Når en mobiltelefons indre æstetik brænder sammen

Samsung lancerede i sommeren 2016 sin nye smartphone, som blev døbt Galaxy Note7.

Den skulle for alvor erobre verdensmarkedet for det sydkoreanske selskab, som allerede solgte flere smartphones end noget andet selskab, inklusive Apple. Derfor skulle den ikke ligne noget, verden tidligere havde set.

I sine bestræbelser på at finde på epokegørende nyt endte det imidlertid med, at Samsungs udviklere opfandt, hvad vi i dag ved, var et klodset design.

Man skulle ikke længere kunne udskifte batteriet, som man havde kunnet i tidligere Samsung-mobiltelefoner. Derved blev der for lidt plads i det sammenpressede kabinet til batteriet, og plus og minus kom helt elementært for tæt på hinanden. Det skabte i nogle situationer kortslutninger, og enkelte af de fine nye smartphones brød ligefrem i brand.

Samtlige Note7-apparater blev tilbagekaldt, Note 7 slettet efter bedste evne fra mobil-historien, og man arbejdede nu målbevidst frem mod lanceringen af den næste helt nye Samsung-model Note8, som debuterede i august måned.

– Samsung faldt i starten af 2017 til nummer fem i det globale salg af smartphones, så det (Note7-fiaskoen, red.) var bestemt et hårdt slag, husker den japansk-amerikanske mobilekspert Kei Shimada. Han er global direktør for innovation og forretningsudvikling i det store japanske mediefirma Dentsu.

Japansk firma hjalp Samsung

Flere tekniske nyhedsmedier rapporterer, at Samsungs aktuelle topmodel, s8, er udstyret med Samsungs egenudviklede batterier eller med batterier leveret af den japanske producent Murata, som er eneleverandør til Note8-modellen.  

– Samsung løste batteri-problemet med Note8-modellen gennem inddragelse af den japanske leverandør, siger Kei Shimada, som understreger, at problemet med Note7-modellen dybest set hele tiden lå i ”tegningen af smartphonens indre æstetik”.

Det svarer egentlig ganske godt til den officielle forklaring, som Samsung fremkom med i januar efter en større manøvre, der havde inddraget 700.000 forskere og ingeniører, og hvor over 200.000 tilbagekaldte mobiler var blevet gennemtestet. En lang teknisk redegørelse betød groft sagt, at de relativt store batterier ikke passede godt nok ind i selskabets smartphone-design. Der var ikke plads til den nødvendige isolering, og der var ikke plads nok til, at elektroderne kunne være der på en sikker måde.

– Vi specificerede i sin tid, at Note7 skulle have den og den innovation, et kompakt design og et batteri med en kapacitet på 3.500 mAh, sagde direktøren for Samsungs mobile division, Koh Dong-jin, ved præsentationen af den officielle forklaring.  

Han understregede, at Samsung ”tager ansvar for, at vi ikke var i stand til at identificere og verificere de problemer, som design og fremstilling af batterierne skabte.”

Batteriforskeren Bai-Xiang Xu fra det tekniske universitet i Darmstadt udtalte allerede inden Samsungs fremlæggelse den formodning til det tyske elektronikmedie C´T, at Samsung havde sat sig som mål at benytte en alt for tynd separator.

En separators funktion er at adskille de to elektroder elektrisk og kun tillade, at udveksling af lithium-ioner kan finde sted gennem dertil indrettede ”elektrolytter” - ioner, der er ladede til formålet.

– Når der rives i en separator, eller den ødelægges på anden vis, kommer de to elektroder – som Samsung skildrer det – i kontakt, forklarer Bai-Xiang Xu.

En anden mulig fejl er ifølge C´T, at der har været alt for stort tryk på batterierne. Enten fordi lithium-ionerne ikke kan komme forbi opståede luftbobler og derved ophober sig i batteriet – eller fordi de enkelte lag kommer til at ligge for tæt på hinanden, hvilket tvinger strømmen til at bevæge sig i en anden retning gennem batteriet og derved opvarmer nogle dele af batteriet mere end andre. 

C´T giver derpå den analyse, at en alt for tynd separator og et alt for stort tryk på dele af batteriet tilsammen meget vel kan resultere i batteri-brande som dem, forbrugere i USA og andre lande oplevede i ugerne efter lanceringen af Note7. Noget, som udviklere og teknikere i Samsungs egen organisation umuligt kan have været uvidende om. Så forklaringen på fiaskoen kan i lige så høj grad være organisatorisk som teknisk, hedder det. 

 

Eneste reelle iphone-konkurrent

Samsung har i flere år befundet sig i et bittert kapløb med Apple-fabrikkernes iPhone om verdensmarkedet for smartphones. Apple var i sensommeren 2016 i færd med at tage tilløb til præsentationen af den nyeste iPhone, og Samsung måtte ifølge selskabets øverste ledelse ikke komme for meget bagud.

”Hvis Samsungs udviklere og kvalitetssikrere i så afgørende spørgsmål på grund af hierarkiet (i Samsung, red.) ikke har vovet at stille spørgsmålstegn ved opgaven fra deres overordnede, ville projektet på forhånd være dømt til at mislykkes,” skriver C`T.

Men selv med alle disse uheldige faktorer i spil på samme tid kunne Samsung have undgået så ødelæggende en fiasko, hvis man bare havde besluttet sig for at fortsætte traditionen med udtagelige batterier. I givet fald kunne man have nøjedes med at udskifte de kritiske batterier hos de forbrugere, der havde købt et apparat med lige præcis de pågældende batterier, og man havde kunnet lade alle købere beholde selve deres apparater. Derved ville man have kunnet undgå den miljøkatastrofe, som man nu står over for med alle de kasserede mobiler, som er fulde af metaller og ressourcer, som vanskeligt kan genbruges. Det påpeger Gary Cook, der er it-analytiker hos Greenpeace.

”Selv om Samsung ikke have nogen plan om at bygge en tikkende tidsindstillet bombe, kunne de have undgået katastrofen ved at give Note7-apparaterne et batteri, som brugerne var i stand til selv at fjerne,” udtaler han til avisen The Daily Mail.

Samsung har i løbet af året spillet en pinlig hovedrolle i en politisk korruptionsskandale i sit hjemland, men end ikke denne skandale sammenholdt med Note7-problemerne har kunnet hindre, at det brede Samsung-konglomerat stadig er et af verdens største selskaber, målt i samlet børsværdi af dets aktier. Og virksomheden formåede at lancere nye smartphones uden at gentage brøleren fra 2016.

– Teleselskaber over hele verden har været meget ivrige efter at kunne tilbyde s-serien, så snart s8 var ude, eftersom den har gode specifikationer og er den eneste smartphone, som kan hamle op med iPhone. Batteri-problemet ser ud til at blive glemt,” siger Kei Shimada.


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…