Pernille Tranberg
PERSPEKTIV

Snylteri eller skal kunsterne tage en tudekiks?

Kunst er dybt personligt, men AI har med et snup­tag strippet mit arbejde for det menneskelige og omdannet det til en algoritme, fortæller Kunstneren Sarah Andersen til New York Times


Sarah Andersen laver tegneserier. Kelly McKernan laver farverige akrylmalerier. Karla Ortiz laver illustrationer til filmindustrien. Det, de tre unge anerkendte kunstnere har tilfælles, er, at de føler sig krænket. Af såkaldte generative AI-værktøjer, der er trænet på deres værker. 

De står bag et gruppesøgsmål  mod tre AI-værktøjer, der bruger Stable Diffusion. Kunstnerne mener, at Stable Diffusion uretmæssigt har kopieret alle værker på internettet inklusive deres. Ifølge advokat Matthew Butterick vil de med retssagen "gøre AI fair og etisk ansvarlig". 

EnStable Diffusion indeholder millioner af kopier og muligvis milliarder af ophavsretssikrede billeder. Disse kopier er blevet brugt uden kunstnernes viden og samtykke, lyder det i søgsmålet, der bakkes op af Getty Images. Også ChatGPT og DALL·E, som OpenAI og Microsoft, står bag, er generativ AI.

Det nye ved værktøjerne er, at de skaber værker, som aldrig er set før. De er ikke en til en-tyveri som det var med musikken for år tilbage. Derfor er der også uenighed om, hvorvidt metoden er okay. Halvdelen af 214 elever stemte under et foredrag på Frederiksborg Gymnasium og HF for, at metoden er okay. Den anden halvdel imod. Spørger man den mere voksne målgruppe, er der klart flere, som svarer nej.


For og imod
Der er dem, som mener, at så længe værktøjet er open source, og alle har gratis adgang til det, så er det ok. Værktøjerne er jo trænet på menneskers fælles talent, og det skal alle kunne drage fordel af. Det er vores økonomiske system, som fremmer profit, der er noget galt med. Mennesket har igennem alle tider ladet sig inspirere af andre. Microsoft skriver i en relateret retssag, hvor generativ AI kan kode, at metoden jo ikke skader den enkelte, og derfor bør retssagen afvises .

Så er der dem, der siger, at de nuværende big tech-platforme netop har vokset sig store ved at snylte på andre, og at folk, der står bag originalværkerne, skal spørges. Punktum. Og så bør der være deling med dem af en eventuel fortjeneste.
Jeg tilhører nok den sidste kategori, eftersom kunstnere også skal have en mulighed for at tjene penge i en digitaliseret verden. Ikke mindst når et AI-genereret værk ligner en bestemt kunstners. Desuden er det utopi at forlange, at værktøjerne skal stilles gratis rådighed for menneskeheden. Det gør nogle måske i begyndelsen, men det er for at få værktøjet trænet gratis og samtidig få millioner af e-mails og navne, som de efterfølgende kan forsøge at sælge værktøjet til.


Læs mere:
1  https://stablediffusionlitigation.com/
2  https://www.theverge.com/2023/1/28/23575919/microsoft-openai-github-dismiss-copilot-ai-copyright-lawsuit


Læs også...

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…

Bevidsthed er en svær størrelse, men handler om subjektive oplevelser, som hvordan kaffen smager. Derfor er det også en fejl at tale om bevidsthed i…