Press

Gadgets

2024 vil handle om wearables og leg med AI

Mirza Cirkanagic, forbundssekretær, legebarn og it-nørd, fortæller om sine forventninger til 2024 set med gadgetbriller. Han er især spændt på modtagelsen af AI Pin-assistenten fra Humane.

 

Hvad er overskriften på 2023 set i forhold til trends og gadgets?

-  Det må helt klar være ”flere gadgets skræddersyet til dig”. Jeg synes, det i det stille har boblet frem, måske også forsøgsvis med gadgets, som kan hjælpe dig i din hverdag, som kan bæres eller udtrykke personlig stil.

- Det er lidt en hård kamp, fordi alle kæmper for at opfinde den "ny iPhone/smartphone”. Altså noget, som bliver så udbredt, at vi bærer det med overalt og bruger det til alt. Det kan være alt fra taleassistenter på trøjen til Apples Vision Pro-briller, som er halvtransparente og altså både VR og rigtig virkelighed samtidig. Intet er helt slået igennem endnu. Men måske kommer gennembruddet i 2024.

Hvilken overskrift vil du helst sætte på 2024?

- ”Hvordan kan vi gøre AI til en del vores fysiske gadgets?”.

- AI var modeordet og årets ord 2023. Nu skal AI ind i vores fysiske liv som en lille hjælper eller identitetsskaber. Det kan ske på alle måder. Vi har det allerede lidt i vores smartwatches, som måler puls og whatever. Jeg tror, det bliver mere konkret næste år i vores almindelige liv. AI kan bare tænkes ind i alt. Fra mailassistent til biler og badebukser.

Hvad tror du er det primære samtaleemne, når det handler om trends/gadgets i december 2024?

- Som jeg svarede ovenfor. AI bliver mere konkret og anvendeligt også i gadgetform. Leg, lir og så til det praktiske også. Dette bliver det første fulde år, hvor AI er en del af landskabet, og med frigivelsen af GPT'er så bliver det spændende at se, hvad folk integrerer dem i.

Kan du nævne tre ting/tendenser, du synes, vi skal holde øje med i 2024?

- De tre ting, jeg tror kommer til at fylde meget: non phone smart assistants (tænk humane.ai), smart wearables med AI,  smart home med AI. Nå ja, måske får Metaverse også et lille gennembrud, eller også vil det fortsætte som et halvtomt mødested med 80'er-grafik-vibes. Får vi nye sociale medier, der er ligesom huller?

Er der noget, som bekymrer dig, når vi taler udviklingen 2024?

- Hvis vi tillader AI at komme ind i vores liv og hjælpe os på så mange forskellige måder, hvem får så gavn af vores data? Hvor meget af vores liv bliver til datapoint, som store firmaer kan bruge imod os? Vi har allerede i årevis ageret ud fra den forestilling om, at vi er kunden hos tech-giganter, selvom vi i virkeligheden er varen. Det kan blive ekstra udtalt med AI.

- Helt klart også, hvordan AI vil blive brugt i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. Synes, der bliver varmet godt op allerede med deepfakes og misinformation. Det bliver en vild, vild slagmark.

Hvad glæder du dig mest til i 2024?

- AI igen. Vi har slet ikke helt fattet, hvor vildt det kan gribe ind i vores liv og arbejde. Gamechanger er det rette ord. Spillet er ændret, fordi vi på et eller andet plan nu kan få en personlig assistent ind i alt, hvad vi beskæftiger os med, hvor vi går og står, og hvad vi tænker.

AI PIN

- Personlig assistent til 700 dollars og måske  den nye konkurrent til smartphonen. Tror jeg, at den første version af Humane vil være revolutionerende? Nej, egentlig ikke. Siden iPhone kom på markedet, så har forventningerne være skruet i vejret for hver ny gadget, som kommer ud.

- Apple selv lider under denne problemstilling. Men det bliver spændende at se, om der er en plads for Humane i vores dagligdag. Om almindelige mennesker kan drage fordel af dens mange muligheder, eller om det bliver en lysende indikator af 'tech bro'-kulturen, hvor det kun er en specifik klasse mennesker, der synes, at det er fedt. Det er klart Humane, jeg mest ser frem til at lege med.

Klik for at se AI Pin

Rewind Pendant

- Når jeg aktivt tænker over det, så er der en del gange, hvor jeg ville ønske, jeg kunne huske præcis, hvad det var, jeg sagde til nogen, eller de sagde til mig. Så Rewind-halskæden giver på en måde rigtig god mening. Men rammer jeg den situation hver dag? Egentlig ikke. Hver uge? Nok heller ikke.

- Og hvordan vil andre have det med, at man optager sine samtaler med dem? Lidt Black Mirror-vibes (The hole story of you-afsnittet). Det er en fascinerende case study i, om vi er kommet videre fra Google-glasses eller stadig har de samme problemer (ens eget behov kontra andres privatliv).

Klik for at se Rewind pendant

Shift Moonwalkers – verdens hurtigste sko

- Nok mest lir og leg, og jeg er ikke helt solgt på denne idé. Det er, som om de prøver at udfylde og opbygge en ny niche. Men de kunne være enormt sjove at prøve. Måske kommer vi til at se løbehjulet blive udfordret af folk i slips, der haster på job på hurtige sko. 

Klik for at se Shift Moonwalkers


 


Læs også...

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.