PROSA har netop fået foretaget en undersøgelse af graden af chikane på medlemmernes arbejdspladser og studiesteder. Resultaterne er desværre alarmerende. Både mænd og kvinder rammes i alt for høj grad af chikane og krænkende adfærd. Kvinderne langt mest – men ingen af delene er acceptabelt.
Arbejdsliv og studieliv er ikke en kamp mellem kvinder og mænd. Det er en fælles kamp for bedre arbejdspladser og studiesteder for os alle. Derfor ser vi et kolossalt potentiale, hvis vi gør op med det, der nogle steder er blevet gængs tone.
Den hyppigste chikane mod kvinder handler om krænkende eller nedladende kommentarer – om at de ikke er fagligt dygtige, ikke har forstand på teknik, it og kodning, og at de nok hellere må holde sig til sekretæropgaver. 34 procent angiver, at de er udsat for dette.
Den hyppigste chikane for mænd er stødende eller ubehagelige kommentarer om krop, udseende eller seksualitet. Det oplever 6 procent af de mandlige medlemmer ifølge undersøgelsen.
Det er heller ikke nemt at sige fra – og hvis du gør, risikerer du at blive stemplet som lyseslukker, hysterisk og uden humoristisk sans. Vi kan også konstatere, at der både på arbejdspladser og studiesteder er en hel del kvinder, som gør sig mange overvejelser om, hvilket tøj de skal tage på for at undgå fokus på deres krop.
Det er altafgørende, at vi tager et opgør med denne helt uholdbare situation
Undersøgelsen fortæller også om ledelsessvigt, når chikanen rapporteres og derefter afvises som ligegyldig eller med en bemærkning om, at det kan man selv snakke med krænkeren om. Ifølge undersøgelsen står ledere og undervisere for omkring en tredjedel af chikanen. Et meget højt tal, når de formentlig udgør under 10 procent af medarbejderne i virksomhederne og en væsentlig mindre andel på studiestederne.
Selv om der selvfølgelig – og heldigvis – er mange kvinder og mænd, som trives godt i faget, kan det ikke undskylde, at der er alt for mange, som udsættes for chikane. Disse forhold er ikke det bedste afsæt for at få flere kvinder ind i faget, og desværre er det ikke noget, der ændres af sig selv med tiden. Det står nemlig ikke bedre til på studiestederne.
Det er altafgørende, at vi tager et opgør med denne helt uholdbare situation. Det kræver, at ledelsen i virksomhederne og på studiestederne kommer tydeligt på banen og vedstår sig ikke bare sin ledelsesret, men også pligt. De må sørge for, at der bliver lagt en linje og lavet klare retningslinjer om, at chikane er helt uacceptabelt.
Samtidig er der brug for, at vi snakker om det blandt kollegerne. Måske har man slet ikke overvejet, at det, man betragter som sjov, er ydmygende for andre. Jeg er overbevist om, at langt de fleste ikke ønsker at chikanere deres kolleger. Måske virker det helt uoverskueligt at ændre denne kultur. Men det er det ikke. Hvis vi vil – og hvis ledelsen vil – kan vi ændre det.
