Ligestilling: Mændene halter bagefter

Mine mandlige venner, der har holdt orlov sammen med deres børn i det første år efter fødslen, har som regel de store smil på læberne, og øjnene stråler, når de fortæller om den lilles seneste bedrifter. Min refleksion er, at det har betydet meget for dem og også må betyde noget for barnet, samt at det er en del af et godt og solidt fundament for relationen mellem far og barn.

Men mange mænd har ikke ret til barselsorlov med løn og vælger derfor at spare ferie, afspadsering og anden frihed op for at kunne være sammen med den lille ny.

Når vi taler om ligestilling mellem kønnene, er det et af de få punkter, hvor vi mænd halter bagefter. På det seneste møde i PROSAs hovedbestyrelse i slutningen af januar præsenterede Arbejdsmarkedsudvalget et oplæg, der netop omfattede punktet "Øremærket barsel til mænd". Det var blot ét punkt af i alt 15 dagsordenspunkter på mødet, og HB-medlemmerne brugte halvanden time på at diskutere emnet ud af de cirka 13 timer, weekendmødet varede.

I Danmark har vi gennem årene erfaringer med, at medarbejderes rettigheder ofte er startet i nogle overenskomster med arbejdsgiverne for siden at komme ind i flere og flere ansættelseskontrakter og til sidst i nogle tilfælde implementeret af Folketinget som ny lovgivning. Et af eksemplerne er kvinders ret til barselsorlov. Så langt er vi ikke nået med mænds ret til samme, og hovedbestyrelsen diskuterede derfor mange af de perspektiver, som man kan anlægge:

- Selvom om PROSAs seneste lønstatistik viser meget lige lønvilkår for vores medlemmer - uanset køn - så er dette jo desværre stadig ikke gældende for resten af arbejdsmarkedet. De nuværende regler betyder så, at nogle par vælger, at kvinden, hvis hun ikke arbejder i it-branchen, tager hele orloven, fordi hendes lønnedgang er mindst.

- Hvilken betydning har orloven for henholdsvis mandens og kvindens karriere?

- Hvorfor skal mænd ikke have lov til at deltage i starten på deres børns liv på lige fod med kvinder? Det mest progressive, svarende til værdierne i dag, ville vel være, at der var lige rettigheder?

Hvad mener du?

Ovenstående punkter fik flere HB-medlemmer til at sige, at vi bør kæmpe for bedre rettigheder for mænd, så de får ligestilling, når det kommer til retten til at passe barnet. Samtidig tror mange også på, at mænds ret til barsel kan forbedre kvinders ligestilling, fordi det vil være med til at fjerne argumenter for at gøre forskel på kvinders løn- og karriereudvikling. En forskelsbehandling, der er ulovlig, men kan være meget svær at bevise, hvis det alligevel finder sted.

Burde vi ikke spørge medlemmerne om deres holdning? Normalt spørger PROSA medlemmerne om løn, rettigheder og lignende via den årlige undersøgelse af løn- og arbejdsvilkår i januar. Men der er jo lang tid til, så jeg håber, at vi får anledning til spørge dig tidligere. Du er også meget velkommen til at kommentere dette indlæg på www.prosa.dk.

 

 


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…