FORSKNING

Pas på din hjerne, drik mindre, og flyt væk fra trafikken

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost, vaner og livsstil har af indflydelse på længden af livet og hjernens trivsel. Rødt kød, fastfood og trafikos er ikke godt for meget.


Alkoholindtag, smog og diabetes er de tre største risikofaktorer for at udvikle demens, som du selv har indflydelse på, hvis du vil forebygge.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Oxford University.

Undersøgelsen er baseret på 40.000 hjernescanninger af voksne mellem 44 og 82 år og offentliggjort i Nature Communications.

- Vi ved, at en konstellation af hjerneområder degenererer tidligere i aldring. I denne nye undersøgelse har vi vist, at disse specifikke dele af hjernen er mest sårbare over for diabetes, trafikrelateret luftforurening og alkohol af alle de almindelige risikofaktorer for demens, siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Gwenaelle Douaud.

Alt i alt tyder det på, at et adresseskifte fra de mest trafikforurenede gader, mindre sukkerindtag kombineret med mere motion samt færre drinks er en god investering, hvis du vil begrænse risikoen for demens.

Hvert ekstra uddannelsesår reducerede dødeligheden med 2 procent.

Uddannelse forlænger livet

Og nu vi er ved hjernen, så kan den også passende trænes på mange måder. Eksempelvis ved uddannelse.

Uddannelse forlænger nemlig levetiden. Således skriver Time Magazine, at:

- Ved at analysere data fra hundredvis af undersøgelser af mennesker i 59 lande har forskere fundet ud af, folk med mere skolegang har tendens til at dø senere end dem, der havde mindre. Hvert ekstra uddannelsesår reducerede dødeligheden med 2 procent.

Det kan naturligvis være afledte effekter, som større viden, bedre økonomiske forhold og større overskud, som medvirker til sundere livsstil. Uddannelse er på den måde næsten lige så udslagsgivende for livslængde som sunde spisevaner.

Spis det rigtige

Men et er at forlade bilernes udstødningsgasser og spise sundere, noget ­andet er at fodre hjernen korrekt.

Således anbefaler Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet ­følgende brainboostere:

• Grønne bladgrøntsager

• Nødder

• Bær

• Bønner

• Fuldkorn

• Fisk

• Fjerkræ

• Olivenolie
 

Samtidig advarer centret mod (hvis du vil være god ved din hjerne):

• Rødt kød

• Smør

• Ost

• Kager og slik

• Fastfood
 

Hjerneforstærkende fødevarer har ifølge de senere års forskning en tendens til at indeholde:

• Antioxidanter, såsom flavonoider
eller E-vitamin og B-vitamin

• Sunde fedtstoffer

• Omega-fedtsyrer

Søvn, motion og mindfulness

Der findes en bred vifte af forskning, som peger på, at socialt samvær og venskaber er livsforlængende og også godt for hjernen. Dertil kommer vores ­behandling af kroppen. Ud over en ­justering af kosten kan hjernen bedst lide at fungere, når: Den får nok søvn, kroppen holdes hydreret, der motioneres regelmæssigt, stress reduceres gennem mindfulness, meditation eller hobbyer, som giver ro i hovedet, alkoholindtag et lavt. 


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…