Japan vil støvsuge Indien for it-folk

Japan og Indiens befolkningspyramider

Japan (2017)

0-14 år: 12,84 procent

15-24 år: 9,64 procent

25-54 år: 37,5 procent

55-64 år: 12,15 procent

65 år og over: 27,87 procent

Indien (2017)

0-14 år: 27,34 procent

15-24 år: 17,9 procent

25-54 år: 41,08 procent

55-64 år: 7,45 procent

65 år og over: 6,24 procent

Kilde: CIA World Factbook

Markedet for it-job er et af de mest internationaliserede jobmarkeder i Vesten, men udviklingen er gået endnu hurtigere i Asien. Japan har inden for det seneste år søsat et gigantisk program, der har det erklærede formål at tiltrække ikke færre end 200.000 professionelle og uddannede it-folk fra Indien.

Det hænger direkte sammen med, at Japan i disse år ser en meget stor arbejdskraftmangel i øjnene i de fleste sektorer på grund af landets skæve befolkningspyramide. Snart vil under halvdelen af alle japanere være i den normalt arbejdsdygtige alder, og derfor er der nu ved at gå hul på bylden med hensyn til målrettet at invitere udenlandsk arbejdskraft til landet for at rette op på denne arbejdskraftmangel.

Det stod lysende klart, da vicedirektør Shigeki Maeda for den japanske handelsorganisation JETRO (Japan External Trade Organization) i foråret var hovedtaler ved en stor japansk-indisk handelsmesse i Indien rettet mod indiske it-folk i Bangalore.

– Der er et akut behov for over 200.000 professionelle it-folk, og manglen vil sandsynligvis nå op på 800.000 i år 2030. Indien kan slå bro over det gab. Hvis en virksomhed i Japan har et akut behov for lad os sige 5.000 ingeniører på en gang, vil kun Indien være i stand til at komme til hjælp, sagde Shigeki Maeda.

Opgør med stram indvandringspolitik

Paradoksalt nok har Japan officielt stadig en stram indvandringspolitik. Et gammelt dogme blandt de mere konservative politikere fra regeringspartiet LDP (Det Liberal-Demokratiske Parti) er, at det er en af Japans store styrker, at landet både sprogmæssigt og racemæssigt er så homogent.

Men reelt har Japans regering taget en historisk beslutning om at gå langt videre i sin indvandringspolitik end tidligere, og talen i Indien er helt på linje med denne nye politik. Det fortæller Toshihiro Menju, der er direktør i Japan Center for International Exchange og en anerkendt ekspert i japansk indvandringspolitik, til Prosabladet.

– Den japanske regering har i juni fremlagt en ny politik, hvor man accepterer ufaglærte arbejdere på bestemte vilkår, og i april 2019 vil en helt ny indvandringslov blive ført ud i livet. Dette er i virkeligheden en politik, hvor man satser på øget indvandring, selv om den japanske regering på samme tid ikke officielt indrømmer, at Japan vil acceptere flere indvandrere, forklarer Toshihiro Menju.

Ifølge avisen Nikkei, der Japans svar på Dagbladet Børsen, arbejder der aktuelt 52.000 udlændinge for japanske it-firmaer i selve Japan, og Toshihiro Menju oplyser, at der gennem de seneste ti år har været en svag stigning i antallet af indiske it-arbejdere i Japan. Mange af dem er koncentreret i bydelen Kasai i det østlige Tokyo.

– Der har ikke været problemer mellem inderne og den lokale japanske befolkning, og ingen har noget imod de indiske indvandrere – i kontrast til kinesiske indvandrere, hvor situationen nogle gange har været meget sensitiv, forklarer han.

Danskere er velkomne

Den erfaring har fået JETRO, som er en del af det japanske regeringsapparat, til at satse helhjertet på at få flere indere til landet. Det bekræfter Yusuke Mori fra JETRO’s Düsseldorf-kontor over for Prosabladet.

– Den japanske regering tager mange forskellige initiativer. At tiltrække højt kvalificeret professionel arbejdskraft til Japan er en mulighed, og den japanske regering har allerede påbegyndt skridt i retning af lempelse af visa-krav for disse fagfolk, siger Yusuke Mori.

Han skynder sig at tilføje, at programmet på længere sigt ikke kun retter sig mod indere, men mod alle folkeslag. Danskere er meget velkomne, understreger han.

Den indiske kampagne har tankevækkende nok næsten ikke været omtalt og debatteret i de hjemlige japanske medier. I den udstrækning aviserne overhovedet har skrevet om det, har artiklerne handlet om bestræbelserne på i bredere forstand at tiltrække udlændinge til det japanske it-arbejdsmarked – og man har ikke nævnt det høje antal, som fremgår af den indiske pressedækning af forårets konference.

Omvendt har nogle ihærdige blogskrivere på den mere grumsede del af det japansk-sprogede internet fået øje på de indiske artikler, og her er der rasende advarsler mod at slippe så mange indere ind i landet. Indere jo er kendt for voldtægt og sexchikane, hedder det, og hvis man endelig skulle slippe dem ind, skal de ifølge en vred blogger med dæknavnet ’Maskeadel’ frivilligt lade sig kastrere og ikke have lov til at arbejde i samme rum som kvinder og unge mænd.

Den ideelle partner

Japan er på mange områder slet ikke så højteknologisk, som landet ofte fremstilles. I mange sektorer, både offentlige og private, er man først i disse år ved at opbygge en it-infrastruktur, der svarer til den, der for længst er opbygget i andre udviklede industrilande. Men de japanske universiteter producerer slet ikke uddannede it-folk nok til at udføre denne opgave. De årgange, der kommer ud af universiteterne, er meget små og vil blive ved med at være det i de næste årtier.

– Der er mangel på velkvalificerede og uddannede it-folk til at øge japanske virksomheders konkurrencedygtighed, særligt inden for biomedicin, finans, serviceindustri og landbrug. Indien vil være den ideelle partner for Japan i denne proces, sagde JETRO’s Shigeki Maeda i sin tale ved forårets store fremstød i Bangalore, som efter planen følges op med deciderede jobmesser for indiske it-folk i oktober og december 2018.

Feberredning for Indien

Hvis de indiske ansøgere lever op til bestemte kvalifikationer og krav, udregnet efter et særligt pointsystem, vil Japan reducere papirarbejdet ved indvandringen og give dem hurtigere arbejdstilladelse. Hvis alt går godt, vil man også åbne mulighed for, at de kan få permanent opholdstilladelse allerede efter et års arbejde i Japan. For alle andre udlændinge har dette ellers i årevis været en meget omstændelig proces på fem år eller mere.

Den japanske invitation er ikke så lidt af en feberredning for Indien, hvor indiske it-firmaer har fyret titusinder under de senere års krise i branchen. Den amerikanske regering har lagt låg på yderligere visa til indiske it-folk, og Indien har derfor ikke kunnet eksportere så mange it-folk til Vesten som tidligere og er ved at få en pukkel.

Eksperten Toshihiro Menju venter på den baggrund at se en klar stigning i antallet af indiske it-folk i Japan i de kommende år, men han tror ikke på en eksplosion i antallet – og slet ikke 200.000.

– Problemerne ligger på den indiske side. Det er et stort spørgsmål, om så mange ønsker at flytte til Japan, når japanske virksomheder ikke længere kan tilbyde så attraktive lønninger, som de kunne tidligere, og hvor der er en meget vanskelig sprogbarriere, som skal overvindes, forklarer han.


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…