Udbruddet af Covid-19 i foråret blev starten på et meget radikalt eksperiment om, hvordan det er muligt at ændre den måde, som kontorarbejde udføres på. På mange arbejdspladser, ikke mindst i it-branchen, er antallet af ansatte, der arbejder hjemmefra streget kraftigt. Det har medført en stor og hastig udvikling i de metoder og værktøjer, der benyttes til at understøtte digitalt samarbejde mellem it-folk spredt ud over landet.
De første analyser af effekten af det meget hjemmearbejde viser, at det mange steder er lykkedes at opretholde produktiviteten selv under disse drastisk ændrede forhold.
Meget tyder på, at der globalt set vil komme væsentligt mere hjemmearbejde fremover. Nogle arbejdsgivere har endog lagt op til, at alt arbejde fremover skal ske som hjemmearbejde. De ser store fordele ved hjemmearbejde, såsom lavere udgifter til kontorhold og mulighed for at kunne rekruttere medarbejdere fra et større geografisk område.
Arbejdsgivere og endda visse lønmodtagerorganisationer har i den anledning slået til lyd for, at der skal slækkes på arbejdsmiljølovens krav til hjemmearbejde. De fremhæver, at reglerne er alt for skrappe, og at der er krav om hævesænkeborde.
Arbejdsgiverne skal betale for det nødvendige udstyr til hjemmearbejde og kompensere for lønmodtagernes meromkostninger
Men det er langt fra rigtigt. Der er ikke krav om hævesænkeborde – hverken hjemme eller på arbejdspladsen. Der er krav om, at bord og stol passer til dig, samt at du har en ordentlig skærm. Reglerne er lavet for at mindske nedslidningen. Dette er mere relevant end nogensinde på grund af den stigende pensionsalder.
Kroppen reagerer på forkerte arbejdsstillinger på helt samme måde, uanset om det foregår hjemme eller hos arbejdsgiveren. Derfor bør reglerne også være de samme. Der er en enkelt undtagelse, for hvis hjemmearbejdet højst er én dag om ugen, så gælder arbejdsmiljølovens krav faktisk ikke.
Målet med arbejdsmiljøloven er at beskytte lønmodtagerne ved at forebygge skader. Mere hjemmearbejde er ikke anledningen til at slække – tværtimod er der jo netop endnu mere behov for beskyttelsen, hvis mængden af hjemmearbejde øges.
Det er vores holdning, at vi i stedet skal kræve, at arbejdsgiverne skal betale for det nødvendige udstyr til hjemmearbejde og kompensere for lønmodtagernes meromkostninger. Arbejdsgiveren sparer jo penge til varme, strøm til udstyret, rengøring, kantineordninger, kaffe og te. Og i de tilfælde, hvor mængden af hjemmearbejde øges kraftigt, spares også lokaler. Det er ganske enkelt lønmodtagerne, der overtager disse betydelige udgifter. Så der er rigtig mange gode grunde til at kræve kompensation.
Dér, hvor hjemmearbejde bliver reglen frem for undtagelsen, vil det i høj grad ændre på kravene til egen bolig. Der vil være behov for plads til egentlige kontorer i vores egne hjem. Det koster jo – og medarbejderne betaler, mens arbejdsgiveren sparer.
Der er både fordele og ulemper forbundet med hjemmearbejde, og vi bør prioritere at afdække, hvad der kan gøres for at kompensere for ulemperne.
