Fællesskab.
Det er kodeordet for 57-årige Steen Thomassen, når han skal svare på, hvorfor han hver uge bruger et hav af frivillige timer på at arbejde på den danske Wikipedia.
Han har været en del af wiki-miljøet i knap 20 år, og i dag er han en af nøglepersonerne bag det danske site.
– Jeg tror ikke, at jeg kan holde mig fra det. For nogle år siden var der en kort periode, hvor jeg var væk fra Wikipedia i et par måneder, men jeg kom hurtigt tilbage igen, siger Steen Thomassen.
Da den danske Wikipedia blev lanceret i 2002, var det især it-folk, der kastede sig over arbejdet med sitet. Det åbne, demokratiske opslagsværk, hvor alle frit kunne bidrage med tekster, talte direkte til tech-miljøet – heriblandt Steen Thomassen, der har studeret datalogi og arbejdet som programmør.
I de første år var arbejdet med den danske Wikipedia forholdsvis teknisk, så derfor gav det også mening, at det primært var it-kyndige, der var en del af projektet.
– Værktøjerne er blevet bedre og bedre, så det er blevet meget nemmere at komme ind i miljøet. Man behøver ikke en masse koder, så derfor er det også blevet en mere blandet brugerskare. Mange it-folk er sivet ud, og flere folk, der har en faglig viden om forskellige ting, er kommet til.
Wikimedia Danmark er en forening, der samler det danske miljø omkring Wikipedia og søsterprojekterne.
Formålet med foreningen er at styrke den danske Wikipedia og samarbejde med organisationerne i andre lande.
Foreningen mødes både online og til fysiske events, og medlemmerne hjælper også nye Wikipedia-brugere, der gerne vil ind i miljøet.
Hvis man gerne vil være en del af Wikipedia-arbejdet, skal man blot oprette sig som bruger på da.wikipedia.org. Man kan eksempelvis skrive nye artikler, udbygge gamle artikler, redigere artikler eller tjekke for fejl eller overskridelse af Wikipedias regelsæt.
I begyndelsen skal ens artikler og rettelser godkendes af andre brugere, men efter lidt tid kan man få en godkendelse fra en administrator, som gør, at ens redigeringer ikke kræver godkendelse.
Nogle få aktive brugere, som der er tillid til, bliver valgt til administratorer, som eksempelvis kan slette sider eller blokere brugere, som misbruger systemet.
Det svinger lidt, hvor mange aktive brugere der bidrager til den danske Wikipedia, men som udgangspunkt er der omkring et par hundrede. Nogle brugere skriver måske en enkelt artikel eller to i løbet af en måned, mens andre – heriblandt Steen Thomassen – primært arbejder med at redigere og kvalitetssikre artikler.
Steen Thomassen har samlet været inde over mere end 150.000 danske Wikipedia-sider, og derudover er han også engageret i søsterprojekter som Wikidata.
– Wikidata er vores databrønd, som linker artiklerne sammen på tværs af wiki’erne, siger han og fortsætter:
– Jeg sørger for at lægge data ind, efterhånden som der dukker nye artikler op, og jeg importerer også data fra andre databaser – eksempelvis fra Filminstituttets filmdatabase.
Samarbejdet med Filminstituttet og andre kulturinstitutioner er også en af grundene til, at Steen Thomassen brænder for wiki-miljøet. Han får mulighed for at nørde både sin it-faglighed, men også sin entusiasme for film og andre interesser.
Steen Thomassen har i mange år været en del af organisationen Wikimedia Danmark, som samler miljøet omkring den danske Wikipedia.
Hver uge bruger Steen Thomassen, der i øjeblikket er ledig, en håndfuld timer på arbejdet i foreningen, og han er blandt andet en del af Wikimedias bestyrelse. Timerne kommer oveni det generelle Wikipedia-arbejde, som Steen Thomassen ikke har tal på, men som altid løber op i ”ret mange timer” i løbet af ugen.
Wikimedia-organisationen tager sig både af tekniske opgaver – eksempelvis at udvikle nye funktioner, så nye brugere får det nemmere – men også af det politiske arbejde.
– Vi har et internationalt samarbejde omkring lovgivning, for meget af den lovgivning, der er på ophavsret, er EU-regler. Så vi har samtaler på kryds og tværs med andre organisationer om, hvordan man implementerer lovgivningen i de forskellige lande, siger han.
Wikimedia Danmark er også et socialt forum, som arrangerer træf for folkene i wiki-miljøet. Steen Thomassen er en af dem, der godt kan lide at mødes og nørde igennem, men der er også en del, der arbejder med den danske Wikipedia, som holder sig mere i baggrunden.
Wikipedia er et online opslagsværk, som blev skabt af den ph.d.-studerende filosof Larry Sanger fra USA i 2001.
Tanken bag Wikipedia er, at det er et åbent og demokratisk site, hvor alle kan bidrage med artikler og redigere andres tekster.
Wikipedia-navnet er sammensat af ordet ”wiki”, der på hawaiiansk betyder ”hurtig”, og det engelske ord ”encyclopedia”, der er et stort leksikon.
Den danske Wikipedia blev lanceret i 2001, men de første artikler blev først oprettet i 2002.
I dag findes der Wikipedia-sider på mere end 300 sprog, og samlet er der godt 61 mio. Wikipedia-artikler.
Wikipedia-familien består i dag af en række projekter udover opslagsværket – blandt andet databasen Wikidata, citatsitet Wikiquote og nyhedssitet Wikinews.
På Wikipedia kan man være anonym og arbejde under et pseudonym, og mens Steen Thomassen har et relativt genkendeligt navn, Steenth, vælger andre at gå mere under radaren.
– Der er mange administratorer, som jeg har mødt i forbindelse med træf og møder, men der er også mange, som jeg ikke aner, hvem er, selvom jeg har arbejdet sammen med dem i mange år. Så hvis jeg gik forbi dem på gaden, ville jeg ikke vide, at det var dem.
De folk, der vælger at være anonyme, gør det typisk for at undgå at blive chikaneret, fortæller Steen Thomassen.
– Folk kan godt blive sure, hvis de ikke får deres vilje med redigeringer, når de prøver at plante et eller andet – og så kan de godt finde på at gå efter personen, siger han.
– En af vores administratorer havde engang sit fulde navn som brugernavn, og han fik på et tidspunkt bestilt ekstremt store mængder pizzaer i sit navn, fordi nogle brugere var utilfredse. Så hvis man er en af dem, der tager de hårde beslutninger, er det ikke altid så sjovt, hvis folk ved, hvem man er.
Steen Thomassen har aldrig oplevet hverken chikane eller andre problemer på grund af sit arbejde med Wikipedia. Han nyder at bruge tid i miljøet, og han vil fortsætte med at lægge mange timer i projektet, selvom han også er engageret i andre foreninger – blandt andet PROSA, hvor han både har været med i Øst-bestyrelsen og i dag er 1. suppleant i Hovedbestyrelsen.
– Jeg er et foreningsmenneske. Fællesskabet tiltaler mig, og jeg har altid været interesseret og engageret i forskellige foreninger. Jeg kan ikke rigtig lade være.