Science fiction-klassikeren ’Blade Runner’ med en ung Harrison Ford i hovedrollen er baseret på Philip K. Dicks novelle ’Do Androids Dream of Electric Sheep?’
Titlen spørger: Mon robotter, ligesom mennesker, drømmer om får, blot med den forskel, at fårene i en robots drøm er elektriske? Og hvis får er elektriske, ligesom robotter, ja så er der fra robottens perspektiv ikke noget underligt i det, men det betyder, at robotten ikke kan erkende, at den er en robot.
Og hvis robotter ikke kan afgøre, om de er robotter eller ej, hvorfor skulle mennesker så kunne erkende, at de er mennesker? Historien rejser det basale spørgsmål om, hvad der er virkeligt, og hvad der er forestillinger og drømmeri.
I dag buldrer digitaliseringen afsted. Vi diskuterer digitaliseringens konsekvenser i forhold til overvågning, dataindsamling, algoritmer, demokrati og arbejdsforhold – alt imens techvirksomhederne tjener penge i et omfang og på måder, som de færreste forstår.
Men selvom om de fleste erkender, at der kan være negative konsekvenser forbundet med teknologi, ja så er det en udbredt forestilling, at teknologi er redskab for menneskelig vilje og lig med fremskridt og forbedring. Og når noget går galt, ja så skyldes det enten, at teknologien er dårligt designet, eller at der er onde hensigter bag.
Måske er det på tide at vågne op?
I sådanne forklaringsmodeller er ansvaret og årsagen altid menneskelig. Selvfølgelig er teknologi designet af mennesker og med en hensigt, men verden er kompleks, dynamisk og foranderlig, og når ny teknologi introduceres, ja så forandres verden. Nye problemstillinger opstår uafhængigt af hensigterne.
Alligevel dyrker mange – og ikke mindst techvirksomheder, konsulenthuse og politikere – forestillingen om teknologi som fremskridt og underlagt menneskelig vilje.
Der er betydelige interesser forbundet med en sådan forestilling. Teknologi skal jo sikre væksten og velfærden. Men der findes omfattende empirisk forskning i teknologi, som for længst har vist, at disse forestillinger om teknologi er forsimplede og naive. At der er tale drømmeri.
Et skræmmende eksempel på teknologisk drømmeri blev leveret af den amerikanske professor i teknologistudier Lucy Suchman på konferencen ’Anthropology of Technology’ på Aarhus Universitet i november.
Suchman præsenterede et datasæt over dødstal for amerikanske droneangreb i perioden 2004–2015. Datasættet viser et samlet dødstal på 3.341, men ud af disse var kun 52 personer de egentlige, officielle mål for angrebene. Resten var uskyldige civile – børn og voksne.
Men såvel det amerikanske forsvar som skiftende præsidenter har begrundet brugen af droner med, at de er sofistikerede, effektive teknologier, der med kirurgisk præcision rammer deres mål. Sådanne drømmerier er desværre skyld i flere tusinde uskyldige menneskers forfærdeligste mareridt.
Måske er det på tide at vågne op?
Pitch Interactive er et projekt, der visualiserer en usynlig, teknologisk krig i form af amerikanske droneangreb i Pakistan og de afledte civile tab. Tidslinjen bygger på data fra Bureau of Investigative Journalism, og detaljerne om hvert enkelt angreb kan ses ved at klikke på tidslinjen. Læs mere på pitchinteractive.com/work/Drones/
