Kommunale ildsjæle skaber alternativ til it-monopoler

FAKTA - OS2

  • Det officielle navn er ”OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab”. OS2 dækker over ”formlen”: Open source – offentligt samarbejde = OS + OS = OS2.
  • Stiftet i 2012 af Ballerup, Syddjurs, Sønderborg, Ishøj og Københavns Kommune. I starten var det et teknisk fællesskab om en Drupal-baseret hjemmesideløsning.
  • TING-fællesskabet, som stod bag en Drupal-baseret biblioteksløsning, der i dag er Danskernes Digitale Bibliotek og drives af alle landets 98 kommuner, var en vigtig inspiration.
  • OS2 har i dag 56 kommuner og to offentlige myndigheder, SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) og KTC (Kommunalteknisk Chefforening), som såkaldte medlemspartnere. Derudover er der 50 leverandørpartnere, der har tilsluttet sig fællesskabets Code of Conduct.
  • OS2 tilbyder p.t. 12 løsninger. OS2kitos, som er et værktøj til at skabe overblik over kontrakter, snitflader, projekter og systemporteføljen i kommunerne, anvendes i 77 af landets 98 kommuner og er dermed det mest udbredte.
  • Løsningerne udvikles af private leverandører på vegne af kommunerne, og alle løsninger frigives open source (MPL 2.0) på OS2’s GitHub-konto. Dermed får alle, også ikke-OS2-medlemmer, mulighed for at anvende løsningerne.
  • Se mere på os2.eu.


I OS2 kan en hvilken som helst ildsjæl komme ind med en god idé. Hvis man kan få skabt tilpas meget begejstring blandt de andre kommuner og derigennem en fælles finansiering, kan enhver kommune få lavet noget i OS2-regi, fortæller Jon Badstue Pedersen, en af ildsjælene bag OS2.

Markedet for kommunal it er meget stort og i disse år i den grad i opbrud. KMD’s monopol på løsninger til sektoren er i færd med at blive brudt, og der eksperimenteres på livet løs med nye kommunale samarbejder og ejerskabsformer. Med en konsekvent open source-strategi er det offentlige digitaliseringsfællesskab OS2 et godt bud på et alternativ til den traditionelle licensbaserede kunde-leverandørmodel.

Alt ligger på GitHub

Ejerskabet til OS2-løsningerne ligger juridisk set i OS2-fællesskabet, men alt bliver lagt ud som open source på GitHub under en MPL-licens for koden og en Creative Commons Licens til dokumentationen og andet, der ikke er kode. For Jon Badstue Pedersen, leder af afdelingen Digitalisering i Syddjurs Kommune, bestyrelsemedlem og en af the founding fathers i OS2, er det juridiske ejerskab til softwaren mest interessant, fordi det giver indflydelse på, hvor softwaren skal bevæge sig hen.

– Man kan selvfølgelig altid tage en diskussion, om kommuner skal drive udvikling af software og efterfølgende have ejerskabet til den, men ejerskab er nu engang et meget kraftigt instrument til at få indflydelse på, hvad løsninger skal indeholde og dermed få bedre løsninger. I et traditionelt kunde-leverandørforhold vil en kommune typisk ikke kunne få den indflydelse, siger han.

OS2-løsningerne opstår ofte ved, at man får en god idé i en kommune, som man ønsker at initiere et egentligt udviklingsprojekt på. Kommunen henvender sig til de andre kommuner i fællesskabet, som kan koble sig på som ”tilknyttede partnere”, der bidrager med input til løsningen og er med til at dele udviklingsomkostningerne.

– For mig er en af de store fordele ved OS2, at udviklingsprojekterne er baseret på deleøkonomi. Jeg er ikke den store open source-ideolog, men jeg ser open source som et praktisk redskab til at muliggøre deleøkonomi og reel deling af komponenter på det her område, siger Jon Badstue Pedersen.

Plads til ildsjælene

Han fortæller, at OS2 fungerer både som et sted, hvor der fornyes fra bunden, og hvor igangværende tværkommunale projekter kan få et hjem i form af den nødvendige governance og den rette licensform. Der er meget få centrale midler – det årlige kontingent på 18.000 kroner går primært til en fælles sekretariatsfunktion – og alle projekterne er selvfinansieret. OS2 har heller ikke en samlet produktstrategi eller et centralt forum, der beslutter udviklingsaktiviteterne.

– I OS2 kan en hvilken som helst ildsjæl komme ind med en god idé. Hvis man kan få skabt tilpas meget begejstring blandt de andre kommuner og derigennem en fælles finansiering, kan enhver kommune få lavet noget i OS2-regi, fortæller Jon Badstue Pedersen.

Specialudvikling mulig

I praksis foregår koordinationen i forhold til de enkelte OS2-løsninger i samarbejdsværktøjet Jira, hvor man kan oprette ønsker til ny funktionalitet. En koordinator eller koordinationsgruppe beslutter sig for, hvor snittet til den kommende release af løsningen skal lægges, og så går man i dialog med en udvalgt delmængde af OS2’s leverandørpartnere om opgaven. Hvis en enkelt kommune har brug for at få tilføjet en speciel funktionalitet, som de andre kommuner ikke har brug for, kan det også lade sig gøre.

–Hvis en kommune selv kommer med checken, kan den få udviklet en ny specifik funktion. Kravet er bare, at det bliver konfigurerbart, så de øvrige kommuner ikke behøver at se den nye funktion. Det giver lidt overhead på den enkelte funktionalitet, men sikrer til gengæld så bred en anvendelse af løsningerne som muligt, fortæller Jon Badstue Pedersen.

Marked for mindre leverandører

For leverandører med en traditionel licensbaseret forretningsmodel er en konstruktion som OS2 ikke specielt populær.

– Hvis man lever af licenser, er man selvfølgelig ikke specielt vild med fællesskaber som OS2. Men det er vigtigt for os at være med til at skabe et marked for leverandører, der kan tjene penge på denne model. Her er et vigtigt element, at vi tager ansvaret og den økonomiske risiko ved udviklingen på os, hvilket ellers kan være svært, specielt for mindre leverandører, forklarer Jon Badstue Pedersen.

OS2 blev stiftet i 2012 og startede oprindeligt som et samarbejde omkring en fælles Drupal-baseret hjemmesideløsning, OS2web, men blev hurtigt udvidet til at dække andre typer løsninger inden for kommunal it. TING-fællesskabet, som stod bag en Drupal-baseret biblioteksløsning, der i dag er Danskernes Digitale Bibliotek og drives af alle landets 98 kommuner, var en vigtig inspiration.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…