Streamet dansk nytårsunderholdning i den thailandske bungalow kunne vi takke Chromecast for.

Med Chromecast i fodenden

Det var aften på den thailandske ferieø Koh Samui, og vores to turistmaver buldrede om kap med nytårsfyrværkeriet uden for vinduerne til vores strandbungalow. Det venlige blå hav var forvandlet til en frådende masse, der spyttede skrammel op på stranden som en ondskabsfuld storslået parodi på mine egne opkastningsforsøg. De efterlod mig svedig og udmattet på knæ foran toilettet. Tilbage i sengen i selskab med min ligeledes sygdomsramte kone var udsigten til en nytårsaften foran et mildest talt uforståeligt thailandsk tv og en flaske vand decideret nedslående.


Bredbåndssvineri

Men så kom jeg i tanke om en anden form for ... lad os kalde det streaming: Den lille Chromecast-enhed, som jeg tankeløst havde lagt i min håndbagage, da vi pakkede til de 10 dages tropeferie.

Et blik på bungalowens Samsung-tv overbeviste mig om, at det burde være nemt at benytte det sidevendte HDMI- og USB-stik til at få et videosignal ind i tv’et. Og ganske rigtigt: To minutter senere var jeg i færd med at konfigurere Chromecast til via wi-fi-forbindelsen, hvis access-punkt lystigt blinkede under tagudhænget på bungalowen, at lave noget streaming.

Uvidende om, at en stor del af Danmarks befolkning den aften var afskåret fra at modtage tv-signaler, stenede vi til DR’s nytårskavalkader og andre ligegyldige transmissioner i fin kvalitet. Senere på den urolige nat skiftede vi til Netflix-sendefladen, og jeg skulle i løbet af den efterfølgende uge blive meget klogere på udbuddet af film og serier. Vi streamede og svinede med båndbredden.

Efter en hjemrejse gennem oversvømmede gader og strækmarch gennem en overfyldt lokallufthavn - samt nervepirrende spænding om, hvorvidt vi kunne nå frem i tide til at komme med flyet fra Bangkok til København - er det slående at tænke over, hvor meget streaming-teknologi ændrer virkeligheden, på hvor meget datatrafik, vi har genereret til gene for de andre turister, vi har delt wi-fi-forbindelse med - og ikke mindst, hvor meget koks diverse regionale rettighedspolitikker og DRM forårsager. 

Det er da skønt, at man nu kan downloade film fra Netflix til afspilning i fly, men decideret dumt, at man risikerer, at det ikke virker, når man rejser på tværs af rettighedsregioner. Alligevel vanker der ros til Chromecast, som var den allerbedste investering til en ferie, hvor jeg ikke fik brug for det medbragte snorkeludstyr. 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…