Foto: Shutterstock

GAMING

Fagforeninger vil rette op på spilbranchen

Spilbranchen står for en af de helt store milliardsuccesser i Danmark, men succesen er bygget på en underskov af junglelov, pressede lønninger og udbrændte ansatte. Det vil PROSA og tre andre fagforeninger nu rydde op i og lancerer en engelsksproget platform, som skal hjælpe de ansatte til bedre vilkår og organisering.

- Dele af branchen har levet højt på en model, hvor de ansattes passion for spil kan kompensere for god løn og rimelige vilkår, fortæller forbundssekretær Mirza Cirkinagic.

 

Spilbranchen stormer afsted. Den har allerede overhalet såvel film og tv i indtjening og eksport.

I 2020 omsatte 159 spilvirksomheder i Danmark for næsten 3,2 mia. kr. og eksporterede for godt 2 mia. kr. Det er næsten det samme som film og tv-branchens godt 500 virksomheder til sammen.

Alligevel er det først nu, at spilbranchen træder ud af skyggen fra de andre og får en selvstændig identitet og eget spilinstitut.

Og det er en god ide. For der er penge at tjene og et vækstmarked. Det skønnes, at spilindustrien samlet globalt vil omsætte for 300 milliarder dollars om få år.

Ligesom spilbranchens succes er gået under radaren, har arbejdsvilkår og -forhold i mange af virksomhederne levet i en gråzone, hvor lønningerne generelt har været lavere end i andre dele af it-landskabet, overenskomster var en by i Rusland og arbejdskraft noget, man brændte af, til der ikke var flere dampe i reservetanken.

Vi skal have ordnede forhold i branchen. Det fortjener både den og de ansatte.

En unik branche fortjener gode forhold

Tidligere er mange brændt ud allerede efter 5-6 år eller har skiftet, fordi branchens forhold ikke har kunnet gå hånd i hånd med at stifte familie eller betale for huskøb.

Det skal der laves om på.

Det går allerede fremad, men ikke nok, og der er stadig en stor underskov af Klondyke-virksomheder, som satser butikken og de ansatte, producerer med spredehagl for at score jackpot med et nyt blockbuster-hit, der ligesom Subway surfers, Limbo og Hitman skal sikre fremtiden.

- Vi skal have ordnede forhold i branchen. Det fortjener både den og de ansatte. Ligesom vi skal have løftet respekten ude i samfundet for en helt unik kraftpræstation af dygtighed, faglig stolthed, udvikling og kreativ nerve, som har placeret danske virksomheder på verdenskortet og er en hamrende god forretning, fortæller Mirza Cirkinagic, der er forbundssekretær i de it professionelles fagforening, PROSA.  

Derfor lancerer PROSA torsdag den 8. februar et website – gameworkers.dk – som skal hjælpe ansatte i branchen til viden om løn og arbejdsforhold, og som skal oplyse om organisering og regler. Sitet lanceres i fællesskab med tre andre fagforeninger, som har ansatte i branchen: DM Akademikerforeningen, FAF Film- og tv-arbejderforeningen samt HK/Privat.

For mange brænder ud

- Vi er gået sammen, fordi der er et enormt behov for at få hjulpet og løftet de ansatte i en helt fantastisk og spændende branche, som desværre har levet højt på en idé om, at de ansattes passion for spil kan kompensere for rimelig løn og rimelige forhold. Det kan kun ske gennem organisering og åbenhed omkring løn og vilkår. Det er en skam, at det stadig er sådan mange steder, for det er ellers en branche, som kan lære andre meget om teamwork, fællesskab på tværs af virksomheder og faglig stolthed, siger Mirza Cirkinagic.

- Det gælder naturligvis ikke alle. Der er absolut gode virksomheder, som har gode forhold. Og så er der en ånd af fællesskab på tværs af hele landet, som jeg ikke har set andre steder. Men der er som nævnt også en underskov, hvor jungleloven gælder, og der køres til kanten af udnyttelse af medarbejderne. Man spiller på de unges passion og drømme om at skabe det næste store hit blandt millioner af mennesker. Det betyder også, at mange unge risikerer at brænde ud efter få år i it-branchen eller senere må betale prisen. Det kan vi ikke acceptere, siger han.

Spilbranchen tiltrækker mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

International branche

Sammen med de to kolleger Heidi Jensen og Bjarke Friborg i PROSA har han derfor gennem det seneste år brugt mange timer på at mødes med, netværke og deltage i arrangementer blandt ansatte i branchen og oplyse om overenskomster og arbejdsvilkår.

- Der er en stor åbenhed for og et stort ønske om, at der skal ske noget. Derfor er vi også gået sammen med de andre fagforeninger om at få etableret en platform til viden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model. Derfor har vi lavet sitet på engelsk, fortæller Mirza Cirkinagic.

Overblik over lønnen
Sideløbende med lanceringen af den nye webside, forsøger PROSA at få skabt et tiltrængt overblik over lønforholdene i branchen, særligt blandt de udenlandske medarbejdere.

- Vi har oversat PROSAs lønstatistik til engelsk og gjort den tilgængelig, så den frit kan deles. Der er mange myter omkring lønforhold og timetal, som er vigtige for, at vi kan gøre en forskel. Derfor er det også anonymt at svare og er ikke materiale, vi kan bruge på individniveau, men kun til overblik, siger Bjarke Friborg, faglig konsulent i PROSA.


