IT-udvikleren Markus har fri hver fredag – er det lykken?

Problemet var – i Markus Obelitz’ optik – at ledelsens nye vision om en firedages arbejdsuge ikke blev præsenteret særlig godt. Nogle af kollegerne undrede sig over, hvorfor de ikke kunne vælge at holde fri om onsdagen i stedet, og Markus Obelitz ville egentlig hellere bare arbejde mindre hver dag, når nu han kunne gå ned i tid.

Og spørger man Mads Hofman Hansen, der i dag er adm. direktør i Abtion, er han egentlig enig i, at opstarten ikke var optimal. 

”Jeg ville ønske, at vi havde været skarpere på processen omkring det. Men det er jo nemt at være bagklog,” siger Mads Hofman Hansen.

Det lyder måske ret enkelt at gå fra en 37 til en 30 timers arbejdsuge – man skal jo bare arbejde nogle færre timer.

Men når du samtidig skal producere det samme som før, begynder det at blive bøvlet. For en time er jo en time. Og hvordan i alverden skal du nå alting på den semi-halve tid?

Det kræver struktur og en helt ny måde at arbejde på.

Og når vaner skal ændres, bliver folk pressede, og derfor var det også noget af en rutsjebanetur, da Abtion indførte deres firedages arbejdsuge.

”Vi var vildt frustrerede undervejs, og i de første tre måneder var det sgu svært,” fortæller Mads Hofman Hansen.
 

Inden vi kommer til, hvordan Abtion lavede om på stort set hele kulturen og arbejdsformen, skal vi lige vende, hvorfor IT-bureauet overhovedet valgte at kigge på en 30 timers arbejdsuge.

Man kunne måske tro, at det var medarbejderne, der kom med en ønskeseddel, hvor der stod færre timer, men det var rent faktisk ledelsen, der gik forrest.

Dengang så hverdagen i Abtion nemlig helt anderledes ud. Der var ildebrand i de fleste projekter, folk var stressede og havde hele tiden overarbejde, og produkterne, som blev sendt ud til kunderne, var tit fyldt med irriterende gaffatape-løsninger, fordi processerne var blevet et kæmpe kaos.

”Vi var dengang en virksomhed med omkring 20 mand, og vi havde i bund og grund bidt over mere, end vi kunne tåle,” fortæller Mads Hofman Hansen.

Det var utilfredsstillende for alle – og blandt IT-udviklerne havde det også medført en temmelig skidt kultur.

I og med at de løsninger, de lavede til kunderne, ofte var noget værre rod, var det ikke særlig nemt at føle sig som en succes, fortæller Mads Hofman Hansen.

”De endte med at rette deres fokus fra at producere noget, som kunden følte skabte værdi, til at fokusere på at være en succes overfor hinanden,” siger han.

Når udviklerne skubbede noget kode ud til et code review, lå succesen i, om ens kollega synes, at det var et fedt stykke kode eller ej.

”Så hvis der for eksempel skulle laves en ny knap, forsøgte man at få knappen til at fungere med tre linjer kode i stedet for otte linjer. Det var sikkert meget cool, men det tog dobbelt så lang tid, og kunden forstod ikke rigtig, hvorfor de have brug for otte linjer kode.”

Der var på en eller anden måde blevet skabt en kløft mellem udviklerne og projektlederne, der havde kontakt til kunderne – og der var ikke rigtig nogen, der havde det godt.

På et tidspunkt sagde ledelsen stop. Det kunne ikke være rigtigt, at det var sådan her, det skulle være at gå på arbejde.

Mange havde været i bureauverdenen i mange år, hvor mønstret altid havde været det samme. Det gav ikke mening, og nu skulle der gøres noget.
 

Men hvad gør man så, når man gerne vil gøre ’noget andet’?

Hos Abtion var ambitionen, at alle skulle gå ned i tid, men det krævede først og fremmest, at der kom nogle helt andre arbejdsrammer.

Løsningen blev Extreme Programming-modellen. Eller i daglig tale: XP.

”Det er en agil udviklingsmetode, som kan sammenlignes lidt med Scrum,” fortæller Mads Hofman Hansen.

En af fordelene ved XP er, at der et stort fokus på kollektivt ejerskab. Det har i sig selv mange fordele, men hos Abtion har det blandt andet betydet, at man har fjernet ’udvikler-heltene’.

Inden XP var en del af hverdagen, skulle Abtion-udviklerne have godkendt deres kode af en af de dygtigste kolleger. Heltene.

