2023 var om noget året, hvor AI forlod scifi-bøgerne og blev en del af snakken over frokostbuffetten, i Folketinget og på lærerværelset. ChatGPT og AI blev årets ord i flere lande – også her i Danmark.
Mon ikke der kommer en voldsom hækbølge af film, serier og bøger, som alle botaniserer i menneskets skabelse af kunstig intelligens? Fiktionen har det med sluge vores frygt og drømme i alle afskygninger. Måske er skurken i en kommende James Bond film en ondsindet sprogmodel?
Fygten har i hvert fald ramt en del af debatten om AI. Men nu er angst også den stærkeste følelse. Er vi ligesom Ikaros ved at flyve for tæt på solen, så vingerne ikke kan bære?
Vi kunne også vælge de optimistiske briller. Måske har vi i virkeligheden skaffet os det bedste værktøj til et bedre liv og rigdom siden ilden blev tæmmet, ploven stukket i jorden, jernmalm smeltet om til stål og hjulet sat på trækasser? Måske kan vi endelig blive cancer kvit og opfange CO2, inden drivhuset bliver for hedt?
To gange i 2023 har forskere, tech-kendisser og et skrab sammen af politikere og meningsdannere skrevet under på dokumenter, som kræver time-out og transparens i udviklingen af AI. De advarer mod dystopi, ragnerok og virkeliggørelsen af Terminator 2. Det er selvfølgelig ikke sket. Der er næppe i verdenshistorien kastet så mange penge og udvikling efter en båd, alle gerne vil sejle med på.
Der er holdt internationale konferencer. EU har landet en AI act. AI er blevet folkelig, politisk, og har sneget sig ind i alles bevidsthed. Hver dag har næsten bragt sine nye historier.
Nu kan AI læse dine tanker via MR-scanninger. Skrive din afhandling, dine mails, dine referater, tage dine møder.
Det kan også kopiere din stemme, deep fake så det er umuligt at spore.
Intet under at folk bliver blæst bag over og lidt bekymrede – for det er gået stærkt i 2023. De har næsten ikke nået at vænne sig til tanken. Der er gået mere end 50 år, siden Kubrick filmatiserede Arthur C. Clarkes Rumrejsen 2001, og det er som om, vi på en 12 måneders vild spurt har indhentet en ny virkelighed, hvor computeren HAL er lige om hjørnet, hvis ikke allerede her.
AI kommer nu før robotterne (selvom det naturligvis hænger sammen). Men AI har taget føringen. AI må ikke holde møder med AI, lyder det hos Google. Der skal være et rigtigt menneske til stede. Bare for at forebygge en potentiel udvikling.
Intet under at alle er forpustede og tænker vagt i gevær. Politiet bestormes af helt nye sager, hvor forældre har fået opringninger fra deres børn, som skriger, at de er blevet kidnappet, og forældrene skal overføre et beløb til en konto, hvis de vil se deres barn igen. Det er så naturtro og lyder så autentisk, at en del falder i. Men det er bare de kriminelle, som har fået et let AI-redskab, der kan deep fake alles stemmer. Det samme gælder en lang række andre scams.
Din krop og stemme er ikke nødvendigvis længere din krop og stemme. I Spanien måtte piger helt ned i 11 års alderen sande, at sådan er det. De fik spredt erotiske videoer og nøgenvideoer af en flok drenge, som havde leget med deres fotos og en AI-app fra sociale medier. Ifølge BBC får politiet i England stadig flere henvendelser fra børn og unge, som ser sig selv blive afpresset på den måde eller bliver ofre for en spøg, som er løbet alt for langt og virtuelt ud af planken.
Måske var 2023 derfor også året, hvor alle talte om skærmforbud. Sluk, lød det bekymret. Med skærmen havde alle fået en synder. En prugelknabe. Måske endda årsagen til, at drengenes gennemsnit i gymnasiet er faldet en hel karakter siden 2019.
Og skærmen, eller rettere de apps og algoritmer bag, er da også fyldt med både nudging, og dark patterns. Sociale medier emmer af dem. På Snapchat er der tilmed en chatbot, som kun kan betales væk. Alle tricks i design- og adfærdsbogen bruges. Børn er blevet målet for markedsføring. For forbrug. For salg af identitet. Og hvilken forælder kaster ikke penge efter deres barns lykke, og så kan pengene sidde ekstra æløst, når nu netop de sociale medier bidrager til fortællingen om alt det, du skal være, skal spise, købe, ligne, sige, og være for at blive lykkelig og være unik?
Derfor kom også et nyt begreb i spil. Teknologiforståelse. Hvorfor dælen lærer vi ikke generationer, som næsten lever mere virtuelt end virkeligt, at forstå den teknologi, der er omdrejningspunktet for store dele af deres liv og især deres fremtid? De bliver vel ikke meget dygtigere til den slags af forbud. Man skal vel have fingrene i jorden, så man ved, hvad man høster og sår?
