DIGITALISERING

DE STORE IT-PROJEKTERS TID BØR VÆRE FORBI

En række kuldsejlede prestigeprojekter viser med al tydelighed, at overdrevne ambitioner og ringe fleksibilitet gør det overordentlig svært at bringe offentlige it-projekter tilfredsstillende i mål. Prosabladet kigger nærmere på, hvorfor det så tit går galt, og hvad man skal gøre anderledes.

 

Forventningen var, at et nyt, mere detaljeret statsligt system til ejendomsvurderinger kunne tages i brug i 2017. Ambitionen var et digitalt system til 200 millioner kroner. Nu lyder prognosen på, at systemet vil være rullet ud i 2023. Prisen er steget til svimlende 3,6 milliarder kroner, rapporterer det digitale finansmedie Finans.

Hertil kommer, at det nye system til ejendomsvurderinger er upræcist. De første vurderinger blev udsendt i september i fjor og omfatter 50.000 af samtlige cirka 2,2 millioner ejendomme i Danmark. Men der er ifølge Finans væsentlige datafejl i vurderingerne af cirka 7.400 af disse ejendomme.

Og i flere end tre ud af ti tilfælde vil de nye vurderinger ramme forbi målet, som var en margin på maksimalt 20 procent i forhold til markedsprisen, meddeler dagbladet Børsen.

Der er ifølge Kim Normann Andersen, professor i afdelingen for digitalisering på CBS, tre parametre for, at et projekt kører skævt.

– At projektet koster langt mere end beregnet, at det er voldsomt forsinket, eller at det giver mindre indhold – eller et andet indhold – end lovet, siger han.

Det digitale identifikationsredskab MitID, den digitale tinglysning, sundhedsplatformen og SKATs gælds­-
inddrivelsessystem er blandt de andre store it-projekter, der fejler på et eller flere parametre.

MitID indeholder flere alvorlige designfejl, som gør det usikkert for danskerne at bruge redskabet. Det påviser onlinenyhedsmediet Version2 og citerer en cybersikkerhedsekspert for at sige, at MitID er sårbart over for et angreb, som en teenager ville kunne sætte i gang.

Meget digitalisering går galt, ­fordi vi ikke ­sætter ­borgeren i ­centrum
- Ejvind Jørgensen, Dansk IT

Ringe ledelsesengagement

Striben af store offentlige it-projekter her i det nye årtusinde udspringer af en strategi om at digitalisere den offentlige sektor i Danmark, der blev iværksat i 2001. Kernen har været et politisk ønske om at forbedre administrationen og lette borgernes kontakt med offentlige instanser ved at gøre den digital. Digitaliseringen er gået i lyntempo, og Danmark blev for nylig kåret til at have verdens bedste infrastruktur af FN’s afdeling for offentlige institutioner og digital regeringsførelse.

– Tvangsdigitaliseringen har givet mange goder, men den er også årsag til mange problemer. Der har også været et pres for at komme tidligt fra start, siger CBS-professor Kim Normann Andersen.

Han konstaterer, at den private sektor ikke er friholdt for it-skandaler, men fordi private virksomheder ikke er underlagt samme krav om åbenhed som offentlige instanser, så hører man ikke meget om dem.

Søren Lauesen er professor emeritus ved IT-Universitetet i København. Han har gennem 20 år undersøgt problemfyldte offentlige it-projekter. I en rapport fra 2020 sætter han fokus på fem fejlslagne offentlige projekter. To projekter blev langt dyrere end forudset, fire overskred tidsplanen, og alle fem var ude af stand til at levere de lovede ydelser.

Søren Lauesen identificerer i alt 37 årsager til fejl. Han fremhæver manglende involvering fra ledelsen og manglende involvering af brugere som faktorer, der går igen, og som er væsentlige.

– De fleste ledere ved ikke, hvad der foregår i maskinrummet. De er meget optaget af at rykke på digitali­-
seringsdagsordenen – måske for at kunne avancere i den offentlige administration, konstaterer han.

Ejvind Jørgensen er formand for udvalget for it i den offentlige sektor i it-interesseorganisationen Dansk IT og desuden finansdirektør i it-softwarevirksomheden cBrain. Han mener, at lederne bør være tættere på projekterne.

– Lederne er nødt til at forstå substansen i form af de forretningsprocesser, som er i spil, og det digitale økosystem, som de er en del af, siger han.

Peter Henningsen formulerer sig mere skarpt. Han har en mangeårig karriere i it-branchen hos Regnecentralen, IBM, Rovsing, ITT og andre. Han er med i bestyrelsen i Circle Consult, som rådgiver om blandt andet softwareløsninger.

– Man har ønsket sig en organisation i offentlige forvaltninger, som er en entydig djøfisering. Brugbare it-kompetencer har ikke været en prioritet, siger han.