Lad os kalde en af dem for Søren. Når de andre kolleger lavede et stykke kode, forsøgte de hele tiden at få et high five fra Søren, fordi han var helten. Ham, som alle så op til, fordi han var så dygtig.

Problemet var, at der altid endte med at være en flaskehals omkring Søren. Og i og med at han blev stillet op på lidt af en piedestal, endte alle de sjoveste og sværeste opgaver også hos ham. Lidt a la: Den er svær den her, så den tager Søren.

Det blev en ond cirkel, hvor Søren blev mere og mere hypet (og stresset), og hvor de andre udviklere ikke blev tilfredsstillet i deres arbejdsopgaver.

Med XP har Abtion pillet Søren ned, fortæller Mads Hofman Hansen.

”Forstået på den måde, at nu prøver vi at skabe en tryghed i, at alle kan bidrage, uden at Søren skal godkende alting,” siger han og fortsætter:

”Vi har også indført noget så simpelt som, at når du har en backlog med features, der skal laves, så skal du altid plukke fra toppen. Det vil sige, at alle kan lave alle typer af opgaver.”

Vi har semifast arbejdstid, og det betyder, at du møder ind mellem 7.30 og 9 om morgenen.

Et af kerneelementerne i XP er parprogrammering. Her sidder udviklerne to og to sammen og arbejder på det samme stykke kode.

”Det vil sige, at du får en større, fælles forståelse for kodebasen, og vi har ikke længere de her helte, som altid skal spørges til råds,” siger direktøren.

Der er flere andre fordele ved XP – blandt andet at udviklerne har et tættere og mere direkte samarbejde med kunden – men hovedpointen i den her historie er, at XP-modellen har gjort det muligt for Abtion at arbejde på en helt ny måde.

Og de rammer har været helt afgørende for, at det overhovedet er muligt at gå fra 37 til 30 timer om ugen.
 

En anden ting, der også har været essentielt hos Abtion, er alle de nye ”hverdagsregler”.

For struktur er nøglen – og det gælder ikke kun selve udviklingsfasen.

”Vi har semifast arbejdstid, og det betyder, at du møder ind mellem 7.30 og 9 om morgenen. Når du så har været her i otte timer, går du hjem igen,” siger Mads Hofman Hansen og fortsætter:

”Resultatet er, at vi ikke har asynkront arbejde – altså hvor Benny møder ind klokken elleve, og Bente går tidligt og i stedet arbejder nogle timer om aftenen.”

Når man cutter det asynkrone arbejde væk, glider samarbejdet meget nemmere, og de spørgsmål, man måske plejer at vente lang tid på at få besvaret, bliver hurtigt afklaret, fordi alle er på arbejde på samme tid.

Reglen er derfor også, at den ugentlige fridag altid ligger om fredagen – og det gælder alle i virksomheden.

I fjerner en del fleksibilitet, som der også er mange, der ønsker i deres hverdag. Hvad har reaktionerne fra medarbejderne været på det?

”Det er tydeligt, når vi får nye folk ind, at de sætter spørgsmålstegn ved det – for vil det komme til at føles som en spændetrøje? Og vi har også haft en medarbejder, som ikke kunne vænne sig til det, for de havde et ønske om, at deres barn aldrig var i institution, og det blev en udfordring, når man ikke kunne skubbe arbejdet til ydertidspunkterne og dække ind for hinanden.”

Abtion-direktøren vil dog også gerne hive diskussionen op på et lidt højere samfundsniveau. For ja, virksomheder begrænser medarbejdernes fleksibilitet, men samtidig bliver det meget mere tydeligt, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri.

”Når folk har flekstid, kan det være rigtig svært at adskille arbejde og fritid. Der er også statistikker, der viser, at når folk har flekstid arbejder de i gennemsnit fem timer mere om ugen – så det er en ren arbejdsgiver-win,” siger Mads Hofman Hansen og fortsætter:

”Hos os har du fri, når du har fri, og jeg må for eksempel heller ikke sende en mail til medarbejderne om aftenen. Det er rigtigt, at vi giver køb på noget fleksibilitet, men vi gør til gengæld noget for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv, fordi vi begrænser arbejdstiden.”
 

Når Markus Obelitz i dag skal fremhæve de bedste ting ved at have en 30 timers arbejdsuge, er det faktum, at han har en afgrænset arbejdsdag også en klar nummer ét.

”Jeg kan lukke min computer, når jeg går hjem, uden at jeg har dårlig samvittighed,” siger han.