Der kommer teknologiforståelse af en eller anden slags – og valgfrit fra 7. klasse – ifølge regeringens længe ventede digitaliseringsudspil. De fleste havde nok forventet noget mere ramasjang og en større klinge end valgfag. Men det er sådan, det ser ud såvidt.
I nogle af de lande, som har overhalet Danmark med flere meter, har man ellers skruet op for it og tecknologi i undervisningen og sendt lærerne på dyre kurser og kompetenceudvikling på området. Det er ikke legetøj. Det er værktøj og redskaber og en højhastighedsbane til fremtidens karriere.
Således i meget store træk 2023 set fra digitaliseringssporet og tech-sporet i borgerhøjde. Max Schremps modtog Frihedsprisen i Danmark for sin mangeårige kamp mod datahøst fra sociale medier. En flot gestus. Desværre ikke noget, som flertallet af medier gad beskæftige sig synderligt med, selvom det ellers er alles kamp. Mængden af e-skrot vokser stadig til alpestørrelse, AI's og streamningen og digitalisering har et voksende usynligt klimatryk – og det i et år, som ellers slog alle varmerekorder og lagde tanken om de 1,5 grader temperaturstigning i graven. Det bliver mere. Måske meget mere.
Kvinderne kæmper stadig for lighed i lønnen – også i it. De har stadig ikke indtaget studier som datalogi. Men de er dog på vej. Alle gamer næsten ligeligt. Fordelingen er 48 mod 52 procent i drengens favør. Det siger en forsker. Pigerne bruger gaming som belønning, drengene som noget socialt.
Der sker meget lige nu – og mon ikke der sker endnu mere i 2024 – bortset fra at her har vi nok vænnet os til at tale om AI i det offentlige rum, og vi bliver nok mere pragmatiske og hverdagsagtige.
Massefyringerne er udeblevet. De blev ellers frygtet. For tænk hvor mange jobs, der kunne udfyldes af en smart sprogmodel. Sker det i 2024? Så bliver legen mere praktisk alvor.
Fire centrale historier it-historier i 2023
1. Skandaleramt ejendomsvurderingssystem
Det har indtil videre kostet på den gode side af fire (!) milliarder kroner at udvikle det nye ejendomsvurderingssystem. I september røg vurderingerne ud til danskerne, og selvom meldingen var, at der blot var tale om foreløbige vurderinger, var der ramaskrig. For tusindvis af danskere kunne logge ind og se en helt skæv vurdering af deres ejendom, og klagerne væltede ind hos Vurderingsstyrelsen. Historien om det milliarddyre it-system er desværre en i rækken af historier om skandaleramte offentlige it-projekter, og vi må forvente, at der i 2024 dukker flere historier om både ejendomsvurderingssystemet og andre offentlige it-løsninger op.
2. ChatGPT
ChatGPT blev kåret som årets ord i 2023 af Dansk Sprognævn og DR-programmet "Klog på Sprog" – og med god grund. Selvom det egentlig allerede var i 2022, at ChatGPT så dagens lys, var det i 2023, at chatbotten for alvor blev kendt blandt danskerne. De fleste har formentlig nu prøvet ChatGPT for sjov, og mange er allerede begyndt at bruge den i deres arbejde. Selvom ChatGPT's vilde indtog i hele verden kan virke både spændende og skræmmende, kommer vi ikke udenom, at AI og ikke mindst ChatGPT er ved at ændre vores samfund radikalt. Vi ved ikke, hvor det hele ender (heldigvis?), men vi ved i hvert fald, at vi står over for en ny virkelighed i dag, end da vi gik ind i 2023.
3. Cybersikkerhed
Lande, virksomheder og privatpersoner bliver dagligt angrebet og snydt af hackere og andre it-kriminelle. Sikkerheden på internettet er udfordret, og der er reelle cyberkrige i gang. Situationen er alvorlig, og det blev blandt andet understreget, da det kom frem, at 22 danske forsyningsselskaber blev ramt af et omfattende cyberangreb i foråret 2023. Angrebet blev afværget, men vi var uhyggelig tæt på, at danskernes adgang til el, vand og varme blev lammet. Den digitale sikkerhedsudfordring er massiv, og der er (desværre) kun tegn på, at truslen intensiveres i de kommende år.
4. Techgiganter i retten
Såvel Google, som selskabet bag Tiktok og også Meta, har enten allerede brugt eller kan se frem til at bruge stadig mere tid på retsager. Meta blev således sagssøgt af 33 amerikanske stater for af påvirke unges mentale sundhed negativt på Instagram. Meta blev også ramt af en rekordstor bøde på 1,2 milliarder euro for at overtræde EU's privatlivslovgivning ved at overføre brugerdata til USA. Irlands databeskyttelseskommission (DPC) kræver også, at Metas Facebook suspenderer dataoverførsler fra EU til USA. Ordren gælder kun Facebook, ikke Metas andre sociale platforme.