POLITIK

EU lander aftale om nye AI-regler: "En historisk sejr"

Nye EU-regler vil fremover sætte rammerne for, hvordan og hvornår vi kan benytte os af kunstig intelligens. PROSA, digitaliseringsminister og EU-kommissær glæder sig over, at aftalen nu er i hus.

 

EU-landene er efter lange og tunge forhandlinger blevet enige om et nyt regelsæt for kunstig intelligens.

Arbejdet med den såkaldte AI Act gik i gang i 2021, og nu er EU-landene altså blevet enige om, hvordan og hvornår man fremover må benytte kunstig intelligens.

Den nye aftale, der mangler en endelig godkendelse fra EU-medlemslandene, kaldes en historisk milepæl.

– Historisk! EU bliver det allerførste kontinent til at lave klare regler for brugen af kunstig intelligens, skriver Thierry Breton, EU's kommissær med ansvar for det indre marked, på X.

AI Act sætter rammerne for brugen af kunstig intelligens, og aftalen indeholder blandt andet en række forbud.

EU vil for eksempel forbyde ansigtsgenkendelse i realtid (dog med nogle undtagelser), følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt AI-systemer, der manipulerer med mennesker, så de mister deres frie vilje.

FAKTA OM AI ACT

De nye regler om brugen af kunstig intelligens mangler at blive endeligt godkendt af EU-landene. Det forventes, at reglerne blever implementeret over de kommende år. 

Den nye AI Act betyder blandt andet, at...

  • der er enighed om sikkerhedsforanstaltninger vedrørende kunstig intelligens til generelle formål.
  • det begrænses kraftigt, hvornår man må anvende af biometriske identifikationssystemer.
  • der indføres et forbud mod social scoring (opdeling og kategorisering af gruppe- eller personrelaterede rådata i forskellige kategorier og segmenter af datamanipulatorer og datamæglere) og kunstig intelligens, der bruges til at manipulere eller udnytte brugersårbarheder.
  • man giver forbrugerne en ret til at indgive klager og få meningsfulde forklaringer af AI-teknologier. 
  • der indføres bøder til virksomheder for overtædelser af reglerne. Bødestørelsen vil være fra 7,5 mio. euro, 1,5 pct. af en virksomheds omsætning op til 35 mio. euro eller 7 pct. af den globale omsætning. 

Herhjemme er digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) glad for, at aftalen er landet.

– Kunstig intelligens er i rivende udvikling og giver fantastiske muligheder, som vi skal udnytte. Jeg er derfor meget glad for og stolt over, at vi nu har skabt verdens første rammer, der giver klarhed for virksomhederne og myndighederne, når de udvikler og bruger kunstig intelligens, siger ministeren i en meddelelse og fortsætter:

– Reglerne tager udgangspunkt i den risiko, der er forbundet med anvendelsen af kunstig intelligens, og rammer den rigtige balance, så vi giver plads til innovation, samtidig med at vi beskytter borgerne, der hvor kunstig intelligens udgør en risiko.

Hos PROSA glæder næstformand Curt Kjærsgaard Raavig sig også over aftalen. Han kalder AI Act for en ”historisk sejr”.

– Jeg er særligt glad for, at det bliver forbudt at bruge kunstig intelligens til følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Vi skal have ordentlige og etisk forsvarlige rammer for arbejdsgivernes overvågning af ansatte, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

EU har desuden også besluttet at oprette et kontor for kunstig intelligens under EU-Kommissionen, som skal håndhæve de nye AI-regler. 


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…