Selvom fleksibiliteten er røget, vejer det højere, at udvikleren nu har meget mere fritid, og han trives i de faste rammer.

Det kommer nemlig med en kæmpe fordel: Et meget større mentalt overskud. 

Og det er i bund og grund også det, som hele projekt ”firedages arbejdsuge” hos Abtion handler om.

Når man får en længere pause fra fredag til søndag, er der tid til at lægge arbejdet fuldstændig fra sig, og det giver en ro, fortæller direktøren.

”Du har dit bæger mere fyldt,” siger Mads Hofman Hansen og fortsætter:

”Så du kan både over for dine kolleger, din bedre halvdel derhjemme eller dine venner hælde lidt ekstra over i deres bægre. Jeg kan ikke rigtig sige det på nogen fancy måde, men det giver bare et helt andet overskud.”

Holder du også selv fast i ’reglerne’, så du holder helt fri fra fredag til søndag?

”Det er jeg nødt til, for ellers giver det indtrykket af, at det er noget, vi gør pseudo. Hvis ledelsen ikke køber 100 procent ind på det, så lykkes det ikke. Det er simpelthen nødt til at være forankret helt oppe,” siger Mads Hofman Hansen.

”Det var især svært i starten, for vi vidste jo ikke, om det virkede. I dag er det rutine.”

LÆS OGSÅ: "Det handler om at tage et opgør med hamsterhjulet"
 

Selvom det er blevet helt normalt for både Markus Obelitz og Mads Hofman Hansen, at de ikke tjekker deres mail eller lige fikser en ting eller to om aftenen, kan det være svært for nye medarbejdere, når de starter i Abtion.

Louise Dreyer har været kreativ direktør i virksomheden siden juni sidste år, og hun har en lang karriere i bureaubranchen bag sig.

For hende har det været en kæmpe omvæltning at sige farvel til det grænseløse arbejdsliv, hvor arbejde og fritid blev en mudret størrelse.

”Det har været SÅ svært, og jeg er stadigvæk ikke helt der, hvor jeg har lært at holde fri, når jeg har fri,” siger hun.

”Men det er helt enormt rart, at der nu er nogen, der har taget beslutningen for mig om, hvornår jeg skal arbejde. For jeg bliver ofte så grebet af mit arbejde, at jeg faktisk ikke selv kan tage beslutningen.”

I begyndelsen var det især en udfordring for Louise Dreyer, at hun skulle gå hjem, selvom hun ikke havde nået at lave det, hun skulle.

Det har taget tid at få tillid til, at hun faktisk er friskere i hovedet, hvis hun går hjem efter sine otte timer på jobbet – og dermed kan nå alt det, hun skal, på kortere tid næste dag.

Hun er nu begyndt at stole på processen, som hun siger.

Og det skyldes især, at Louise Dreyer har fået en helt anden måde at arbejde på.

For udover XP og semifaste arbejdstider er en af de helt store forandringer hos Abtion, at virksomheden har indført pomodoro-teknikken.

Det går i korte træk ud på, at man arbejder intensivt i 25 minutter og så holder fem minutters pause bagefter.

Jeg er stadigvæk ikke helt der, hvor jeg har lært at holde fri, når jeg har fri.

Imens man arbejder, må andre ikke forstyrre – og det kan man for eksempel vise ved at have en lille rød lampe hængende ved sin computerskærm.

Hos Abtion er det ikke et krav, at medarbejderne kører med pomodoro, men der er indført to timers fokustid hver dag fra klokken 10 til 12. Her er det som udgangspunkt bandlyst at lægge møder, og man skal respektere, at man ikke må forstyrre sine kolleger.

Arbejdsformen kræver disciplin, og det har taget tid for Louise Dreyer at få metoden helt ind under huden.

”Det er ret svært – og hvis du er i flow, du føler dig inspireret, og arbejdet bare kører, så kan det være virkelig irriterende, at pomodoro så kommer og siger, at du kan holde fem minutters pause,” siger hun og fortsætter:

”Men man skal stole på processen. For hvis man øver det i tilstrækkelig lang tid – og når jeg siger det, så mener jeg nærmest et halvt år – så bliver man i stand til at komme ind og ud af flow.”
 

Men det kræver noget at arbejde så intensivt. Det er hårdt, og man er træt, når man kommer hjem.

Det har både Louise Dreyer og Markus Obelitz oplevet.

”Jeg arbejder benhårdt, når jeg er her, så der er en pris, og det er, at jeg er mere træt om aftenen fire dage om ugen,” siger Louise Dreyer.