Der er stjerne­krigs­drømme om, at et it-system helst skal kunne klare alt
- Kim Normann Andersen, professor på CBS

Fjernede kompetencer

Flere iagttagere mener, at det er nødvendigt at gå tilbage i historien for at forstå, hvad CBS-professor Kim Normann Andersen kalder den nuværende 'kompetence-uligevægt' med hensyn til it mellem offentlige instanser, hvor de store it-projekter gennemføres, og private virksomheder, som udvikler løsninger og yder rådgivning.

It-løsninger i det offentlige blev gennem flere årtier varetaget af det statslige selskab Datacentralen og det kommunale selskab Kommunedata. Der var dygtige fagfolk. Selskaberne blev solgt til private virksomheder i henholdsvis 1996 og 2009.

– Kunderne i det offentlige kunne direkte præsentere deres problemstillinger over for Datacentralens folk, som havde et indgående kendskab til kunderne, siger Peter Henningsen, der har en fortid hos blandt andet Datacentralen.

Han nævner som eksempler på Datacentralen-projekter CPR-registret, motorregistret og kildeskattesystemet.

Privatiseringen skyldtes et ønske om at imødegå risikoen for bureaukrati og stilstand på grund af manglende konkurrence. Samtidig eliminerede politikerne muligheden for, at de offentlige it-selskaber kunne blive lammet af strejke.

I løbet af de følgende år opstod der en struktur, hvor offentlige institutioner langt overvejende har hyret eksterne private aktører til at opbygge it-projekter og i visse tilfælde også til at stå for den løbende projektstyring. Forvaltningerne har desuden købt sig til ekstern rådgivning og evaluering i betydeligt omfang på grund af manglende intern viden om it.

– Historien har vist, at it-projekterne ikke er blevet billigere og bedre som følge af privatiseringen. Der kom et nyt hensyn ind, og det er, at de private aktører også vil tjene penge, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA, og han fortsætter:

– Privatiseringen medførte, at forståelsen for, hvordan tingene hang sammen, forsvandt væk fra det offentlige.

PROSA-formanden tilføjer, at selv om det kunne give god mening, vil det være svært at hente it-kompetencer ind bag murene i offentlige forvaltninger igen i stort tal, fordi den offentlige sektor ikke må være lønførende.

Kompleksitet og krav

Sideløbende med privatiseringen og tabet af it-viden i det offentlige blev it-projekter større og især mere komplekse. Der er mange interessenter.

– Det kan være uklart, hvem der styrer, og hvem der har ansvaret, siger Kim Normann Andersen.

CBS-professoren siger om kompleksiteten, at der kom en tendens til, at beslutningstagere gerne ville have bredt favnende it-projekter.

– Der er stjernekrigsdrømme om, at et it-system helst skal kunne klare alt, siger han og tilføjer, at den stort anlagte tænkning har været ledsaget af urealistisk lave bevillinger fra start.

Peter Henningsen, der har en mangeårig karriere i it-branchen, nævner som en beslægtet problematik, at flere projekter er et forsøg på at lave it-løsninger på noget, som ikke lader sig automatisere, fordi der kræves personlig stillingtagen. Det gælder for eksempel systemet til ejendomsvurderinger og gældsinddrivelsessystemet.

Med privatiseringen er fulgt en praksis med udbud af offentlige opgaver, hvortil der hører et meget detaljeret udbudsmateriale.

Kristjan Wager er konsulent med den offentlige sektor som ansvarsområde i det digitale konsulenthus Nine. Han erkender, at projekterne er nødt til at være kontraktbaserede, men han advarer imod meget rigide kravspecifikationer.

– Hvis ikke der er luft til fleksibilitet, giver det en risiko for, at løsninger eller dele af løsninger bliver forældet. Tingene bevæger sig hurtigt i den digitale verden, siger han.

Ejvind Jørgensen fra Dansk IT udtrykker det således:

– Vi er nødt til at acceptere, at vi skal lære undervejs.

Det sker også, at et it-projekt sættes i gang på basis af en lovgivning, som politikere derpå laver om i projektforløbet. Også her vil det være gavnligt med manøvrerum, mener eksperterne.

Eksperterne udtaler samstemmigt, at vejen frem er at lave mindre projekter med kortere løbetid.

– De store it-projekters tid bør være forbi, proklamerer Ejvind Jørgensen.

Fravær af brugerne

Manglende rådføring med brugere er ifølge professor emeritus ved ITU Søren Lauesens analyse et udbredt problem.

– Man sætter sig ikke ind i brugernes behov, siger han.

For eksempel kan man ikke se i MitID-udbudsmaterialet, hvad meningen med projektet er, selv om der er skrevet en kontrakt på cirka 700 sider.

