Drift kan gøres interessant

Flemming Holm Jensen er uddannet edb-assistent og har med en enkelt afbrydelse arbejdet lidt over 30 år i Aalborg Universitets it-afdeling. Han har været med fra dengang, it-funktionen første gang var en central funktion. Nu er han i afdelingen Infrastruktur Services. 

 Jeg er så gammel i gårde her på universitetet, at jeg har oplevet at arbejde i et centralt datacenter, hvor vi i alt var cirka 25 mennesker. Vi blev splittet op i decentrale it-afdelinger på et tidspunkt, men nu er vi så tilbage i en central enhed. Det er nok den vigtigste ændring, der er sket i de rammer, jeg har arbejdet i, fortæller han.

Flemming Holm Jensen sad tidligere i Det Humanistiske Fakultets it-afdeling og arbejdede primært som supporter med ansvar for et e-learning-system og for backup. E-learning-systemet blev faset ud, og efter sammenlægningen kom storage til som arbejdsområde.

 Verden har jo ændret sig med sammenlægningen og er på sin vis blevet mere kompleks. Tidligere sad jeg sammen med cirka 20 kolleger, hvor jeg lige kunne gå hen i nabokontoret, hvis jeg skulle vende noget. Samtidig er der sket en vis specialisering af opgaverne, siger han.

Han ser det som sin opgave at være med til at få tingene til at fungere, så alle kan arbejde, uden at der kommer noget teknisk på tværs. De mere strategiske overvejelser regner han med, der er andre, der foretager – som eksempelvis om sammenlægningen og den systemmæssige konsolidering, man er i gang med.

 Det er klart, at det er en udfordring at få konsolideret de mange systemer på nogle fælles platforme, og vi arbejder da stadig på at komme helt i mål, siger han.

Redningsmand

Lige fra han var knægt, vidste Flemming Holm Jensen, at han ville arbejde med noget teknisk. Som stor skoledreng tjente han lidt lommepenge ved at hjælpe en edb-lærer på Aalborg Seminarium med den RC 3500, som han brugte i sin undervisning. Da han senere kom på gymnasiet, viste det sig, at der stod en gammel RC-maskine i kælderen, der blev brugt til undervisning i datalære. Så en hel del frikvarterer blev brugt til at sidde og rode med den.

 EDB, som det jo hed dengang, virkede interessant, så da jeg skulle vælge uddannelse, blev det EDB-skolen. Jeg synes stadig, det er et rigtigt spændende område, og det giver mig stor faglig tilfredsstillelse, når jeg for eksempel knokler med et script, som på et tidspunkt gør lige, hvad det skal, eller hvis jeg er i stand til at redde et helt ph.d.-projekt, som en studerende har ”mistet”, fortæller han.

Åben for andre opgaver

Flemming Holm Jensen er ikke nervøs for, at de arbejdsopgaver, han sidder med, bliver outsourcet. For det første tror han ikke, det ville være en god idé for universitetet, og for det andet definerer han ikke sin faglighed strikt ud fra bestemte opgaver eller systemer.

 Jeg er ikke ligeglad med, hvad jeg laver, men jeg har den indstilling, at hvis jeg får andre opgaver, så vil jeg fordybe mig i dem og gøre dem interessante, siger han og tilføjer, at hvis man knytter sin it-faglighed til et specifikt system eller opgave, kan man få det svært på arbejdsmarkedet i dag.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.