fratrædelsesordning

PROSA skaffer medlem 700.000 kroner

Du kan gå glip af flere hundrede tusinde kroner og få karantæne i a-kassen, hvis du selv siger op efter en sygemelding. Brug i stedet PROSA til at få forhandlet en fratrædelsesordning på plads.

Det er lykkedes PROSA at hjælpe et medlem med at få 700.000 kroner med i sin fratrædelsesordning.

Medlemmet havde været sygemeldt med stress og kunne ikke overskue at vende tilbage til arbejdspladsen. Men i stedet for selv at sige op, ringede han til PROSA for at få talt sine muligheder igennem.

Claus Edlev, der er juridisk medarbejder i PROSA, tog på medlemmets vegne kontakt til arbejdsgiveren for at finde frem en løsning, der kunne være til fordel for både den ansatte og arbejdsgiveren.
– Vi fik forhandlet en fratrædelsesaftale på plads med løn i seks måneder samt en større godtgørelse, som virksomheden tilbød, fordi de godt var klar over, at der havde været en stor belastning af arbejdsmiljøet af blandt andet på grund af corona-situationen, fortæller Claus Edlev.

En aftale, der altså løber op i 700.000 kroner. Claus Edlev understreger, at det er et usædvanligt højt beløb, som langt fra alle it-professionelle kan gøre sig håb om at få, fordi beløbet hænger sammen med din månedsløn.

Havde medlemmet ikke ringet til PROSA, men bare selv sagt op, havde situationen været en helt anden.
– En fratrædelsesaftale betyder, at du får dit opsigelsesvarsel og en eventuel fratrædelsesgodtgørelse ifølge funktionærloven. Ved egen opsigelse får du kun dit eget opsigelsesvarsel på en måned, og a-kassen giver dig karantæne, fordi du selv har sagt op, forklarer Claus Edlev.

Ved egen opsigelse får du kun dit eget opsigelsesvarsel på en måned, og a-kassen giver dig karantæne, fordi du selv har sagt op
- Claus Edlev, juridisk medarbejder, PROSA

PROSA har i mange tilfælde fået en fratrædelsesaftale i stand for et medlem. Årsagen til, at det ofte kan lykkes at få forhandlet en fratrædelsesaftale, er, at det også kan være en fordel for chefen.
– Arbejdsgiveren er udfordret ved, at den ansatte typisk har haft et længerevarende sygefravær, og set med arbejdsgiverens briller påvirker det driften i virksomheden. Så en fratrædelsesaftale kan være en god løsning for en arbejdsgiver, da det giver mulighed for at komme videre i forhold til planlægning og bemanding, siger Claus Edlev.

For den ansatte kan det at vende tilbage til et arbejde eller en arbejdsplads, der har givet en stress, være uoverskueligt.
– Det er vores erfaring, at når stress-sygemeldte i løbet af deres sygemelding ikke kan se sig selv tilbage på jobbet, så tror de ofte, at løsningen er bare at sige op. Generelt er det jo svært at komme tilbage efter arbejdsrelateret stress, da de fleste kommer tilbage til det job, som var årsagen til, at de blev ramt af stress. Så det er vigtigt at få jobbet tilpasset ved tilbagevenden, men det er nok ofte årsagen til, at man vælger at komme ud af jobbet, vurderer Claus Edlev.

Kontakt altid PROSA

PROSA bliver løbende kontaktet af medlemmer, der har sagt op af den grund.

Men er opsigelsen først landet på arbejdsgiverens bord, er der ikke meget at stille op for juristerne.

Ønsker du råd og vejledning i forbindelse med en fratrædelses­ordning, kan du kontakte ­PROSAs juridiske afdeling på ­telefon 3336 4141 eller skriv til faglig@prosa.dk

Så står du i en situation, hvor du bare har lyst til at sige op, skal du ikke handle på den impuls.
– Vores anbefaling er helt klart, at du kontakter os og får talt situationen igennem. Vi vil gerne forsøge at forhandle en fratrædelsesaftale i stand for dig i stedet, siger Claus Edlev.

Der er i de fleste kontrakter indskrevet en 120 dages-regel, som betyder, at arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med en måneds varsel til udgangen af den kommende måned, hvis man har været sygemeldt i 120 dage i det ­seneste år.
– Er det aktuelt, er der endnu en grund til at kontakte PROSA for at få en afklaring på, hvordan optællingen af dage foregår, og hvordan reglen i det hele taget virker, siger Claus Edlev.


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…