Illustration: Lars Refn

Når vilkårlig censur slår til på sociale medier

Dan Mygind: “Jeg kan ikke finde dine tidligere beskeder til mig? Har du slettet dem?”
Michael Leire: “Har ikke slettet noget. Sikkert LI som sletter, i det overvågningssamfund vi lever i … På FB har masser af mine links oplevet karantæne for at udtrykke deres holdni her om kontroversielle emner”.

Ovenstående er en udveksling af private LinkedIn-beskeder mellem Prosabladets freelancejournalist og Michael Leire, en LinkedIn-bekendt, komplet med forkortelser og slåfejl, som vi kender det fra sociale medier.

Michael Leire havde skrevet til mig tidligere via LinkedIns messaging-service, hvor han delte links til artikler og YouTube-videoer. Nu var de private beskeder blevet slettet, uden at hverken jeg eller Michael Leire fik forklaret hvorfor, endsige blev gjort bekendt med, at det var sket. Jeg tog fat i LinkedIn og prøvede at få en forklaring. Dels via teknisk support, dels via en talsperson fra LinkedIn.

Mens jeg udvekslede (mange) mails med både LinkedIn-support og en venlig svensk talsperson, stødte jeg tilfældigt på den portugisiske journalist Paulo Reis i gruppen ’LinkedIn for journalistik’. Han havde fået tre dages karantæne fra LinkedIn, fordi han havde lagt “upassende materiale” op, fortalte han mig.
”Da jeg spurgte dem om, hvilke af mine posts der havde “upassende” indhold, nægtede de at fortælle mig det, men bad mig læse deres regler og advarede mig om, at hvis det skete igen, ville min konto blive slettet”, skrev han til mig.

Paolo Reis, som har været journalist i 37 år, var nødt til at gætte på, hvorfor han var kommet i karantæne: ”Det kan være en tilfældighed, men min karantæne kom få dage efter, jeg havde nævnt, at min bog ”A Guerra dos McCann” snart blev publiceret” på engelsk.

Han fortalte, at hans bog er kritisk over for den engelske presses beskrivelse af det portugisiske politis efterforskning af Madeleine McCann, der forsvandt for 12 år siden. Men det burde naturligvis kke kunne give karantæne.

Redaktører, algoritmer og Snopes 

Min egen lange mailudveksling med LinkedIn gjorde mig ikke meget klogere på, hvorfor mine private beskeder blev slettet. Det tyder på, at det var nogle af de links, han havde sendt, som kunne have forårsaget sletningen.
”Det er muligt, at de sites (som links refererede til, red.) kunne være markeret som spam, men eftersom de links nu er væk, er det umuligt at finde ud af”, lød det i en mail fra LinkedIn-support, der derefter lukkede sagen.

Mine generelle spørgsmål til LinkedIn-talskvinden om, hvor mange konti der suspenderes, hvilke lande de suspenderede konti er fra, om folk bliver orienteret, når beskeder/posts slettes, hvorvidt de får en forklaring, og om LinkedIn-konti suspenderes, hvis der linkes til upassende sites, havde jeg heller ikke meget held med at få svar på.
”Ukorrekt indhold, som er bevidst vildledende, inklusive fake news, er ikke acceptabelt på vores site som beskrevet i vores brugeraftale og community guidelines. Vores kombination af redaktører og algoritmer skaber en oplevelse, hvor trending news kontrolleres redaktionelt for at sikre, at det kommer fra professionelle og pålidelige kilder. Vi arbejder sammen med Snopes, et ledende factchecking site, om at bedømme potentiel misinformation markeret på LinkedIn. Derudover har vi tilføjet muligheden for, at medlemmer kan markere vildledende nyheder, så LinkedIn forbliver et miljø, som professionelle har tillid til”, lød det nærmeste, jeg kom på et konkret svar fra LinkedIn.

Twitterbot eller menneske

Mens jeg undersøger sagen, bliver twitter-kontoen @DelvingHaylee lukket ned. Kvinden bag kontoen har lagt et stort arbejde i at dokumentere forbindelser mellem Cambridge Analytica, præsident Donald Trump, Rusland, Trumps kampagnestrateg Steve Bannon, Brexit, Brexit-fortaleren Nigel Farage og en række andre personer, organisationer og lande. Twitter troede, at hun var en bot, så hun forsøger at appellere beslutningen.
”Det eneste svar, jeg fik fra Twitter efter fire appeller, var fire automatiske (oh, hvilken ironi) e-mails, som fortalte, at min konto var blevet suspenderet – allesammen enslydende. Det er efter en appelproces, hvor jeg skulle bevise, at jeg er et menneske”, skriver hun til mig i en Twitter-besked fra sin nyoprettede konto @StillDelvingH.

Også den konto blev lukket ned midlertidigt den 12.-13. januar, men hun ved ikke med sikkerhed, hvorfor hun blev suspenderet.
”Det er muligt, at jeg er blevet anmeldt til Twitter. Der er nok en del folk, der ikke kan lide mig”, foreslår hun selv.

Algoritmecensur

Fælles for alle de kilder, jeg har talt med, er en undren over den manglende konkrete forklaring fra LinkedIn på, hvorfor materiale fjernes, eller en konto suspenderes. Henvisningen til ”upassende indhold”, der overtræder generelle betingelser, er ikke til megen hjælp.

Det skyldes formentlig en automatisk proces, hvor algoritmer fjerner indhold og suspenderer konti. Men journalist Paolo Reis er afhængig af LinkedIn til research og for at få job. Så han er begyndt at udøve selvcensur, hvor han ikke laver opdateringer, selvom det strider imod hans journalistiske principper.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…