Foto: Shutterstock

ESTLAND

Hvad kan Danmark lære af Estland?

Danmark er langt fremme på tech-motorvejen, men vi kan stadig lære noget af andre. Vi har samlet en håndfuld ting, som Danmark kan lære af Estland.


”Hvad I kan lære? Jamen Danmark er jo virkelig langt fremme. Det er jer, der er vores forbillede.”

Sådan lyder svaret typisk, hvis du spørger en ester om, hvad Danmark kan lære af Estland, når det gælder tech-scenen.

Men hvis man presser dem lidt på maven, kan man alligevel godt få dem til at komme med et par bud på, hvad vi kan lære af det baltiske land.

1. Samarbejde

”Samarbejde er en stor del af vores kultur. Af historiske grunde er det en helt indgroet del af vores natur, at vi er gode til at arbejde sammen,” siger Mari-Liis Lind, der er stifter af den tidligere ’Tech Sisters’-organisation og i dag står bag startup-værkstedet Vivita.

2. Et unikt skoleprogram

”Vi har skabt et ret unikt setup i vores skoler med Tiger-programmerne, som fører tech ind i klasselokalerne,” siger Kirke Kasari, der er programleder for ’Proge Tiger’-projektet, og fortsætter:

”Det er vores systematiske tilgang, der har virket. Mange andre lande har implementeret små brudstykker af det, vi gør, men de kommer her og lærer af vores ret unikke program. Det er ikke let, men det handler om at kigge på det store billede.”

3. Transparens og fokus på data

”Privacy og debatten om data har været en integreret del af e-staten helt fra begyndelsen. Borgerne skal forstå, hvorfor deres data bliver brugt, hvem der bruger dem og hvor længe. Man kan selvfølgelig ikke begrave dem i info, men fortælle dem det, de har brug for,” siger Rannar Park fra e-Estonia Briefing Centre i Tallinn.

”Hver gang vi indfører en ny service, har vi en debat om data og sikkerhed. Og da vi i 2007 blev ramt af nogle omfattende hackerangreb, fortalte vi åbent om det. Det har været med til at skabe tryghed hos borgerne.”

”Estland er utrolig bevidst om privacy – og da GDPR-lovgivningen kom, var det intet problem for os. For vi havde været endnu strengere i lang tid,” siger Rannar Park.

4. Kort afstand mellem politikere, institutioner og ildsjæle

I Estland er der løbende dialog mellem unddannelser, politikere, tech-folk og ildsjæle på tech-området. Det betyder, at der er kort fra, at virksomheder eller universiteter og skoler oplever forhindringer, til at de bliver ryddet af vejen via lovgivning.

Ligeså bliver uddannelser og antallet af uddannelsespladser reguleret løbende udfra tilbagemeldinger om behov og mangler fra såvel universiteter som tech-virksomheder.


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.