Princh: Princh var en god beslutning

Det er nu godt et år siden, at de to kolleger og venner Thomas Ommen og Hans Brink Hansen besluttede at starte egen virksomhed på idéen om print fra mobile enheder til printere i det offentlige rum. Princh blev navnet på løsningen og virksomheden, som Prosabladet har fulgt over flere numre. Men var idéen bæredygtig, og blev forventningerne til livet som iværksættere indfriet? 

– Målet var at lave noget, vi syntes var sjovt og spændende at arbejde med, og det mål er blevet indfriet. Det er blevet et arbejdsliv i konstant udvikling, hvor der hele tiden kommer både nye udfordringer og åbner sig nye muligheder. Det har været udviklende på det personlige plan og utroligt lærerigt med hensyn til alle faser i opbygningen af en virksomhed, siger Thomas. 

For Hans, der undervejs også skulle håndtere rollen som nybagt far, har det også været det hele værd.

– Det var den rigtige beslutning. Jeg har igen fået kontakt med min indre ingeniør og haft glæden af at være med til at udvikle noget, der virkelig giver værdi for dem, der bruger vores løsning. Der har også fulgt et stort ansvar med, da hver dag har budt på komplekse problemstillinger, som der bare ikke er andre end en selv til at løse.

Succes på bibliotekerne

I september 2015 besluttede folkene bag Princh sig for at satse på bibliotekerne, der blandt de forskellige mulige kundegrupper havde vist sig som de klart mest lovende. I dag har denne satsning vist sig at være rigtig. Halvdelen af danske biblioteker har sagt ja til at anvende Princh til print fra de opstillede pc'er og fra borgernes egne enheder. Hver måned ryger der cirka 50.000 printjobs igennem Princh, der er en Software-as-a-Service-løsning, og tallet er stærkt stigende. Troen på, at der vil være brug for en nemt tilgængelig printmulighed på en printer uden for hjemmet, er stor.

– Der er ikke længere det samme behov for at printe eksempelvis boardingpas eller billetter, som nu blot kan vises fra en app. Men der vil i lang tid fremover være et behov for at printe forskelligt materiale; specielt det, der skal udleveres til andre, fortæller Christian Friis Schaarup, der sammen med de to stiftere, softwarearkitekt Morten Larsson og investor Carl Nielsen, udgør ejerkredsen i Princh.

– Mange vil ikke ønske at investere i en hjemmeprinter til de forholdsvist få gange, de har brug for at printe noget. Og hvis de finder ud af, at det nærliggende bibliotek, kiosken eller tankstationen tilbyder en god og nem anvendelig printmulighed, vil de foretrække det, tilføjer han.

Ny finansiering til vækst

Princh har været i gang med at skaffe finansiering til den videre vækst, og det har ikke været svært at tiltrække interesserede investorer. Det er nu resulteret i en aftale med et større dansk investeringsselskab. 

– Vi er gået fra en fase, hvor vi har undersøgt, hvem vores kunder skulle være, og i hvilken retning vores løsning skulle udvikles. Nu er vi der, hvor vi har et modent produkt, der er bedre end alt andet på markedet, og som har bevist sin værdi i drift og sit forretningspotentiale. Så nu skal vi finansiere den videre vækst, fortæller Thomas.

De nye millioner skal blandt andet bruges til at skrue lidt ned for antallet af praktikanter for i højere grad at fastansætte folk, blandt andet en supporter, da hurtig og effektiv support er en vigtig del strategien. 

Nye distributører

Aktuelt er der gang i spændende ting på flere fronter. En version 2.0 er netop lanceret med nye features, som bibliotekerne har efterspurgt - blandt andet en kurv som i webshop, hvor man samler sine print op og betaler for dem i et hug. Derudover har der vist sig nye muligheder på distributionssiden. Man har lavet et samarbejde med en svensk virksomhed, som har løsninger inde på omkring 80-90 procent af alle svenske biblioteker. De er meget interesserede i at have Princh med i deres produktportefølje.

– Det er virkeligt interessant for os, at vi nu har gode dialoger med distributører, som kan få vores løsning meget bredt ud – også internationalt, fortæller Thomas.

Ud over større softwarehuse, der leverer til bibliotekerne, peger han også på printerleverandører som en type distributører, der kan se en god mulighed i at tilbyde en merværdi til deres kunder ved at levere Princh sammen med deres printere og kopimaskiner.


Læs også...

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…