Regeringen opgiver nu alle planer om at indføre elektroniske afstemninger og valghandlinger af frygt for, at demokratiet kan lide uoprettelig skade, hvis der sker fjendtlig indblanding eller hacking fra eksempelvis Rusland.
Dermed følger regeringen anbefalingerne fra PROSA, der gentagne gange har advaret mod at indføre elektroniske valg i digitaliseringens hellige navn, fordi der er indbygget alt for stor usikkerhed i teknologien, ligesom der er ekstremt store omkostninger ved at anskaffe og vedligeholde udstyret.
– Vores folketingsvalg er umulige at afholde forsvarligt via internettet. Der er tre hovedproblemer: Hvordan sikres det, at vælgeren er både identificeret og anonym, når vedkommende stemmer? Hvordan kan systemet laves så enkelt, at en almindelig borger kan forstå alle detaljer? Og hvordan sikres det, at der ikke er fejl i softwaren?, siger Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har ifølge Politiken informeret sit embedsværk om, at der ikke skal tænkes i alternativer til stemmesedler af papir og blyanter i snor.
– Jeg har meddelt, at alt, hvad der handler om at gøre valghandlingen elektronisk, er jeg modstander af. Det er simpelthen et sikkerhedsspørgsmål. Nogle gange bliver vi fascineret af teknologien. Det tror jeg, at vi alle sammen gør. Men nogle gange må vi også bare sige, at med teknologien kan vi også udsætte os selv for en stor risiko, siger han til Politiken.
Estland var det det første land, der gjorde det muligt at stemme ved hjælp af internettet i 2005.
ohl