Markus Obelitz er enig.

”Det kan også godt være hårdt at parprogrammere en hel dag, fordi man skal forholde sig til et andet menneske. Så jeg kan godt tage hjem og være lidt mennesketræt.”

Pomodoro giver først for alvor mening, hvis man husker at holde sine pauser. Og pauser er i øvrigt også på programmet, når der bliver holdt møder i Abtion.

Et møde må enten tage 20 eller 40 minutter, og hvis der er længere møder – for eksempel med eksterne kunder – så bliver der lagt pauser ind i agendaen.

En effektiv arbejdsdag er afgørende, hvis man skal skære ned i arbejdstiden, og derfor er mødeaktiviteten også barberet ned til et minimum.

”Møder er mødeliderlige, som adfærdsguruen Morten Münster siger. Møder avler møder, så vi prøver at have så få og så korte møder som muligt,” siger Mads Hofman Hansen.

”Vi har også en regel om, at der ikke er mad til møder, for det tager tid og forstyrrer. Og hvis der ikke er en agenda til et møde, så må du ikke dukke op. Vi har derfor heller ikke repetitive møder, som ligger fast hver uge klokken et eller andet. Du indkalder kun til et møde, hvis der er behov for det.”
 

Den 30 timers arbejdsuge har nu været en realitet hos Abtion i en håndfuld år.

For den relativt nye medarbejder Louise Dreyer har det krævet tilvænning, men hun elsker at være et sted, som rent faktisk har taget stilling til, hvad et godt arbejdsliv er.

”Det er også ret vildt, det der med at komme hjem torsdag eftermiddag og så have følelsen af weekend,” siger hun og fortsætter:

”Og jeg får også at vide af folk omkring mig, at jeg virker mere glad og mere tilpas i mit liv.”

Markus Obelitz har også svært ved at se for sig, at han skal slippe den 30 timers arbejdsuge og gå tilbage til standarden på 37 timer.

Det er ikke, fordi han og kollegerne taler særlig meget om det til daglig, at de egentlig har et ret privilegeret arbejdsliv – det er ligesom bare blevet hverdag.

Men der er ingen tvivl om, at udvikleren er glad for hverdagen hos Abtion. Også fordi han hver fredag kan dyrke sin hobby og have en ’kreadag’.

”Nu har jeg tid til alt muligt, som jeg ikke følte, at jeg havde tid til før. Jeg laver standup, så nu har jeg tid og overskud til at skrive materiale om fredagen,” siger Markus Obelitz og fortsætter:

”Tidligere var min hjerne ligesom brugt, når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg havde ikke rigtig overskud til at have et dybt fokus, som det tit kræver, når man har et eller andet hobbyprojekt.”

Og selvom Markus Obelitz sætter pris på fridagen hver fredag, betyder det ikke, at han har droslet ned for sine faglige ambitioner. Tværtimod.

Hos Abtion har XP, pomodoro, den semi-faste arbejdstid og alle de andre tiltag nemlig været med til at styrke tech-udviklingen, så løsningerne også bliver bedre.

”Vi arbejder meget robust, og vi laver nogle utrolig robuste projekter, hvor vi er sikre på, at de holder lige så længe, som vi gør,” siger Markus Obelitz.

Vi laver nogle utrolig robuste projekter, hvor vi er sikre på, at de holder lige så længe, som vi gør.

Han oplever, at hans venner andre steder i IT-branchen godt kan være pressede til at lave lidt flere løsninger med gaffatape på, fordi tingene skal gå hurtigt.

”Men her er bæredygtighedsprincippet ligesom en generel ting,” siger han.

Intet er perfekt, og det er jobbet hos Abtion heller ikke – for eksempel er Markus Obelitz ikke særlig stor fan af storrumskontorer, som er en del af pakken hos virksomheden. Men han oplever, at ledelsen er lydhør, og det er egentlig det vigtigste for ham.

Og når han taler med sine tidligere klassekammerater fra KEA, som arbejder andre steder, kan han også godt mærke en snert af misundelse. Det der med at have fri om fredagen, og at man ikke skal arbejde over, lyder ret fedt.

”Der er jo alle mulige fordele rundt omkring på bureauerne. Måske er der en DJ, der spiller, eller noget i den dur. Og det kan jo være meget fedt – men altså, hvis der ikke er fokus på dit velvære, så er det jo ikke ligefrem sikkert, at du har overskuddet til at høre på en DJ.” 

LÆS OGSÅ: Fjollede workarounds: Få løn for at restituere i syv timer