Glostrup sætter fuld gas på digitaliseringen

I min kolonihave står et gammelt skur, der har brug for en genfødsel. Så inden højsommeren undersøgte jeg de formelle krav til at indlede en byggesag i Glostrup Kommune, som sommerresidensen er hjemhørende i. Et skur på under 10 kvadratmeter er her en byggesag. Og nu om dage foregår den slags digitalt - også for borgerne. 

 Otte timer foran skærmen

https://www.bygogmiljoe.dk er den rigtige hjemmeside for den slags byggesagsarbejde. Og efter jeg havde afgivet NemID og valgt Glostrup Kommune, var det bare om at komme i gang med et ganske omfattende læsearbejde. Jeg talte omkring 14 oplysningskategorier, nogle med tekst, som man undervejs skal tilkendegive, at man har læst, andre med flere underpunkter, hvor man gør rede for byggeplanerne og sørger for at få kædet det hele sammen i et sagskompleks, som også omfatter ansøgning om nedrivning af eksisterende bebyggelse. Det skulle betale sig også lige at investere i at få læst lokalplanen for mit område, viste det sig. Heldigvis havde jeg en gammel printudgave liggende, for den digitale udgave var tilpasset et papirformat, som gjorde det vanskeligt at læse den online. Alt i alt gik der vel noget, der ligner en arbejdsdag, med det forberedende arbejde. I øvrigt førte et link til info om behandlingstider og sagsomkostninger til en anonym Glostrup-hjemmeside med tallet 404.

Efter mit omfattende input til byggesagen var der få dages radiotavshed, men så var der tre dage i rap, hvor jeg fik mail om, at der var kommet mail fra kommunen. Frem med nøglekortet, og ind for at få at vide, at jeg havde fået tildelt en sagsbehandler - en ny hver dag i tre dage.

Og så skete der noget: Jeg fik tilsendt et elektronisk brev, hvor kommunen udbad sig en redegørelse for “den bebyggelse, der ligger inden for den røde firkant”. Skrivelsen var vedlagt et luftfoto, der viste vores overdækkede 10 år gamle træterrasse, som for længst var anmeldt og godkendt af kommunen.

Den og andre efterlyste informationer blev indsendt, og nu er jeg i gang med anden runde, hvor jeg har modtaget "screening" fra kommunen: 

"Skuret er ikke placeret korrekt jf. Lokalplan EL kap. 6.19".

Ved nærstudie af de oplyste paragraffer kan jeg oversætte punktet til: Hvis dit skur opføres mindre end 2,5 meter fra kolonihavehuset, skal der være 2,5 meter til skel fra skuret. Hvis afstanden er mindst 2,5 meter fra kolonihavehuset, må det placeres 1 meter fra skel. 

Der står sagen så i skrivende stund. Jeg tager tilløb til en ny runde og undrer mig imens over, at telefontiden hos byggesagsbehandlerne er indskrænket til to timer daglig på grund af "frygtelig travlhed" med behandlingen af byggesager. Måske lidt mere direkte borgerinvolvering på stedet under indtagelse af en kølig sommergenstand kunne være befordrende for effektiv sagsbehandling i stedet for den aktuelle voldsdigitalisering?

Startdokumentation i byggesagen:

byggesag.png

 Kommunen har travlt:


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…