ferietillæg

Tjek ferietillægget, når du fratræder

Ferietillægget bliver nu udbetalt to gange om året og er samtidig bagudbetalt. Der er derfor grund til at være opmærksom, når du skifter job.

Der er mange ting, der har ændret sig med den nuværende ferielov. De fleste har nok fået styr på de overordnede regler, mens det kan knibe med de mindre gængse bestemmelser. Herunder ferietillægget.

Tidligere blev ferietillægget for de fleste medlemmer udbetalt en gang om året med lønnen for april eller maj. Men med de nye regler sker udbetalingen af ferietillægget på en anden måde, forklarer Signe Rasmussen, der er jurist i PROSA.
– For det første bliver det udbetalt to gange årligt, i maj og august, men det er også bagudbetalt, hvorimod ferietillægget efter de gamle regler var forudbetalt. Det betyder for dig, at du skal huske at se efter, om din arbejdsgiver udbetaler ferietillæg for afholdte feriedage, hvis du fratræder din stilling mellem udbetalingstidspunkterne, siger hun. 

Tjek, at der er styr på ferietillægget, når du fratræder dit job
- Signe Rasmussen, jurist i PROSA

Fratræder du eksempelvis din stilling ved udgangen af februar, har du siden 1. september optjent 12,48 feriedage. Hvis du så har brugt både tre dage på juleferien og fem dage på vinterferien, skal du have udbetalt ferietillægget for de otte feriedage samtidig med din sidste løn. For de feriedage, der ikke er brugt, skal din arbejdsgiver naturligvis stadig betale de 12,5 procent i feriegodtgørelse, understreger juristen.

Er du månedslønnet, udgør ferietillægget en procent af din ferieberettigede løn. Mange har dog gennem overenskomst eller ved forhandling fået et højere ferietillæg.
– Det forhøjede tillæg skal naturligvis også udbetales for afholdte feriedage, når du fratræder. Hvis din arbejdsgiver vælger at udbetale ferietillægget, samtidig med at du holder ferien i stedet for to gange årligt, så er der ingen problemer, siger Signe Rasmussen.

Hun opfordrer alle, der fratræder en stilling, til at være opmærksom på, om der er styr på ferietillægget.
– Er du fratrådt, siden den nye ferielov trådte i kraft, og kan ikke se, at der er udbetalt ferietillæg for dine afholdte feriedage, så tag enten fat i din tidligere arbejdsgiver for at få det afklaret, eller kontakt PROSA, lyder rådet.


Læs også...

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina slog robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…

Danske Jesper Lindholt har boet og drevet IT-virksomhed i Ukraine siden 2006. Han kalder de sidste fem år for noget af det vildeste, og hverdagen for…

Codegeeks er skabt af IT-udviklere, som har sagt farvel topjobs i udlandet for at bygge IT- virksomhed i Ukraine. De har bjærget deres nye virksomhed…

Meta-forlig, krænkerbrille-modstand og nej til AI-indhold. Det er en taknemmelig IT-nørd og forbundssekretær i PROSA, Mirza Cirkinagic, som denne…

Septemberudgaven af PROSABLADET kan fra i dag læses som PDF her på siden. Læs blandt meget andet temaet om IT i krigsramte Ukraine.

PROSABLADET har allieret sig med IT-politisk rådgiver Ole Tange, Gemini, ChatGPT og Claude og Reddit for at give de nye studerende tips til, hvordan…