. Men begrebet udgør også en god metafor.

Et lignende begreb har været savnet. Bare tænk på, da McKinseys gutter fik overbevist politikere om, at de med et nyt it-system ville kunne fyre 1.000 ansatte i Skat. Det var Big Dick IT, en grandios prognose renset for erkendelse af, at skattefolk er pengene værd, og ædt begejstret af ministre.

Tænk også på de private firmaer, der blev forført til at installere superkomplekse ERP-systemer, selv om flere af dem med stor fordel kunne have nøjedes med noget enklere, billigere og mindre risikabelt.

Bogen ”Data Feminism” har desuden fokus på, at data ikke altid er neutrale. Kendt er for eksempel, at både billed- og talegenkendelse fejler mindst, når det gælder hvide mænd.

Kendt er også kønsstereotypers påvirkning af automatisk oversættelse og udformning af robotter. Ligeledes hvordan racefordomme er indbygget i AI-baserede retssystemer i USA.

Problemerne ligger ikke kun i de data, der former AI, men også i, at der i udviklergruppen mangler nogen, der undrer sig i tide. Der mangler diversitet.

Bogen skal bidrage til, at fremtidens systemer hverken spejler fordomme eller forstærker dem, og at de også på anden vis er etisk forsvarlige. Og bogen vil få sat en stopper for at skyde gråspurve med kanoner. Den udkom i marts og er især rettet mod akademia.

Lidt i samme boldgade, men til en bred målgruppe, er den prisbelønnede bog ”Invisible Women: Data Bias in a World Designed for Men”, som jeg kun kan anbefale. Forfatteren, britiske Caroline Criado Perez, favner det meste.

Fra it-systemer, symptomer, test af medicin og temperaturen i kontorlandskaber til sikkerhed i biler. Bogen er underholdende og til tider skræmmende, for prisen for blinde kønsvinkler er ikke blot irritation, men også liv.

 

 


Læs også...

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…

Telliskivi Creative City er Tallinns svar på Silicon Valley. PROSAbladet har besøgt Lift99, der er en it-hub den tec- og økosmarte bydel. Fællesskab…