Ingen krav til hvornår og hvordan
I loven er der heller ikke noget krav om, at du som medarbejder skal tidsregistrere, hvornår på dagen, du arbejder, så længe det er den samlede arbejdstid, der registreres.
Det kan jo så diskuteres, om en arbejdsgiver kan overholde sine forpligtelser i forhold til f.eks. reglen om 11 timers daglig hvile, hvis en medarbejder alene skal registrere afvigelser i arbejdstiden ugentligt og ikke dagligt, men skyklapper kan jo som bekendt til tider være aldeles belejlige.
Som med alle andre hovedregler, er der også i den nye lov en undtagelse til, hvem der ikke skal tidsregistrere.
Det er de medarbejdere, der kaldes ”selvtilrettelæggere”.
Med det begreb menes der de ansatte, der selv kan bestemme, hvornår de skal lægge deres arbejdstid, eller de medarbejdere, hvor det er svært at præcisere den egentlige arbejdstid, fordi den ikke kan måles eller fastsættes på forhånd.
Her er der så tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. I forarbejderne til loven fremgår det, at begrebet skal tolkes meget indskrænkende, og at der her alene er tale om medarbejdere i den øverste ledelse eller selvstændig tilrettelægger deres arbejde uden indblanding fra en arbejdsgiver, og det er derfor ikke nok, at du f.eks. er ansat uden højeste arbejdstid. Praksissen fra EU-domme viser også, at man skal ret langt op i ledelseshierarkiet, før der er tale om selvtilrettelæggere.
Konsekvenser af at skrive under
Det kan være tillokkende for en arbejdsgiver at opfatte de ansatte som selvtilrettelæggere, fordi de derved kan komme uden om pligten til at stille et tidsregistreringssystem til rådighed, og det har PROSA da også set eksempler på, hvor medlemmer har fået et tillæg til deres ansættelseskontrakt, hvor de skriver under på, at de er selvtilrettelæggere.
Problemet er her, at der ikke er sket ændringer i jobbet, og arbejdsgiveren stadig har ret til at bestemme, hvornår du møder ind, f.eks., i form af fast kontortider, og hvordan du løser dine opgaver.
Hvis du skriver under på, at du er selvtilrettelægger, risikerer du samtidig at skulle skrive under på en fraskrivelse af den beskyttelse, der ligger i 48-timersreglen, retten til 11-timers hvile og et ugentligt hviledøgn.
Du giver dermed din arbejdsgiver carte blanche til at give dig overarbejde i uanede mængder uden, at du kan få nogen form for kompensation for det eller nødvendigvis kan gøre indsigelser mod overarbejdet.
Kontakt PROSA før du skriver under
For ansatte på jobløn eller uden højeste arbejdstid er ansættelsen karakteriseret ved, at betalingen for overarbejde er indeholdt i den aftalte løn, og der er heller ikke i loven nogle bestemmelser om, at arbejde ud over de normalt aftalte 37 timer per uge skal kompenseres med betaling eller afspadsering.
Og selvom en jobløn ikke automatisk betyder, at din arbejdsgiver kan pålægge dig systematisk overarbejde, så åbner fraskrivelsen af dine rettigheder op for risikoen for en udnyttelse.
Så hvis du bliver bedt af din arbejdsgiver om at skrive under på, at du er selvtilrettelægger, er det PROSAs klare anbefaling, at du lige vender det forinden med PROSAs juridiske afdeling, også selvom du måske er enig med din arbejdsgivers vurdering.
Din arbejdsgiver kan ikke ensidigt beslutte, at du er selvtilrettelægger, men det kommer an på en konkret vurdering af dine ansættelsesvilkår, og din arbejdsgiver skal derfor kunne redegøre for, hvorfor du er selvtilrettelægger, og her er det ikke nok, at de henviser til, at du alligevel ikke har nogen højeste arbejdstid og din arbejdstid derfor ikke kan fastlægges. Hvis du er selvtilrettelægger, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt, og derfor kræve enighed og dit samtykke.