Søren Lauesen opfordrer til, at kunden i samarbejde med brugerne beskriver de opgaver, som det nye system skal hjælpe til at udføre. Udviklerne fastsætter derpå, hvad systemet skal gøre. Han anbefaler også at designe brugergrænsefladen tidligt i processen – og i dialog med brugere.

Han nævner som eksempel projektet om digital tinglysning, hvor der først blev designet en brugergrænseflade, da der var fire måneder til, at systemet skulle tages brug. Brugergrænsefladen blev i øvrigt lavet af en ambitiøs dommer sammen med en grafisk designer. Den fejlagtige antagelse var, at eftersom fagmanden havde designet det, var det godt.

Ejvind Jørgensen fra Dansk IT er inde på noget lignende:

– Meget digitalisering går galt, fordi vi ikke sætter borgeren i centrum.

Modspil fra it-folk

Det er it-professionelle, som kommer til at sidde med de faktiske problemer, hvis et it-projekt kommer på afveje. Der er sjældent hjælp af hente hos lederne, mener Søren Lauesen, professor emeritus ved IT-Universitetet.

Han påpeger, at kun én ud af 37 årsager til fejl i de fem undersøgte store it-projekter i hans analyse kan føres tilbage til programmering.

Flere eksperter erklærer, at det er it-professionelles ansvar at give et modspil til ledelsesmæssige beslutninger, hvis det viser sig relevant. Kristjan Wager fra konsulenthuset Nine har en fortid som programmør. Han siger, at udviklerne er alfa og omega, og at de er forpligtet til at skaffe sig viden og engagere sig aktivt i projektet.

PROSA-formand Niels Bertelsen samtykker:

– Vores opgave som udviklere er at gøre opmærksom på misforhold, selv om det måske ikke er noget, kunden har bedt om.

1996
Amanda-systemet om ledige
Systemet til Arbejdsmarkedsstyrelsen endte med at koste cirka en milliard kroner, hvilket var næsten fem gange så meget som det beregnede. Amanda blev taget ud af drift i 2008.

2004
Gældsinddrivelsessystemet EFI
Udviklingen af gældsinddrivelses­systemet til SKAT blev forsinket med seks år, og udgifterne blev firedoblet. EFI blev lukket i 2016.

2004
Politiets sagsbehandlingssystem Polsag
Polsag skulle digitalisere sagsbehandling rundtom hos landets politi, men afprøv­ningen afslørede tekniske problemer. Polsag blev droppet i 2012. Prisen var da tredoblet.

2005
Rejsekort til DSB, Movia og andre
Udviklingen af Rejsekort trak ud og vurderes at have kostet to milliarder kroner. Indfasningen er sket gradvist ­siden 2013. Rejsekort er siden kritiseret for utilstrækkelige registreringer.

2006
Digital tinglysning til Domstolsstyrelsen
Systemet til Domstolsstyrelsen var forsinket i halvandet år og kostede langt over det budgetterede, da det blev indført i 2009. ­Tinglysningsstyrelsen rapporterede om en række fejl og mangler.

10 råd til at forbedre store IT-projekter

  1. Undersøg brugernes behov sammen med brugere.
  2. Beskriv de opgaver, systemet skal løse, og rammen for projektet.
  3. Vær opmærksom på at forankre ejerskabet hos de rette ledere.
  4. Undgå at lave en detaljeret kravspecifikation fra start.
  5. Afprøv systemet på et udsnit af brugere, eller lav en pilottest.
  6. Opdel systemet, og opbyg det som delprojekter.
  7. Lav udkast til brugergrænseflader tidligt i forløbet.
  8. Gennemfør en udveksling af data med eksterne systemer tidligt.
  9. Vær ikke bange for at skrotte dele af systemet eller hele systemet.
  10. Sørg for, at systemets ejer også ejer data og kan udskifte/genbruge dele fra systemet.

Læs også...

Internettet er faktisk sundt, viser en ny undersøgelse, der kommer netop som techgiganter ventes at udfordre Google i kampen om markedsandele med…

PROSAS seneste undersøgelse viser, at 54 procent af medlemmerne ikke havde en eneste dag med efteruddannelse i 2023. "Det er bekymrende", synes…

Lønnen steg mere for PROSA-medlemmer i 2023 end i den øvrige branche. Det viser den nyeste lønstatistik fra 2024.

"It-folk er eftertragtede og en…

Gustav, Valdemar og Julie elsker at game, og de får lov til at dyrke deres passion hver eneste dag – de går nemlig på game design-linjen på Københavns…

Simon og Danni er to af de it-sikkerhedsfolk, som hver dag sidder og kæmper mod hackerne. De kan kalde på Supermand og Catwoman, når der sker noget…

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…