Klausuler er først og fremmest et arbejdsgiverredskab og skal derfor have kamp til stregen, mener PROSA.
– Det er bestemt ikke noget, man som ansat vil finde på at foreslå indføjet i sin kontrakt, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.
Mange lægger ikke engang mærke til, at der står noget om klausuler, når kontrakten på det nye job skal underskrives. Klausuler var heller ikke noget, der optog den dengang 38 årige it-konsulent Charly Munch, da han i sidst i januar skrev under på en tre måneders kontakt med et større dansk konsulenthus.
– Jeg syntes, at forhandlingen af kontrakten foregik lidt underligt, men jeg ville jo gerne have et job, siger han.
Charly Munch blev ansat i løntilskud, men fik tilføjet i kontrakten, at han blev ansat ”med henblik på fastansættelse”. To gange får han forlænget sin kontrakt. 1. juli – en måned før hans kontakt udløber – kontakter han sin arbejdsgiver. Hans nuværende kunde er nemlig interesseret i, at han fortsætter med at arbejde for dem – også efter 31. juli.
– Jeg ville jo gerne tale om fastansættelse, nu da kunden er interesseret i at beholde mig. Men jeg hører intet, siger han.
1. august er han reelt kontraktløs. Samme dag - altså fire uger efter han henvendte sig - kontakter konsulenthuset ham. Dagen efter modtager han en forringet kontrakt til underskrivelse. Charly Munch sender kontakten ind til PROSA - og takker nej. Det får arbejdsgiveren til med advokat at true ham til at forlade kunden. Hans kontakt indeholder en kundeklausul med en voldsom bod, påpeger advokaten.
– Jeg føler mig meget presset. Kunden var irriteret, og min arbejdsgiver blev ved med at ringe mig til mig. Jeg syntes, at det er meget ubehageligt, siger Charly Munch.
Truslerne er tomme
Truslerne fortsætter de næste par dage, og han vælger derfor at forlade kunden. I PROSA vurderer man dog, at advokattruslerne er tomme, så Charly Munch får blod på tanden. Han vil fri af arbejdsgiveren. I PROSA fører Hanne Lykke Jespersen sagen.
– Under vores forhandling vil arbejdsgiver vide, hvorfor vi i PROSA dog kører en sag for et medlem, der bryder en klausul. Men pointen er, at vi slet ikke mener, at kontrakten indeholder en gyldig klausul, siger hun.
PROSA er så sikker på, at klausulen er ugyldig, at man tilbyder at dække den eventuelle bod, hvis sagen mod forventning tabes. Men så langt kommer man ikke. Arbejdsgiveren dropper sagen.
– Det viser sig, at min kontrakt indeholdt en klausul med en bod på 100.000 kroner. Jeg er ikke rig, så jeg ville ikke have turdet gå i retten for at anfægte den, fordi der jo altid er en risiko for at tabe. Hvis PROSA ikke var gået ind i sagen på mine vegne og havde garanteret boden, var jeg bukket under og havde skrevet under på den forringede kontakt, siger Charly Munch.
Han er i dag tilknyttet freelancebureauet Teknik og Design og arbejder for den kunde, han blev tvunget til at forlade.
– Charly Munchs sag viser med al tydelighed, at mange af de klausuler, som it-folk bliver præsenteret for, ikke er gyldige, siger Hanne Lykke Jespersen.
Men en bod på typisk mellem 100.000 og 300.000 kroner afholder mange som blandt andre Charly Munch fra på egen hånd at få afprøvet klausulens gyldighed i en retssag. Og det er derfor, at hovedbestyrelsen har afsat en million kroner til at dække en eventuel bod, hvis et medlem går i retten med en i PROSAs øjne ugyldig klausul og taber sagen.
– Ud over at hjælpe det enkelte medlem håber vi, at der vil komme flere retssager, så vi kan få etableret en retspraksis på området, siger Hanne Lykke Jespersen.