synspunkt

Fasthold kravene til hjemmearbejde

Der er både fordele og ulemper forbundet med hjemmearbejde, pointerer næstformand Hanne Lykke Jespersen i denne kommentar. Derfor bør man prioritere at afdække, hvad der kan gøres for at kompensere for ulemperne, mener hun.

Udbruddet af Covid-19 i foråret blev starten på et meget radikalt eksperiment om, hvordan det er muligt at ændre den måde, som kontorarbejde udføres på. På mange arbejdspladser, ikke mindst i it-branchen, er antallet af ansatte, der arbejder hjemmefra streget kraftigt. Det har medført en stor og hastig udvikling i de metoder og værktøjer, der benyttes til at understøtte digitalt samarbejde mellem it-folk spredt ud over landet.

De første analyser af effekten af det meget hjemmearbejde viser, at det mange steder er lykkedes at opretholde produktiviteten selv under disse drastisk ændrede forhold.

Meget tyder på, at der globalt set vil komme væsentligt mere hjemmearbejde fremover. Nogle arbejdsgivere har endog lagt op til, at alt arbejde fremover skal ske som hjemmearbejde. De ser store fordele ved hjemmearbejde, såsom lavere udgifter til kontorhold og mulighed for at kunne rekruttere medarbejdere fra et større geografisk område.

Arbejdsgivere og endda visse lønmodtagerorganisationer har i den anledning slået til lyd for, at der skal slækkes på arbejdsmiljølovens krav til hjemmearbejde. De fremhæver, at reglerne er alt for skrappe, og at der er krav om hævesænkeborde.

Arbejdsgiverne skal betale for det nødvendige udstyr til hjemmearbejde og kompensere for lønmodtagernes meromkostninger
- Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA

Men det er langt fra rigtigt. Der er ikke krav om hævesænkeborde – hverken hjemme eller på arbejdspladsen. Der er krav om, at bord og stol passer til dig, samt at du har en ordentlig skærm. Reglerne er lavet for at mindske nedslidningen. Dette er mere relevant end nogensinde på grund af den stigende pensionsalder.

Kroppen reagerer på forkerte arbejdsstillinger på helt samme måde, uanset om det foregår hjemme eller hos arbejdsgiveren. Derfor bør reglerne også være de samme. Der er en enkelt undtagelse, for hvis hjemmearbejdet højst er én dag om ugen, så gælder arbejdsmiljølovens krav faktisk ikke.

Målet med arbejdsmiljøloven er at beskytte lønmodtagerne ved at forebygge skader. Mere hjemmearbejde er ikke anledningen til at slække – tværtimod er der jo netop endnu mere behov for beskyttelsen, hvis mængden af hjemmearbejde øges.

Det er vores holdning, at vi i stedet skal kræve, at arbejdsgiverne skal betale for det nødvendige udstyr til hjemmearbejde og kompensere for lønmodtagernes meromkostninger. Arbejdsgiveren sparer jo penge til varme, strøm til udstyret, rengøring, kantineordninger, kaffe og te. Og i de tilfælde, hvor mængden af hjemmearbejde øges kraftigt, spares også lokaler. Det er ganske enkelt lønmodtagerne, der overtager disse betydelige udgifter. Så der er rigtig mange gode grunde til at kræve kompensation.

Dér, hvor hjemmearbejde bliver reglen frem for undtagelsen, vil det i høj grad ændre på kravene til egen bolig. Der vil være behov for plads til egentlige kontorer i vores egne hjem. Det koster jo – og medarbejderne betaler, mens arbejdsgiveren sparer.

Der er både fordele og ulemper forbundet med hjemmearbejde, og vi bør prioritere at afdække, hvad der kan gøres for at kompensere for ulemperne.


Læs også...

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…