NETCOMPANY

Medarbejderomsætningen er virkelig høj

Kim Sondrup, der arbejdede 4,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, peger på, at det var fedt at få lov til at lave samfundskritiske løsninger, men at it-selskabet begyndte at mangle fokus på kulturen.

 

"Da jeg startede hos Netcompany, var jeg virkelig glad for det. Det var fedt at få lov til at lave samfundskritiske løsninger, og man var omringet af et A-team af kolleger. Der blev også taget godt hånd om en, så selvom jeg lagde mange timer, var der også fokus på fællesskabet, og der var en masse sociale arrangementer. Det var en work hard/play hard-kultur, som egentlig fungerede godt.

Det ændrede sig dog efter noget tid. Jeg skal ikke kunne sige, om det var på grund af den massive vækst, eller om det skyldtes coronakrisen, men efter corona, hvor det sociale jo blev skåret ind til benet, var kulturen primært work hard, men play hard-delen manglede. Det var som om, at den usagte kontrakt var blevet brudt.

Det er helt okay, at man som virksomhed gerne vil vækste, men det er en joke at tro, at man kan bevare den samme kultur.

Det er helt okay, at man som virksomhed gerne vil vækste, men det er en joke at tro, at man kan bevare den samme kultur. Især når man tænker på, at medarbejderchurn’en – altså hvor mange medarbejdere, der forlader selskabet i løbet af et år – er så høj. Den har været op mod 20 pct., og det er altså virkelig mange folk.  

Der er stadig sociale arrangementer, men det er væksten, der er i fokus. Jeg kan huske, at en af lederne til en sommerfest, hvor de ansatte havde deres koner, mænd og kærester med, takkede partnerne, for ”jeg ved jo godt, at det koster en masse timer at arbejde i Netcompany”.

Jeg endte med at søge videre – primært på grund af fagligheden. Netcompany skal have ros for at være en dygtig konsulent- og leverancevirksomhed, men de er ikke gode til at drifte, og det er ikke en del af DNA’et. Selskabet er ikke interesseret i drift, men de har det, fordi de på den måde kan så en større del af udbuddet. Det kan mærkes på gulvet, og derfor stoppede jeg til sidst og fandt et nyt job."

Læs andre tidligere Netcompany-ansattes fortællinger her: Fem tidligere ansatte: Sådan er det at arbejde hos Netcompany

Læs interview med Netcompanys danske HR-chef – der understreger, at kritikken gør indtryk – her: HR-chef i Netcompany: "Vi kerer os om hinanden”

HVORDAN ER DIN HVERDAG I IT-BRANCHEN?


PROSAbladet vil gerne dele flere erfaringer fra ansatte i den danske it-branche.

Hvis du har lyst til at dele din historie, må du meget gerne skrive til redaktionen@prosabladet.dk.


Læs også...

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina slog robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…

Danske Jesper Lindholt har boet og drevet IT-virksomhed i Ukraine siden 2006. Han kalder de sidste fem år for noget af det vildeste, og hverdagen for…

Codegeeks er skabt af IT-udviklere, som har sagt farvel topjobs i udlandet for at bygge IT- virksomhed i Ukraine. De har bjærget deres nye virksomhed…

Meta-forlig, krænkerbrille-modstand og nej til AI-indhold. Det er en taknemmelig IT-nørd og forbundssekretær i PROSA, Mirza Cirkinagic, som denne…

Septemberudgaven af PROSABLADET kan fra i dag læses som PDF her på siden. Læs blandt meget andet temaet om IT i krigsramte Ukraine.

PROSABLADET har allieret sig med IT-politisk rådgiver Ole Tange, Gemini, ChatGPT og Claude og Reddit for at give de nye studerende tips til, hvordan…