Billede af mobiltelefon

Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

overvågning

Journalisters telefoner inficeret med Pegasus

Israelsk spionsoftware er blevet fundet på franske journalister, der ellers er udviklet til at hacke terroristers telefoner.

Fransk efterretningstjeneste har bekræftet, at Pegasus-spyware er blevet fundet på tre franske journalisters telefoner, heriblandt på en journalist, der arbejder på landets internationale tv-station France 24, skriver The Guardian.

Det er første gang, at en uafhængig og officiel myndighed har bekræftet de fund, som The Pegasus Project har gjort. Nemlig at regeringer over hele verden har brugt Pegasus-spyware fra den israelske virksomhed NSO til at overvåge journalister, aktivister og andre.

En kilde på France 24 siger, at selskabet er “ekstremt chokeret” over at opdage, at en ansat potentielt er blevet overvåget. “Vi er bedrøvet og vrede over, at journalister kan være mål for overvågning. Vi vil ikke finde os i det. Der vil blive et retligt efterspil,” siger kilden til den engelske avis.

Vi er bedrøvet og vrede over, at journalister kan være mål for overvågning
- Kilde fra tv-stationen France 24

Pegasus er et israelsk spionsoftware, der er udviklet til at hacke sig ind på telefoner benyttet af terrorister og kriminelle. Men The Pegasus Project har altså afsløret, at Pegasus også potentielt er blevet brugt til at overvåge menneskerettighedsaktivister, journalister og advokater i ufrie samfund.

The Pegasus Project består af i alt 80 journalister på 17 medier i 10 lande, der i måneder har arbejdet på at efterprøve en lækket telefonliste med potentielt over 50.000 ofre for spion-programmet.

Deres dækning viser, at med blot en enkelt sms, som modtageren end ikke har kunnet se, har lande som Saudi-Arabien, de Forenede Arabiske Emirater, Aserbajdsjan, Ungarn, Indien og Mexico kunnet få adgang til mobiltelefonens intime skatkammer.

NSO har tidligere været involveret i en skandalesag, da Pegasus-software er mistænkt for at være en vigtig komponent i attentatet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi, som i 2018 blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul i Tyrkiet.


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…