Facebook logo

Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Facebook

Datatilsynet i Norge dropper Facebook

Flere offentlige myndigheder i Norge dropper nu Facebook efter en ny og meget kritisk vurdering fra Datatilsynet.

”Vi har truffet den beslutning, at vi ikke ønsker at oprette vores egen Facebook-side i Datatilsynet”.

Sådan siger Bjørn Erik Thon, der er direktør for Datatilsynet i Norge, til NRK.

Thon fortæller, at Datatilsynet egentlig havde et ønske om at nå ud til flere nordmænd ved netop at være til stede på Facebook, men da de foretog en grundig vurdering af privatlivsbeskyttelsen, stod det klart, at det var uforeneligt med Datatilsynets politik.

Vurderingen sender et meget klart signal og er en øjenåbner, specielt for det offentlige
- Tore Tennøe, direktør i Teknologirådet

”Der er en vældig stor usikkerhed forbundet med, hvordan Facebook bruger de data, som vi – sat på spidsen – hjælper Facebook med at samle ind”, siger Bjørn Erik Thon til NRK.

Datatilsynet understreger, at de offentliggør deres vurdering i åbenhedens tjeneste og for at hjælpe andre med at vurdere konsekvenserne af at bruge forskellige digitale platforme.

”Det her er ikke på nogen måde en marchordre om at lukke sine Facebook-sider. Det er en opskrift på, hvordan man kan lave en vurdering af konsekvenserne”, siger Thon.

Færre offentlige Facebook-sider

Men ifølge Teknologirådet i Norge vil Datatilsynets vurdering føre til, at flere offentlige myndigheder kommer til at droppe Facebook.

Teknologirådet går forrest ved at slette sin egen Facebook-side, og det samme gør det norske udlændingedirektorat som reaktion på Datatilsynets vurdering.

”Vurderingen sender et meget klart signal og er en øjenåbner, specielt for det offentlige”, siger Tore Tennøe, der er direktør i Teknologirådet, som rådgiver Stortinget og regeringen om ny teknologi.

Tidligere i år publicerede Teknologirådet en rapport, der dokumenterede, at en række offentlige myndigheder tillader kommercielle aktører at spore brugere på deres hjemmesider.

”Konklusionen er krystalklar. Der er høj risiko for brugerens rettigheder og friheder, og der er lille grad af valgfrihed og medbestemmelse på mange punkter”, sier Tore Tennøe, som peger på, at offentlige myndigheder har et ekstra ansvar for varetage borgernes privatlivsbeskyttelse.

Datatilsynet i Norge vil ikke direkte bede andre offentlige myndigheder om at slette deres Facebook-sider, men direktør Bjørn Erik Thon opfordrer til at se kritisk på brugen af Facebook.

”Vi peger på noget, som er et stort dilemma, nemlig at vi måske har et lidt ubevidst eller bevidstløst forhold til brug af sociale netværk, og at vi måske er gledet lidt ind i det uden at sætte foden ned”, siger Bjørn Erik Thon til NRK.


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…