It-professionelle i Ukraine: Vi kan klare næsten hvad som helst

Krigen i Ukraine runder 2 år 24. februar.

Trods bomberegn, strømafbrydelser, død og frygt er hverdagen forsat – folk har passet deres arbejde og indrettet deres liv på den "nye normal". Livet går videre, børn skal passes, der skal købes ind, laves aftenmad, svares på mails, og knuder i kodning skal løses.

Men hvordan har det været at fortsætte en hverdag og en arbejdsdag under så ekstreme forhold?

PROSAbladet har talt med Maria og Andrey, der begge har fortsat deres arbejdes i it-branchen i et land under angreb. De blev hårdt påvirkede, da russiske troper væltede ind over grænsen for to år siden.

- De første tre dage arbejdede jeg slet ikke. Vi var i Kharkiv og blev angrebet næsten hele dagen. Vi sad i en gang, gemte os, bad og tænkte på, hvad vi skulle gøre herfra. På den fjerde dag forlod vi vores hjem, fortæller Maria.

Hun arbejder som QA-teamleder og PM-teamleder hos BeKey.

Andrey supplerer:

- Vi gjorde vores bedste for at finde ud af, hvordan vi kunne bevæge os til et sikkert sted og beskytte os selv og vores familier.

Begge flyttede akut flyttede fra hjembyen Kharkiv til Vinnytsia, hvor de nu arbejder og bor.

Nu gemmer vi os ikke i en bunker, medmindre vi hører lyden af missilerne selv.

Infrastrukturrelaterede bombeangreb

Samtidig med at it-branchen i Ukraine kollapsede inden for den første måned af invasionen, ændrede arbejdsrutiner sig markant:

- Vi måtte arbejde ekstremt hårdt for at overbevise vores kunder om, at vi stadig var i stand til at levere resultater af høj kvalitet, uanset de ekstraordinære omstændigheder, husker Maria.

Den hårde tid krævede ikke kun tekniske løsninger, men også en betydelig indsats for at bevare tilliden og samarbejdet med kunderne i en ekstremt udfordrende tid.

Særligt krævende var sidste vinter, hvor konstante bombeangreb på strømforsyning, opvarmning, internet og mobilforbindelser slukkede for elektricitet og skabte perioder, hvor der blev lukket til omverdenen.

De daglige 8-timers strømafbrydelser udgjorde en betydelig prøvelse, men teamet tilpassede sig relativt hurtigt til disse forhold. Gennem implementering af strømforsyningsstationer, generatorer, Starlinks, bærbare varmeapparater og et netværk af skjulesteder med forsyninger formåede de at opretholde forretningsdriften.

Andrey beskriver denne periode som:

- Den største tilpasning, vi gik igennem. Den gjorde os til nogle af de mest unedbrydelige it-specialister i verden, klar til næsten hvad som helst.
 

Personlige tab og professionel udvikling under krig

Maria har mistet sin far til krigen og boede en periode sammen med sin mand, bror og spædbarn i en etværelses lejlighed.

Hun beskriver, hvordan de knebne boligforhold og bombardementer flere gange dagligt afbrød arbejdet pga. strømsvigt. Hun blev også forstyrret, fordi de i begyndelsen gik i skjul, når de hørte luftalarmerne.

Men alt bliver hverdag. Også luftalarmer.

- Nu gemmer vi os ikke i en bunker, medmindre vi hører lyden af missilerne selv, siger hun.

Den nybagte mor tog et overraskende skridt op af karrierestigen pga. de nye omstændigheder, som virksomheden befandt sig i.

Fra QA-teamleder og PM-teamleder hos BeKey har Marias rolle sig i løbet af de sidste to år, og på grund af krigen deltog hun aktivt i beslutningsprocesserne for at styre virksomheden gennem udfordrende tider.

Hun fokuserede på at engagere teammedlemmer i meningsfuldt arbejde og præsenterede idéer til opstartprodukter for virksomheden.

- Et af de produkter, vi er stolte af, er "doctors4ua." Det er en telemedicinplatform, der giver ukrainere mulighed for gratis onlinekonsultationer med læger inden for forskellige specialiseringer, fortæller Maria.

Starlink og hjemmearbejde

Maria og Andrey har tilpasset sig krigens "normal" med mobile enheder til test, koordinering af teammedlemmer og arbejde fra forskellige byer og lande.

Begge it-specialister har erfaring med at benytte Starlink som en nødløsning, men de er ikke imponerede over stabiliteten og hastigheden.

Maria påpeger, at Starlink i forbindelse med de mange angreb sidste år var bedre end ingenting, mens Andrey understreger, at det er overvurderet sammenlignet med en traditionel high-speed internetforbindelse.

Udover de praktiske foranstaltninger har arbejdsmiljøet ændret sig markant, da de enten arbejder hjemmefra eller i kontorfællesskaber ude i byen.

Andrey mener, at nutidens arbejdsdag efterhånden ikke væsentligt adskiller sig fra tiden med covid19 bortset fra, at tidligere privilegier som adgang til kontorledere og it-administratorer gik tabt under krigen.

Vi bliver i Ukraine

Trods en usikker fremtid bliver begge it-professionelle i Ukraine og fortsætter med at arbejde.

For Maria skyldes det hendes stærke tilknytning og kærlighed til landet. Desuden er hendes beslutning dybt forankret i bevidstheden om, at hendes far har ofret sit liv for familiens sikkerhed i Ukraine.

For Andrey handler det kort og godt om, at lovgivningen under den aktuelle krigssituation i Ukraine pålægger sunde mænd mellem 18 og 60 år at forblive i landet for eventuel militærtjeneste. Andrey er ikke blevet indkaldt til hæren, men han har dedikeret meget af sin tid til frivilligt arbejde og støtte til forsvaret, hvilket har begrænset hans investering i sin egen faglige udvikling og karriere.

Han besøger sommetider sine forældre og sit gamle hus i Kharkiv, og ligesom Maria drømmer han om en dag at kunne flytte hjem.

Russik sprog og russiske kolleger er no go

- Før invasionen talte vi alle russisk, og nu besluttede vi baseret på vores eget valg at skifte til ukrainsk i vores interne kommunikation, og jeg elsker denne ændring, fortæller Maria.

Andrey fortæller, at firmaet blev grundlagt i Rusland, men flyttede forretningen væk, da krigen startede. Mange russiske kolleger flyttede også fra Rusland til lande som Serbien, Georgien eller andre europæiske lande for at fortsætte arbejdet, og virksomheden ansætter ikke længere folk fra Rusland. Han finder det svært – næsten umuligt – at forblive professionel og arbejde med russiske kolleger: Han mener, at alle russere er ansvarlige for den nuværende situation i landet.

Selvom firmaet oprindeligt blev grundlagt i Rusland, flyttede det til USA for mere end et årti siden og er nu registreret i USA. Efter invasionen blev virksomheden delt i to dele, hvor den ene forblev i Rusland, og den anden del flyttede til Georgien, Kasakhstan og Serbien. Andrey forklarer, at de forsøger at undgå at blande kolleger fra Rusland med ukrainske kolleger, selvom de teknisk set ikke længere opererer i Rusland.

LÆS OGSÅ: Ukrainsk spildesigner: Fortsæt støtten til Ukraine