Vi kan få en computer til at redigere billeder alene baseret på personers tanker. Computeren har ikke fået nogen forudgående informationer om, hvilke detaljer i billedet den skal redigere eller hvordan. Dette har aldrig været gjort tidligere.
30 deltagere bar hætte udstyret med elektroder, som registrerer elektriske signaler fra hjernen. De skulle betragte de samme 200 fotos af forskellige personer og blev bedt om at lægge særligt mærke til eksempelvis kvinder, blondt hår eller andre detaljer. Ud fra deres hjerneaktivitet kortlagde computermodellen først, hvilket ansigtstræk der indgik i øvelsen, og redigerede billederne tilsvarende. Gik opgaven ud på at lægge mærke til en bestemt hårfarve, fik alle personerne den hårfarve. Computeren havde ingen viden om, hvad ansigtsgenkendelse er, eller nogen idé om de relevante ansigtstræk. Alligevel redigerede den kun netop det ansigtstræk, der var fokus for øvelsen, mens alle øvrige træk forblev uændrede.
Al eksisterende software af denne type er blevet trænet ved hjælp af markeret input. Men i vores forsøg var deltagernes tanker det eneste input. Det er et helt nyt paradigme inden for kunstig intelligens — at bruge den menneskelige hjerne direkte som grundlag.
Det kræver etiske overvejelser at kortlægge personers hjerneaktivitet. Den, som erhverver denne type af viden, kan i princippet få en meget dybtgående indsigt i personens præferencer. Vi kan allerede se nogle tendenser. Folk køber 'smarte' ure og lignende udstyr, som kan registrere puls og mange andre ting. Er vi sikre på, at der ikke bliver genereret data, som giver private virksomheder indsigt i personlige forhold, som vi egentlig ikke ønsker at dele med dem?
Vi ser den type overvejelser som en vigtig del af vores opgave som offentlige forskere. Vores forskning viser, hvad der kan lade sig gøre, men som samfund skal vi ikke gøre ting, blot fordi de er mulige. Der er behov for retningslinjer og lovgivning på området. Hvis det ikke kommer på plads, vil private virksomheder bare køre los.