Jacob Herbst er teknisk chef i it-sikkerhedsvirksomheden Dubex, som han var med til at stifte i 1997. I dag er han en af landets førende eksperter, når det gælder it-sikkerhed og hackerangreb. Foto: Dubex

IT-SIKKERHED

AI og it-sikkerhed: Her er tre vigtige pointer

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra Dubex. ”Kunstig intelligens er et tveægget sværd ligesom alt muligt andet,” siger han.


Lige meget hvor vi kigger hen, kommer vi ikke udenom AI – og det gælder naturligvis også, når vi snakker om it-sikkerhed.

Hvis man spørger Jacob Herbst, der er teknisk chef og partner i it-sikkerhedsvirksomheden Dubex, er der især tre perspektiver, som er interessante, når det handler om cybersikkehed og kunstig intelligens.

Nummer 1: AI som cybercrime enabler

Allerede i dag ser vi en masse cyberangreb, der bliver understøttet af AI – eksempelvis deepfakes – og tendensen vil kun blive større fremover, lyder det fra Jacob Herbst.

- Vi bruger AI til at skrive kode, men de kriminelle bruger det jo også til at skrive malware med, siger han.

- For nylig udgav Microsoft eksempelvis også en rapport, hvor it-firmaet fortalte, at de kunne se, at deres AI-løsning blev brugt af russiske og nordkoreanske statshackere til at identificere, hvilke mål de skulle angribe, og de fik hjælp til at analysere sårbarheder.

Alting kan udnyttes, og det gælder også AI – og de nye værktøjer, som teknologien skaber, kan i den grad også bruges af de kriminelle.

- AI kan være et skræmmende værktøj til at understøtte alle de påvirknings- og phisingkampagner, som vi ser, siger Jacob Herbst.

Der er helt klart en masse cyberangreb, hvor barrieren er sænket for de kriminelle.

Tidligere skulle de cyberkriminellle bruge relativt lang tid på at skrive en avanceret phising-mail til én person, men i dag kan de med hjælp af AI skrive målrettet til 1.000 mennesker – og langt flere vil formentlig også hoppe på den, lyder det.

- Så der er helt klart en masse cyberangreb, hvor barrieren er sænket for de kriminelle, og hvor det bliver væsentlig nemmere at automatisere.

Nummer 2: Sikkerhed i AI-løsninger

Et andet vigtigt aspekt er selve sikkerheden i AI-løsningerne. En ting er den almindelige it-sikkerhed, men det er også væsentlig at overveje, hvordan AI-modellerne kan blive påvirket.

- Vi så blandt andet en Microsoft-model, som på under 24 timer var blevet glødende racist og nazist, fordi dens data og svar var blevet forurenet, siger Jacob Herbst.

Han peger på, at mange AI-modeller generelt er blevet bedre til at undgå den form for påvirkning og forurening, men at vi fortsat skal være opmærksomme og tage en sikkerhedshat på, når det handler om AI, data, bias og træning af modellerne.

Nummer 3: AI bliver en hjælpende hånd 

I dag bruger Dubex ligesom en masse andre it-sikkerhedsfirmaer rundt i verden kunstig intelligens i deres arbejde – eksempelvis til at spotte angreb og som en hjælpende hånd, når udviklerne skriver kode.

- Vi bruger AI som et redskab, der hjælper os med at være mere effektive – og jeg tror, at AI kommer til at have en kæmpe indflydelse på, hvordan vi vil arbejde fremover.

AI kommer til at have en kæmpe indflydelse på, hvordan vi vil arbejde fremover.

AI er altså både good and bad, lyder det fra Jacob Herbst.

- Kunstig intelligens er et tveægget sværd ligesom alt muligt andet, siger han.

Når man arbejder med sikkerhed, er man desuden i et konstant våbenkapløb, påpeger Dubex-chefen.

- Først finder de kriminelle på noget, og så finder vi på noget, som kan beskytte os. Så gør vi måske en ting en lille smule bedre, og så bliver vi på et eller andet tidspunkt overhalet igen.

- Nogle gange er de kriminelle ret langt foran, og nogle gange er vi ret gode til at fange dem. AI er endnu et våben i våbenkammeret i den kamp.


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…