Nyuddannede er topmotiverede for at få et job – men arbejdsgiverne foretrækker at ansætte nogle med erhvervserfaring. Sådan er virkeligheden mange steder, og det er PROSAs vurdering, at en lavere dagpengesats til nyuddannede ikke har nogen effekt på at få de nye dimittender i arbejde.
Alligevel ser vi, at Venstre får opbakning fra flere sider, når de nu igen foreslår en markant nedsættelse af dagpengesatsen til nyuddannede – den såkaldte dimittendsats.
Nedsættelsen skal angiveligt være med til at finansiere den grønne omstilling og samtidig motivere nyuddannede til at komme hurtigt i job.
For ikke-forsørgere ønsker Venstre at sætte beløbet helt ned til 9.555 kroner om måneden. Det er lidt mere end SU, men det hører med til historien, at dimittenderne samtidig mister muligheden for at optage studielån og for at have studiejob.
Desuden mister de retten til at have studiebolig og skal derfor ud og finde sig et andet og dyrere sted at bo. Så det vil utvivlsomt være et meget hårdt slag – og det er allerede slemt med den nuværende dimittendsats.
Der er ikke de nyuddannede, der mangler motivation til at få et job. Det er arbejdsgiverne, der mangler motivation til at ansætte nyuddannede it-folk
Venstres forslag er næsten lige så ringe som det, Liberal Alliance fik behandlet i Folketinget i februar 2020. Her havde de foreslået dimittendsatsen nedsat til 45 procent af maksimumsatsen eller 8.695 kroner.
Fra Venstres side lægges der vægt på, at dimittendledigheden er steget siden 2008. Nogen vil måske huske, at vi i september 2008 blev ramt af finanskrisen og deraf stor ledighed. Så det er ikke så mærkeligt, at også dimittendledigheden steg. Det er ganske enkelt altid dimittender, der bliver ramt først, når der ikke er job til alle, fordi arbejdsgiverne foretrækker erfarne medarbejdere.
Vi har jo faktisk desværre erfaringer fra et live-eksperiment: Fra 1. januar 2017 blev dimittendsatsen nedsat fra 82 procent af maksimumsatsen for dagpenge til 71,5 procent for ikke-forsørgere. Det blev gjort for at finansiere nogle mikroskopiske forbedringer i andre dele af dagpengesystemet.
Hvis det var motivation, der manglede, skulle det jo have reduceret dimittendledigheden betragteligt. Men det er ikke sket – tværtimod – og det til trods for, at den generelle beskæftigelse er steget i perioden.
Sagen er nemlig, at det ikke er de nyuddannede, der mangler motivation til at få et job. Det er arbejdsgiverne, der mangler motivation til at ansætte nyuddannede it-folk.
Samtidig kan vi se, at mere end 800 it-supporter-lærlinge ikke kan få praktikplads og i stedet må tage til takke med en skolepraktik.
Så jeg synes, der er rigtig god grund til at se på, hvordan vi bistår og motiverer arbejdsgiverne til at ansætte lærlinge og nyuddannede. Vi vil foreslå at begrænse muligheden for at importere arbejdskraft fra lande uden for EU, så længe dem, vi allerede har uddannet, ikke kan få job.
Det vil ovenikøbet give en langt større besparelse, for de, der kommer i job, skal have 0 kroner i dagpenge. Så det er en win-win-situation.
