Ret vildt!
Sådan lyder den spontane reaktion fra Lisa Dalsager, der er jurist i PROSA. Hun reagerer på en usædvanlig dom fra Vestre Landsret. En dom, der betyder, at du ikke længere hemmeligt bør optage ubehagelige samtaler med chefen. Gør du det, kan du blive bortvist for illoyal adfærd, uanset hvad chefen ellers afsløres i at sige på båndet. Og bortvisningen vil træde i kraft fra den dag, du foretager optagelsen – IKKE fra, hvornår du selv fortæller om optagelsen, eller det bliver opdaget.
I den aktuelle sag slog landsretsdommerne fast, at det var aldeles illoyalt, da en ansat i oktober 2016 hemmeligt optog et møde med sin chef. Mødet handlede om provision og udviklede sig temmelig heftigt, og på et tidspunkt smed medarbejderen en pc-mus igennem lokalet. Efterfølgende var chefen af den opfattelse, at han havde bortvist medarbejderen. Det mente medarbejderen dog ikke. Han hyrede derfor en advokat og lagde sag an om erstatning på små 220.000 kroner for blandt andet løn, overarbejde og provision.
Principiel sag
Som en del af den følgende retssag fremlagde medarbejderens advokat i januar 2017 en renskrift af den lydoptagelse, som hans klient hemmeligt havde optaget under det heftige møde. Det fik arbejdsgiveren til at bortvise medarbejderen endnu en gang - denne gang med henvisning til lydoptagelsen.
Landsretten fandt, at medarbejderen ikke var blevet bortvist efter mødet i oktober. Men retten accepterede til gengæld bortvisningen anden gang – altså da arbejdsgiveren blev bekendt med den hemmelige lydoptagelse. Landsretten accepterede også, at bortvisningen skete med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor optagelsen skete. I rettens øjne havde medarbejderen groft misligholdt ansættelsesforholdet.
Dommen er så usædvanlig, at Procesbevillingsnævnet netop har givet tilladelse, at sagen kan ankes til Højesteret. Det glæder Lisa Dalsager.
– Sagen er af principiel karakter og kan have stor betydning for arbejdstagerne fremover, siger hun.
Almindeligvis har en ophævelse af en kontrakt – hvad en bortvisning er - først virkning fra det tidspunkt, hvor beskeden om ophævelsen er blevet modtaget af den, der skal bortvises.
Tryk ikke på ’record’
Dommen betyder, at PROSAs jurister nu er nødt til at fraråde alle medlemmer at optage samtaler uden tilladelse, indtil Højesteret har truffet en afgørelse.
– Vi har i PROSAs juridiske afdeling haft adskillige sager med medlemmer, der hemmeligt har optaget arbejdsgiveren. Og når medlemmer har ringet ind og fortalt, at de overvejer at gøre det, har vi hidtil sagt, at det juridisk var i orden, siger Lisa Dalsager.
Det har juristerne gjort, fordi forskellige instanser tidligere har taget stilling til, hvorvidt man må foretage hemmelige optagelser. Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en optagelse blev givet videre til retten. Her vurderede tilsynet, at der var en berettiget interesse i at videregive data, som trumfede modpartens rettigheder som dataejer. Og ifølge straffeloven må du gerne foretage skjulte optagelser, så længe en af dem, der er til stede, ved, at det foregår, hvilket den der optager jo gør.
Hemmelige lydoptagelser er da også hidtil blevet brugt som bevis i masser af retssager og afgørelser i afskedigelsesnævn og lignende, påpeger Lisa Dalsager. Selv har hun blandt andet brugt en, da hun skulle hjælpe et medlem efter en urimelig opsigelse. Med en hemmeligt optaget lydoptagelse kunne medarbejderen bevise, hvordan en leder talte groft nedsættende til hende, og det var med til at bane vejen for et ordentligt forlig.
En sidste udvej
Lisa Dalsager understreger, at bare fordi juraen siger, at noget er i orden, betyder det selvfølgelig ikke, at det er moralsk i orden. Det er heller ikke videre tillidsskabende.
– Men hvis du er der, hvor du overvejer at optage dine samtaler med chefen, så er man allerede oppe ad konflikttrappen. Tingene er allerede gået i hårdknude, og man har ikke længere tillid til, at chefen spiller efter reglerne, siger hun.
Man skal ifølge juristen være klar over, at man sætter noget på spil, hvis man optager samtaler med chefen. Men det føles ofte som den sidste udvej for at skaffe sig dokumentation for en chefs urimeligheder.
– Landsretten har nu med sin dom kort sagt givet mere magt til arbejdsgiveren. Nu bliver det ord mod ord, og her har arbejdsgiveren ofte de bedste kort på hånden, siger Lisa Dalsager.
Hun ser derfor frem til Højesterets afgørelse og håber på, at landsrettens dom ændres. Indtil da er der dog kun et at gøre – nemlig undlader at optage. Kan du fornemme, at du skal have en ubehagelig samtale med chefen, så tag en bisidder med, lyder juristens råd. Er det ikke muligt, så forsøg at få noget dokumentation på, hvad der foregik under mødet.
– Når du har haft samtalen, så skriv en mail til din chef, hvor du takker for mødet og derefter ridser op, hvad du oplevede, eller hvad I blev enige om. Husk altid at sende mailen bbc til din egen private mail. Så har du dokumentation, hvis du pludselig ikke længere har adgang til din arbejdsmail. Hvis chefen ikke bestrider indholdet i din mail i et efterfølgende svar eller ved ikke at svare, står din mail til troende, hvis det kommer til en efterfølgende tvist, siger Lisa Dalsager.