FAKTA:
PROSA-undersøgelse dokumenterede problemer i 2019

Forholdene i spilindustrien er tidligere blevet belyst af en PROSA-undersøgelse fra 2019, som afslørede en branche præget af høje arbejdstider, utilstrækkelige lønninger og fraværet af overtidsbetaling.

Undersøgelsen viste blandt andet, at:

  1. Fastansættelser er normen: Næsten 9/10 oplyser at være fastansatte, resten er freelancere eller har en tidsbegrænset ansættelse.
  2. Lønniveauet er lavt, idet 61% oplyser, de tjener mindre, end de ville kunne få andre steder i it-branchen. 27% er på niveau, mens 7% mente, at de tjente mere, end hvad de ville kunne få uden for branchen.
  3. Et betydeligt mindretal på 14% er ansat på 40-timers kontrakter, sammenlignet med kun 3,5% på tværs af privat sektor: Selv om 8 ud af 10 har en normalarbejdsuge på ca. 37-37,5 timer – og hvor enkelte firmaer selv har indført begrænsninger på overtid – er der tydeligvis flere, der arbejder mere end gennemsnittet. Kun 5% er ansat på deltid (22-32 timer). Til sammenligning viser PROSAs lønstatistik på tværs af brancher, at kun 3,5% af alle privatansatte har en arbejdstid på 40 eller flere timer pr. uge. Heraf 1,8% med en arbejdstid på 40 timer.
  4. 20% arbejder regelmæssigt (*) op til 45 timer om ugen eller mere. Det store flertal på 2/3 oplever sjældent eller aldrig at skulle arbejde ud over normal arbejdstid, dvs. mindre end eller højst 1-2 gange om året. Til gengæld oplyser et betydeligt mindretal, at de jævnligt når op på 45-50 timer eller endda 50-60 timer. (*8-9% arbejder ud over normal arbejdstid et par gange om året, mens 11% gør det ugentligt)
  5. Ift. honorering af overtid har næsten 60% ingen aftaler: Kun 4% får eksplicit en højere løn på grund af forventet overarbejde, mens yderligere 4% udtrykkeligt har overarbejde indregnet i lønnen (men ikke nødvendigvis en højere løn). Resten har intet om honorering af overarbejde i deres kontrakt. 16% kan udtrykkeligt kun flekse/timeudligne som kompensation.
  6. Generelt stor fleksibilitet omkring arbejdstid og afspadsering, og flere steder har indført begrænsninger på overarbejde. Flertallet har ingen problemer med at afspadsere og flekse. Imidlertid oplever 15%, at der ikke er klare regler og derfor begrænset transparens. Samtidig oplever 17%, at de har begrænsede muligheder for fleks, f.eks. maksimalt 15 overarbejdstimer inden for en måned. 33% kan grundlæggende timeudligne, når det passer dem. 7% har dog kontrakter, der eksplicit slår fast, at der ikke er en højeste arbejdstid.
  7. Ift. oplevelsen af spilbranchen er der masser af positive tilkendegivelser (sjovt, faglige udfordringer etc.), men mange fremhæver også den dårlige løn og udfordringer omkring arbejdstid. Flere skriver udtrykkeligt, at artiklerne på dr.dk (en artikelserie i 2019) ikke er dækkende for i dag, men at de mere beskriver branchen for nogle år siden. Andre er rigtigt trætte og overvejer, om branchen er besværet værd.

 

Læs også: Gaming et rutsjebaneår og Gaming er ved at blive big business
 


Læs også...

Kim Sondrup, der arbejdede 4,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, peger på, at det var fedt at få lov til at lave samfundskritiske løsninger,…

En tidligere Netcompany-ansat, der var cirka seks måneder i konsulentforretningen, fortæller, at det var hårdt mentalt at arbejde i it-virksomheden.…

Rasmus Madsen, der arbejdede 5,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, var glad for jobbet hos it-virksomheden, men oplevede også, at mange…

En tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym, arbejdede godt tre år i konsulentforretningen hos Netcompany. Der var mange lange dage på…

Rene Mejer Lauritsen var ansat 5,5 år i konsulentforretningen hos Netcompany. Han peger på, at der var en masse gode muligheder i virksomheden, men at…

Hvis et ekstraordinært stort arbejdspres og et højt stressniveau var hverdag for størstedelen af de ansatte hos Netcompany, ville it-virksomheden ikke…

Vækst har været den helt store overskrift for Netcompany i de seneste år, hvor antallet af medarbejdere også er vokset massivt. Samtidig har medierne…

Blot 13-årige Willis Gibson med gamernavnet Blue Scuti blev den første til at nå ”Kill screen” i Tetris. Det var han dog kun ene om i få dage. Kort…

To år inde i den russiske invasion kæmper it-professionelle stadig med at få en hverdag til at hænge sammen mellem strømafbrydelser og bomberegn. De…

Coding Pirates fylder 10 år den 28. februar. Græsrodsorganisationen har afdelinger i hele landet, hvor børn og unge leger og lærer sig til…