STATUS

60 procent fejler

Et flertal af store statslige it-projekter er blevet fordyret og forsinket. Det konstaterer Statens It-råd i sin seneste statusrapport. Rådsformanden er bekymret og opfordrer til at tage kompleksiteten ud af projekterne og styrke it-kompetencerne i det offentlige.

 

De store it projekter giver mest bøvl

It-rådets statusrapport viser, at de største it-projekter er mest plaget af forsinkelser og fordyrelser. Således er det 84 procent af it-projekter med udviklingsomkostninger over 60 millioner kroner, som har fået tildelt røde og gule lys mellem 2018 og 2021. Til sammenligning er det 55 procent af it-projekter med udviklingsomkostninger under 60 millioner kroner, som har fået tildelt røde og gule lys mellem 2018 og 2021.

Den hastige digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er blevet ledsaget af en stigende professionalisering, når det gælder styring af statslige it-projekter. På trods heraf er der alvorlige problemer med gennemførelsen af it-projekterne.

Således er det 60 procent af de 40 vurderede store statslige it-projekter, som bliver underkendt med hensyn til styringen af Statens It-råd.

Dette fremgår af den seneste statusrapport fra rådet. Statens It-råd er et uafhængigt organ med ti medlemmer fra det offentlige og det private erhvervsliv, der har erfaring med styring af store it-projekter. Rådet bliver bistået af et særligt vurderingskorps.

12 projekter får røde trafiklys og dermed særlig kritik, mens 12 andre projekter får gule trafiklys.

Tilmed har andelen af røde og gule trafiklys været stigende i de seneste år. Der er tale om projekter, som er blevet fordyret og forsinket, og der er brug for handling, hvis de skal levere på de opstillede mål for gevinster, udgifter og tid, hedder det.

– Det er bekymrende med de mange røde og gule trafiklys, fastslår Betina Hagerup, formand for It-rådet.

Hun hæfter sig ved, at de største it-projekter oplever de største problemer. Det er projekter med udviklingsomkostninger over 60 millioner kroner.

– Der er en tendens til, at hvis it-projekterne bliver for store i omfang, giver det en betydelig risiko for, at udgifterne løber op, og at tidsplanen bliver brudt. Der er desuden den fare ved langvarige projekter, at den digitale virkelighed flytter sig, mens projekterne bliver opbygget, siger Betina Hagerup, der har haft direktørposter i Erhvervsstyrelsen og KMD og senest var direktør for markeder i Dansk Erhverv.

De samlede udgifter til it-projekterne i deres levetid er steget fra cirka seks milliarder kroner i 2020 til 12,7 milliarder kroner i 2021. Den gennemsnitlige forventede varighed for et it-projekt er steget fra 4,0 år i 2020 til 4,9 år i 2021.

It-rådet udpeger fire hovedårsager til røde og gule lys til it-projekter: ledelse, afhængighed til EU eller andre lovgivningsprocesser, forsinkede leveringer eller leveringer af dårlig kvalitet samt utilstrækkelig analyse og undervurdering af kompleksitet på de større projekter.

– Det kan være en ledelsesmæssig udfordring, hvis der er flere projekter samtidig, eller hvis der er kæmpemæssige projektporteføljer, og meget skal fornys, siger Betina Hagerup.

Derfor går det galt

It-rådets statusrapport viser, fire kategorier tilsammen udgør 79 procent af de primære årsager til, at it-projekter har fået røde og gule lys mellem 2018 og 2021:

26 %
Topledelsens bevågenhed og involvering har ikke været tilstrækkelig

24 %
Leverancer er forsinket, eller kvaliteten af leverancer er utilstrækkelig

17 %
Afventning af EU eller andre lovgivningsprocesser eller tilpasning

12 %
Utilstrækkelige analyser eller undervurdering af kompleksitet

Hun opfordrer til mere fokus på vedligehold. It-rådets separate kortlægning af store statslige it-porteføljer viser, at mange kritiske systemer er i utilstrækkelig tilstand. De har blandt andet problemer med sikkerheden og er baseret på utidssvarende teknologi.

– Det kan også give forsinkelser, hvis lovgivningen ikke er på plads. Man kan ikke lave et projekt, når man ikke ved, hvor præcis man skal hen, siger Betina Hagerup.

Skrump og afkort

It-rådet fastslår i statusrapporten, at der er behov for at prioritere og forbedre det statslige it-fundament.

Rådet udpeger, hvor myndighederne konkret bør arbejde på forbedringer af it-styringen. Anbefalingerne lyder på kortere it-projekter, højere kompetenceniveau, prioritering i udviklingsaktiviteten på it-området, bedre balance mellem udvikling og vedligehold plus forbedring af systemtilstanden.

– Hvis man gør it-projekterne mindre, tager man også noget af kompleksiteten ud af dem. Samtidig vil de levere forretningsmæssig værdi hurtigere, og man kan opdage tidligt, om projektet har den rigtige retning, og man kan justere det eller i yderste konsekvens stoppe det, hvis det er fornuftigt, siger Betina Hagerup.

Rådsformanden opfordrer også til at skrue op for it-kompetencerne i det offentlige.

– It-projekter bør have den øverste ledelses fulde opmærksomhed, og direktøren bør være rustet til at overvåge projektforløbet. Det er vigtigt at have egne folk, der kan styre og stille krav. Det er folk ’i huset’, der kender forretningen bedst, siger Betina Hagerup.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, som står i spidsen for den politisk besluttede strategi om den digitale omstilling af den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen skal bidrage til en 'effektiv og ansvarlig styring' af statslige it-projekter og it-systemer.

Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, udtaler i en kommentar, at It-rådets råd er vigtige.

– Vi vil medvirke til, at It-rådets anbefalinger indarbejdes i konkrete modeller og myndighedsvejledning og – hvor det generelt er muligt – i den bredere styringsdagsorden, oplyser Mette Lindstrøm Lage.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…