Foto: Jakob Boserup

CYBERLANDSHOLDET

"Vi vandt en tur til Red Bulls hovedkvarter"

19-årige Visti lærte at kode, da han som barn startede hos Coding Pirates. I dag læser han cyber- og computerteknologi, og så er han en del af det danske cyberlandshold.


Visti Brandt-Sørensen er lige startet på Aalborg Universitet, hvor han læser cyber- og computerteknologi, og så har han været med på cyberlandsholdet i tre år.

Hacking har altid været en af hans fritidsinteresserer – lige siden han hørte om Anonymous-gruppen med de hvide masker, da han gik i 3. klasse.

”Jeg fandt ud af, at jeg skulle starte med at lære programmering. Så jeg startede hos Coding Pirates, som er en organisation, hvor børn og unge kan lære at programmere. De havde også en workshop om hacking, og siden da sad jeg lidt on and off og prøvede lidt forskelligt,” siger Visti Brandt-Sørensen.

”Det var ikke super seriøst, men under corona havde jeg meget tid derhjemme til at øve mig, og i 2021 var jeg med til De Danske Cybermesterskaber for første gang. Året efter fik jeg en femteplads til DM og kom med på landsholdet og vandt EM.”

Vi er allerede virkelig dygtige fagligt alle sammen, så det, vi arbejder mest med, er, hvordan man arbejder godt sammen som et hold.

Hvorfor er det fedt at være med på cyberlandsholdet?

”Du får en masse fede oplevelser, og du er med på et hold, som arbejder super godt sammen – og så er det lidt sejt at kunne sige, at man er på landsholdet i noget.”

Hvad har du lært af at være med på cyberlandsholdet?

”Vi er allerede virkelig dygtige fagligt alle sammen, så det, vi arbejder mest med, er, hvordan man arbejder godt sammen som et hold. Vi bliver udsat for nogle situationer, som man normalt ikke ville træne.”

Da Visti Brandt-Sørensen og resten af holdet vand EM i 2022, var det ikke kun æren, de løb med.

”Vi vandt en tur til Red Bulls hovedkvarter, og vi var ude at flyve helikopter med dem. Det var en super fed oplevelse, og man føler sig sådan rigtig kendt, som om man er athlete for Red Bull. Det er helt vildt at få sådan nogle oplevelser.”

Læs mere om cyberlandsholdet her.


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.