Tuukka Ruotsalo, der er lektor på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, står sammen med ph.d.-studerende Keith Davis, bag forskningsartiklen ”Brain-Supervised Image Editing”. Foto: Københavns Universitet

forskning

Ny software kan redigere billeder ved tankens kraft

Det er lykkedes forskere fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet at udvikle software, der er i stand til at redigere billeder med elektriske signaler fra brugerens hjerne som det eneste input.

Hvad kan jeres software?

Vi kan få en computer til at redigere billeder alene baseret på personers tanker. Computeren har ikke fået nogen forudgående informationer om, hvilke detaljer i billedet den skal redigere eller hvordan. Dette har aldrig været gjort tidligere.

Hvordan gjorde I?

30 deltagere bar hætte udstyret med elektroder, som registrerer elektriske signaler fra hjernen. De skulle betragte de samme 200 fotos af forskellige personer og blev bedt om at lægge særligt mærke til eksempelvis kvinder, blondt hår eller andre detaljer. Ud fra deres hjerneaktivitet kortlagde computermodellen først, hvilket ansigtstræk der indgik i øvelsen, og redigerede billederne tilsvarende. Gik opgaven ud på at lægge mærke til en bestemt hårfarve, fik alle personerne den hårfarve. Computeren havde ingen viden om, hvad ansigtsgenkendelse er, eller nogen idé om de relevante ansigtstræk. Alligevel redigerede den kun netop det ansigtstræk, der var fokus for øvelsen, mens alle øvrige træk forblev uændrede.

Hvad er det nye?

Al eksisterende software af denne type er blevet trænet ved hjælp af markeret input. Men i vores forsøg var deltagernes tanker det eneste input. Det er et helt nyt paradigme inden for kunstig intelligens — at bruge den menneskelige hjerne direkte som grundlag.

Hvad er ulemperne?

Det kræver etiske overvejelser at kortlægge personers hjerneaktivitet. Den, som erhverver denne type af viden, kan i princippet få en meget dybtgående indsigt i personens præferencer. Vi kan allerede se nogle tendenser. Folk køber 'smarte' ure og lignende udstyr, som kan registrere puls og mange andre ting. Er vi sikre på, at der ikke bliver genereret data, som giver private virksomheder indsigt i personlige forhold, som vi egentlig ikke ønsker at dele med dem?

Hvor stiller det jer som forskere?

Vi ser den type overvejelser som en vigtig del af vores opgave som offentlige forskere. Vores forskning viser, hvad der kan lade sig gøre, men som samfund skal vi ikke gøre ting, blot fordi de er mulige. Der er behov for retningslinjer og lovgivning på området. Hvis det ikke kommer på plads, vil private virksomheder bare køre los.


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…