Foto: AU Foto

forskning

Paradigmeskifte i modellering af turbulens

Mahdi Abkar, der er lektor fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, vil udvikle en ny måde at modellere komplekse turbulente systemer på, der skal kobles sammen med avancerede maskinlæringsteknikker.

Hvorfor er turbulens vigtig?

Turbulens spiller en central rolle i overordentlig mange systemer, både naturlige og tekniske. At forstå og forudsige nøjagtige detaljer i turbulente strømme er derfor af afgørende betydning.

Hvad er problemet?

Selv med moderne supercomputere er det umuligt at simulere mange af de turbulente systemer, som ellers er vigtige for os at forstå. Eksempelvis kan vi stadig kun simulere et lille udsnit af en stor vindmøllepark, og hvis vi ikke nøjagtigt kan simulere atmosfærens turbulente strømninger gennem parkerne, bliver det meget svært for os at optimere dem til fremtidens energiproduktion og -behov.

Handler det kun om vindmøller?

Problemet med modellering af turbulens handler om meget mere end bare vindmølleparker. Måske vil vi designe en mere brændstoføkonomisk motor, fly, der ikke larmer så meget, eller gøre shippingindustrien mere energieffektiv.

Hvad er udfordringen?

Normalt ville vi simulere systemerne og optimere fysikken. Men det kan vi ikke gøre her, for turbulens er så kompliceret, at det kræver simuleringer med umuligt høje opløsninger. Så så snart vi har en model, er den ufuldstændig, for den er bygget med adskillige forenklede antagelser under idealiserede forhold. Det er udfordringen ved turbulens: Det er et yderst kompliceret, multiskala, ustabilt og ikkelineært problem.

Hvad er jeres løsning?

Vi foreslår en ny tilgang til turbulensmodellering via såkaldt ’physics-constrained’ maskinlæring. Hypotesen er, at den underlæggende fysik, som bliver ignoreret i nuværende modeller, i langt højere grad kan indfanges gennem datadrevne modeller, der benytter førende ­maskinlæringsteknikker.

Hvorfor vil det være et gennembrud?

Modellen kan i så fald bruges til modellering af ethvert flowproblem i enhver applikation. Baseret på den enorme mængde data, som vi har adgang til i dag, og den massive investering, som industrien lægger i at bruge datadrevet design og optimering, har projektet potentiale for at levere banebrydende resultater.


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…