Streamet dansk nytårsunderholdning i den thailandske bungalow kunne vi takke Chromecast for.

Med Chromecast i fodenden

Det var aften på den thailandske ferieø Koh Samui, og vores to turistmaver buldrede om kap med nytårsfyrværkeriet uden for vinduerne til vores strandbungalow. Det venlige blå hav var forvandlet til en frådende masse, der spyttede skrammel op på stranden som en ondskabsfuld storslået parodi på mine egne opkastningsforsøg. De efterlod mig svedig og udmattet på knæ foran toilettet. Tilbage i sengen i selskab med min ligeledes sygdomsramte kone var udsigten til en nytårsaften foran et mildest talt uforståeligt thailandsk tv og en flaske vand decideret nedslående.


Bredbåndssvineri

Men så kom jeg i tanke om en anden form for ... lad os kalde det streaming: Den lille Chromecast-enhed, som jeg tankeløst havde lagt i min håndbagage, da vi pakkede til de 10 dages tropeferie.

Et blik på bungalowens Samsung-tv overbeviste mig om, at det burde være nemt at benytte det sidevendte HDMI- og USB-stik til at få et videosignal ind i tv’et. Og ganske rigtigt: To minutter senere var jeg i færd med at konfigurere Chromecast til via wi-fi-forbindelsen, hvis access-punkt lystigt blinkede under tagudhænget på bungalowen, at lave noget streaming.

Uvidende om, at en stor del af Danmarks befolkning den aften var afskåret fra at modtage tv-signaler, stenede vi til DR’s nytårskavalkader og andre ligegyldige transmissioner i fin kvalitet. Senere på den urolige nat skiftede vi til Netflix-sendefladen, og jeg skulle i løbet af den efterfølgende uge blive meget klogere på udbuddet af film og serier. Vi streamede og svinede med båndbredden.

Efter en hjemrejse gennem oversvømmede gader og strækmarch gennem en overfyldt lokallufthavn - samt nervepirrende spænding om, hvorvidt vi kunne nå frem i tide til at komme med flyet fra Bangkok til København - er det slående at tænke over, hvor meget streaming-teknologi ændrer virkeligheden, på hvor meget datatrafik, vi har genereret til gene for de andre turister, vi har delt wi-fi-forbindelse med - og ikke mindst, hvor meget koks diverse regionale rettighedspolitikker og DRM forårsager. 

Det er da skønt, at man nu kan downloade film fra Netflix til afspilning i fly, men decideret dumt, at man risikerer, at det ikke virker, når man rejser på tværs af rettighedsregioner. Alligevel vanker der ros til Chromecast, som var den allerbedste investering til en ferie, hvor jeg ikke fik brug for det medbragte snorkeludstyr. 


Læs også...

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.