Robotterne tager vores jobs

Hver dag bliver computere bedre og bedre til sagsbehandling, analyse og kreative opgaver. De udfører arbejde, der tidligere var forbeholdt eksempelvis sekretærer, journalister og bogholdere, og de kan skrive nyhedsartikler, gennemrode arkiver og komponere musik hurtigere end noget menneske. Det er derfor vigtigt, at vi får gang i en debat om, hvordan vi tackler udviklingen, så den ikke løber os over ende. Vi tog hul på debatten på Folkemødet på Bornholm, hvor vi under overskriften ”Robotterne tager vores jobs – er det dårligt?” diskuterede udviklingen og mulige løsninger.

Jobområderne i samfundet har altid været under forandring. Stenograferne er blevet afløst af computere, typografer, syersker, bogbindere og bødkere er fagområder, som stort set ikke eksisterer i dag, og vi kan ringe verden rundt uden at skulle tale med en telefonoperatør først. Men noget har alligevel ændret sig. For selve den teknologiske udviklingshastighed er højere end nogensinde før.

Vi ved, at IBM's Watson allerede favner over flere vidensområder og kan understøtte både jurister, dommere, læger og ingeniører. Og hvornår er det så lige, at det glider fra at være understøttende til at være udførende? Der kommer førerløse biler, som vil ramme transportsektoren, droner, der vil ramme vareudbringningen, operationsrobotter, der vil ramme sundhedssektoren, og sådan kan man blive ved.

En ny undersøgelse viser, at anslået 800.000 danske jobs bliver erstattet af robotter i løbet af de næste 20 år. Og det er så voldsom en mængde, at vores normale måder at sikre nye jobs på i stedet for de gamle, som forsvinder, ikke længere er tilstrækkelige. I visse brancher er der over 90 procents sandsynlighed for, at funktioner, vi kender i dag, er forsvundet inden for 20 år på grund af automatiseringen.

I Danmark har vi gennem mange år brugt uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken som et middel til at sikre nye jobs. Ved at flytte medarbejderne opad i uddannelsessystemet har vi kunnet udvikle og tiltrække nye arbejdspladser. Men er den metode stadig tilstrækkelig, eller skal vi til at tænke i andre værktøjer? Arbejdsdeling, nedsættelse af arbejdstiden, jobrotation med uddannelse indbygget eller måske ligefrem borgerløn?

Så det er på høje tid, at vi får gang i debatten mellem borgerne, politikerne og arbejdsmarkedets parter om, hvad vi skal gøre for at sikre, at udviklingen ikke løber fra os, så vi er klar, når og hvis robotterne overtager store dele af det eksisterende jobmarked.


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…