Kend lønningerne i it-faget

Løn er det vigtigste element i en ansættelse, men konkrete oplysninger kan være temmelig vanskelige at få fat i, når man står og skal forhandle løn. Derfor udarbejder PROSA hvert år en lønstatistik for it-professionelle, som du frit kan benytte, hvis du gerne vil blive klogere.

Hvert enkelt svar tæller

Antallet af indberetninger til årets lønstatistik er helt afgørende for, at vi kan lave en god og solid statistik over, hvad it-folk får i løn. Vi håber derfor, at du vil bidrage. PROSAs lønstatistik omfatter mere end 3.000 besvarelser, og det kan derfor virke mærkværdigt, at netop din besvarelse skulle kunne gøre en forskel. Men det gør den. For løn skal ses i forhold til både arbejdsfunktion og erfaring, hvis vi skal have det mest retvisende resultat. Vi vil gerne kunne præsentere dig for en lønsum, der svarer så præcist som muligt til netop den arbejdsfunktion og den erfaring, du har.

Pension og ferie er også løn

Ferie og pension er også vigtige elementer, når lønnen skal forhandles. For offentligt ansatte og andre på overenskomst er det fastlagt via aftaler, hvor meget arbejdsgiveren skal indbetale, og hvor lang ferie man har. Men hovedparten af PROSA-medlemmer er ansat på individuelle vilkår, og her er det svært at forhandle ferie og pension. Ser vi isoleret på den gruppe af PROSA-medlemmer, der er på individuel kontrakt, må 36 procent nøjes med fem ugers ferie. Kun 23 procent af dem på individuel kontrakt står uden et arbejdsgiverbidrag til pensionsordningen, mens 39 procent får mellem 8 og 10 procent i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Derfor skal det også med, når du forbereder dig på lønforhandlinger.

Sælg ikke dig selv for billigt

Som nyuddannet kan det være særligt svært at forholde sig til lønnen. Det kan være, at du overvejer at sælge dig selv billigt for at få foden indenfor. Modsat viser erfaringen, at kommer du med et lavt lønudspil i forbindelse med ansættelsessamtalen, vil du få meget svært ved at få hævet lønnen senere. Derfor er det en god idé at pege på PROSAs lønstatistik som et udgangspunkt for forhandling. Hvert år publicerer vi en statistik over, hvad de forskellige uddannelser har i startløn. Så også her er oplysninger fra medlemmer afgørende.

Overvågning på arbejdspladsen

I dette års lønstatistik stiller vi også en række spørgsmål om din arbejdsgivers brug af overvågning af de ansattes færden på nettet og brug af mail og mobiltelefon. Vores oplevelse er, at man rigtigt mange steder ønsker at registrere de ansattes færden på nettet. Der er også en meget stor gruppe medlemmer, der har fået stillet en pc og telefon til rådighed, som de kan benytte uden for arbejdstiden. Vi vil derfor gerne vide, om der er klare politikker for registrering og sikring af den private brug.

Svar på mobilen

Det er vores indtryk, at stadigt flere ønsker at benytte mobilen, når de svarer på lønstatistikken. Vi har derfor valgt både at lave en mobilvenlig version af skemaet og en, der er egnet til browseren på din pc. Du deltager via din personlige adgang til undersøgelsen, som du har modtaget pr. mail, sms eller brev.

Vi håber, du har lyst til at deltage.
På forhånd tak.


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…